Cookie- og Privatlivspolitik
Once Upon a Time in Hollywood på kurs mod at slå Pulp Fiction som største Tarantino-film i Danmark

Once Upon a Time in Hollywood på kurs mod at slå Pulp Fiction som største Tarantino-film i Danmark

Opdateret med nyeste salgstal

Stem op!
11
Stem ned!
0
(reset)

Opdateret: Efter to uger har filmen solgt 168.040 billetter i de danske biografer.

____________________

125.473 danskere har på otte dage set Quentin Tarantinos niende film Once Upon a Time... in Hollywood med Leonardo DiCaprio og Brad Pitt som et umage makkerpar i 1960ernes Hollywood.

Dermed har filmen allerede solgt halvdelen af de billetter, som Pulp Fiction er sneget sig op på gennem årenes løb med 245.794 billetter.

Og eftersom 'Pulp Fiction' er instruktørens bedst sælgende film herhjemme, ligner det nu et faktum: Once Upon a Time... in Hollywood bliver med stor sandsynlighed Quentin Tarantinos største film i Danmark.

Den fire dage lange åbninsgweekend viste også rekord-lignende tal for instruktøren med 90.615 solgte billetter. Desværre har vi ikke adgang til åbninsgtallene for 'Pulp Fiction', så det er mere en formodning end et faktum. Tarantino var ikke et stort navn tilbage i 1994 og burde derfor ikke have åbnet med et tal i nærheden af 90.000 billetter.

Det samlede billetsalg for Quentin Tarantinos film i Danmark ser således ud*:

Pulp Fiction: 245.794
Django Unchained: 206.061 (4 dage lang åbningsweekend: 33.337)
Inglourious Basterds: 139.979 (4 dage lang åbningsweekend: 22.277)
The Hateful Eight: 138.700 (4 dage lang åbningsweekend: 43.341)
Kill Bill: Vol. 1: 106.599 (åbningsweekend: 41.405)
Kill Bill: Vol. 2: 100.216 (åbningsweekend: 20.882)
Jackie Brown
: 83.605
Death Proof: 29.497 (åbningsweekend: 5.905)

Find dine billetter til Once Upon a Time... in Hollywood her:

 *'Reservoir Dogs' fik ikke dansk biografdistribution.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jeanette

Jeg så “Once upon a time in Hollywood” forleden. En must-see (troede jeg ) da den havde fået så god kritik, og da jeg er meget begejstret for især de tidlige Tarantino-film.
Jeg må sige at jeg blev fælt skuffet.(Øv en tiger).
Jeg synes i den grad at den film manglede spændende hovedpersoner og især handling. Det er forbløffende så lidt der skete på de godt 2 1/2 time.
Jeg savnede også mere af det indhold som gjorde Tarantino fed i sin tid i mine øjne, nemlig de fede dialoger, ordgejl, de godt portrætterede skikkelser og spændende personer ,som man nærmest følte at man kendte da filmen var forbi.Ja selv musikken synes jeg blegnede når man sammenligner med de tidligere film.Når den så alligevel slæber sig op på en lille 7’er er det primært fordi den er et godt stemningsbillede af1969, superflotte billeder, en bi-rolle som den lille skuespillerinde er lige i skabet og hippie-tøsen der flirter med stuntmanden (Pitt) er også godt castet. Leonardo D C spiller også godt, desværre synes jeg ikke at hans rolle er særlig interessant som person.
Brad Pitt plejer efter min mening også at være mere interessant end han er i denne film (Så meget redder hans bare torso altså ikke rollen for mig).

Super tankevækkende at der tales om Oscars til denne lidt tamme film, når et mesterværk som “Reservoir Dogs” ikke engang fik dansk biodistribution.

Lad hellere Oscarstatuerne regne over Almodovars nye film “Smerte og Ære”. Den er et super velspillet mesterværk,med godt portrættterede troværdige interessante personer. For mig er den klart den bedste film siden “3 Billboards Outside Ebbing Missouri”, (Min absolutte favorit fra 2018).
Skønt at der stadig laves interessante film!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Shah Bazidas

Jeg er rimelig interesseret, men da jeg så, at det var en januar udgivelse, så blev jeg da lidt bekymret.

1 dag siden
johnny

minder mere som nikita end jason bourne for mig.

1 dag siden
Rasmus/Musen

Hvis Jurrasic World-teamet begynder at lave endnu flere af sådan nogle kortfilm(eller bare film i det hele taget), så er jeg totalt klar på at se d

2 dage siden
Michael

også før Avengers: Infinity war?

2 dage siden
Jacob

... scenen passer ind i Black Widow, så har jeg ikke noget problem med genbrug.

2 dage siden

Aktive debatter