Quentin Tarantinos western 'The Hateful Eight' foregår i Wyoming i årene efter Den Amerikanske Borgerkrig. En diligence søger ly fra en truende snestorm i en afsidesliggende hytte. I vognen befinder fire personager sig, der er på vej til byen Red Rock af forskellige årsager.
Borgerkrigsveteranen Major Warren er blevet dusørjæger og slæber tre lig med sig for at indsamle pengene, og kollegaen John Ruth har forbryderen Daisy Domergue lænket til sin hånd for at sikre sig, at hun bliver afleveret til ordensmagten i live. I diligencen er også Red Rocks nye sherif, Chris Mannix, der skal modtage sin stjerne, når han kommer frem til byen.
Ingen af passagererne er forberedte på, at de nu må tilbringe natten i hytten, og at de i øvrigt mødes af fire mænd, der muligvis ikke er til at stole på. Snart går det op for de otte, at de nok ikke alle når frem til Red Rock.
'The Hateful Eight' er den ottende film af den amerikanske instruktør, Quentin Tarantino (hvis man tæller hans 'Kill Bill' som et værk), og hans anden rendyrkede western. I modsætning til Django Unchained er 'The Hateful Eight' i sin opbygning tættere på John Fords klassiske westerns som Stagecoach end Sergio Leones italienske spagettiudgaver.
Filmen er dog umiskendeligt Tarantino. Kække, velskrevne og lange dialoger, filmiske henvisninger til tidligere værker og stiliseret ultravold. Samtidig har han igen hyret flere af sine yndlingsskuespillere, bl.a. Samuel L. Jackson og Kurt Russell, foruden de nye tilføjelser, Jennifer Jason Leigh og Channing Tatum.
'The Hateful Eight' vandt en Oscar for Bedste originale filmmusik.(copyright: kino.dk)
Fantastisk godt skrevet! Kun Tarantino formår at skrive film der foregår i ét rum under hele filmen uden det bliver kedeligt.
Fedt soundtrack af Ennio Morricone, som fik en velfortjent Oscar for sit arbejde!
God spænding, atmosfære og overraskelser!
Nok en af hans bedste film og den bedste film siden fulp fiction , god underholdning hele vejen .
Denne film deler sikkert vandene, men det gør alle Tarantinos film, så kort sagt er alt som det plejer. Filmen er sjov og spændende, men det synes man nok kun, hvis man i forvejen kan lide Tarantino. Men hvis du kunne lide Django Unchained, vil du elske The Hateful Eight. Denne gang gemmer Tarantino faktisk de fleste af blodudgydelserne til den sidste halvdel af den tre timer lange film.
Den lille setting i en hytte oppe i bjergene, skaber en ildevarslende stemning, hvor alle ved at farerne lurer lige under overfladen, men alle er tøvende overfor at antænde gnisten der springer hele kampen igen. Det skaber en rolig men alligevel meget spændende følelse hos seeren, og selvom filmen er tre timer lang skal du ikke misse meget af den for at være røget af plotsporet. Forskellige flashbacks og forklarende samtaler mellem skuespillerne, gør at du bliver nød til at sidde klapret til skærmen. Men det gør ikke noget, for det er også en fornøjelse.
Det er ikke Tarantinos bedste - eller bare en af de bedste. Dialogen er lige så lang som den plejer, men ikke lige så god, så en første halvdel af filmen er langtrukken. Plottet har nogle herlige, overraskende sving, men bliver aldrig rigtig spændende. Til gengæld er der selvfølgelig masser af blod og vold af den dejlige Tarantino-slags - man skal bare vente meget længe på det.
Filmen er teknisk godt lavet og dygtige skuespillere, som formår at få handlingen frem på en noget mere spændende måde.
Dog en lang og langtrukken film, som sagtens kunne have været kortere i forhold til handlingen.
Så den i Imperial i 70mm med overture og pause - sådan skal det gøres :o)
Virkelig skuffende film af QT. Den var så kedelig og langtrukken, at jeg faldt i søvn flere gange!!
Skal se den igen i morgen, jeg så den første gang i dag :)
Bruger anmeldelser (112)
Skriv din egen anmeldelse