I Tarantinos western 'Django Unchained' bliver slaven Django (Jamie Foxx) befriet af dusørjægeren Dr. Schultz (Christoph Waltz), der behøver hjælp til at finde nogle berygtede, kriminelle brødre.
Samtidig bliver han også oplært i dusørjægerens fine fag, som kommer til at vise sig særligt nyttigt. Sydens mest modbydelige plantage- og slaveejer Calvin Candie (Leonardo DiCaprio) er nemlig i besiddelse af Djangos smukke kone Broomhilda (Kerry Washington).
Schultz og hans nye lærling infiltrerer derfor plantagen for at befri hustruen, men Candies loyale husslave, Stephen (Samuel L. Jackson), fatter mistanke om redningsforsøget.
Quentin Tarantino prøver med 'Django Unchained' kræfter med westerngenren. Han har igen valgt Christoph Waltz til en prominent rolle efter deres vellykkede samarbejde med 'Inglourious Basterds' i 2009, som var filmen, der bragte den østrigske TV-skuespiller ind i Hollywoods søgelys.
Tarantino har denne gang fået Leonardo DiCaprio med i sin film, hvilket fører til DiCaprios første reelle skurkerolle. Instruktøren er en berygtet fan af spaghettiwesterns, og titlen på hans eget bud på genren er også tydeligt inspireret af Sergio Corbuccis pragteksemplar, 'Django', fra 1966 med Franco Nero i hovedrollen.
'Django Unchained' blev hædret med to Oscars for Bedste manuskript (Tarantino) og Bedste mandlige birolle (Waltz).
Jeg har set den her film over 10 gange, og jeg er stadigvæk ikke mættet.
Tarantino er altid en fornøjelse, men det er ikke givet, at alting fungerer i hans film, som jeg mener, det gør i Django Unchained.
Manuskriptet er mageløst, skuespillet endnu bedre, og så er det en yderst medrivende historie, hvor fortidens forfærdelige fyre får som fortjent!
Jeg har aldrig været fan af hans film, siden han lavet fulp fiction har jeg ventet og ventet på at han igen skulle lave ikke et mesterværk men en klassisk film som er værd og se på.
Og den her film reder ham absolut ikke, men nok han bedre film som han godt kam være stolt af.
Synes også det er fedt at han har fået overtalt Leonardo dicaprio til at spille med i hans film og så på den måde som han gør i film, skønt at se på for os film elsker.
En film der intet har at byde på, bare vold....ikke fem potter pis værd, lige til glemme bogen...
Bedste film jeg har set længe. Dialogen er (igen) genial - ligesom valget af skuespillere!
Elsker Tarantino, så denne ramte plet.
Bedste Tarantino-film siden Pulp Fiction. Og han har ellers lavet en del runner-ups... Chris Waltz er helt fantastisk.
er den stadig fantastisk og kommer overraskende tæt på. Det er også ligefrem umuligt at slå pulp fiction når det kommer til tarantino film
Bruger anmeldelser (246)
Skriv din egen anmeldelse