Cookie- og Privatlivspolitik
24 danske film du skal se i 2019

24 danske film du skal se i 2019

Der er nok at glæde sig til...

Stem op!
52
Stem ned!
0
(reset)

2019 lader til at blive et spændende år for dansk film. Vi giver en guide over 14 kommende titler, der har premiere til næste år, men det er ikke en fuldkommen liste, da der kan forekomme ændringer og forhåbentlig tilføjelser.

Før frosten
Periodedramaet er instrueret af Michael Noer med Jesper Christensen og handler om bonden Jens, der står overfor et svært valg. Det er det 19. århundrede og endnu engang varsler der en hård vinter, der gør det svært for Jens, at få det til at løbe rundt. Hans eneste chance for at sørge for hans families overlevelse, er ved at indgå en aftale med storbonden på den nærliggende gård.

Skammerens datter 2: Slangens gave
Fantasy-filmen 'Skammerens datter 2: Slangens gave' er efterfølgeren til Skammerens datter fra 2015. Filmatiseringen er baseret på det tredje bind i bogserien 'Skammerens børn', skrevet af Lene Kaaberbøl, som følger Dina, der er på flugt sammen med sin mor fra Sortemesteren Sezuan. Søren Malling, Allan Hyde og Jakob Oftebro er på rollelisten og filmen instrueres af Ask Hasselbalch.

Mødregruppen
I den danske komedie bliver en nybagt mor nødt til at flytte tilbage til sin hjemby, efter hun finder ud af, at hendes mand har haft en affære. Hun kommer med i en mødregruppe, som er med til at støtte hende i kampen grød, gylp, gæld og trusler fra hendes ægtefælle. Danica Curcic og Marijana Jankovic ses på rollelisten.

Selvhenter
Komikeren Magnus Millang og hans bror Emil Millang spiller to brødre, der kommer ud på en vanvittig rejse gennem Europa for at hente deres fars lig hjem til Danmark på den hurtigste og billigste måde… i en alt for stor tagboks på en meget lille lejebil!

Cutterhead
Filmen handler om PR-medarbejderen Rie, som bliver spærret inde i et trykkammer 20 meter under jorden med den kroatiske borebisse Ivo og Bharan fra Eritrea. Rie er på besøg i en tunnelboremaskine under Københavns gader for at undersøge det europæiske samarbejde i metrobyggeriet, da hun bliver spærret inde. 

Jagtsæson
Komedien 'Jagtsæson' er instrueret af Tilde Harkamp, som står tidligere bag børnefilmen Iqbal & den hemmelige opskrift. Rollelisten består bl.a. af Anders W. Berthelsen og Stephania Potalivo, der har spillet overfor hinanden i Klassefesten 3: Dåben.

Dronningen
Filmen handler om Anne, spillet af Trine Dyrholm, der er på toppen af sin karriere og har en dejlig familie med ægtemanden Peter og deres to døtre. Men da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn, tvinges hun nærmere mod et umuligt valg.

SE OGSÅ - Guide: 21 fortsættelser i 2019

Hacker
Børnefilmen 'Hacker' handler om den 13-årige hacker Benjamins jagt efter sin forsvundne mor, hvilket fører ham ud i en nervepirrende omgang katten-efter-musen med Forsvarets Efterretningstjeneste. De to hovedroller spilles af henholdsvis Voice Junior-deltageren Rumle Kærså og Josephine Chavarria Højbjerg, der spillede hovedrollen i julekalenderen 'Tinkas Juleeventyr'

En helt almindelig familie
Alt ændres for en familie, da faren Thomas vil skifte til køn og blive til Agnete. Den 11-årige Emma har altid elsket fodbold, ligesom sin far, og hun må nu finde ud af, hvem Agnete er for hende. Men kan Agnete stadig lide fodbold? Og kan man stadig være far, når man er kvinde?

Danmarks sønner

I den politiske thriller 'Danmarks sønner' nærmer vi os årsdagen for et stort bombeangreb i København. Den yderste højrefløj er blevet dominerende og radikaliseringen rundt omkring i landet er taget til. Den 19-årige Zakaria bevæger sig ud på et radikalt og farligt spor, hvor han møder Malik, som bærer på en livsfarlig hemmelighed. Det er instruktørens spillefilmsdebut.

Til vi falder
Dramaet 'Til vi falder' handler om to forældre, der mister deres barn i en ulykke. Instruktøren står tidligere bag I dine hænder, og Dar Salim spiller den sørgende far.

De frivillige
Jacob LohmannAnders Matthesen og Søren Malling er på rollelisten og følger finansmanden Markus, der er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald vælger Markus at gå i frivillig isolation. I denne afdeling findes et fængselskor, hvor den indsatte Niels er selvudnævnt leder. Markus beslutter sig for at blive en del af koret, og der går ikke længe, før han forsøger at få en plads i toppen af hierarkiet.

SE OGSÅ - Guide: 20 kommende gyserfilm

Vejfesten
Animationsfilmen handler om den 10-årige dreng Mugge, hvis forældre er ved at blive skilt. Han beslutter sig for at bringe sine forældre sammen igen, og planen er, at det skal ske ved årets vejfest. Desværre bliver vejfesten aflyst, men Mugge nægter at give op. Komiker-duoen Wulffmorgenthaler står bag.

Kaptajn Bimse
Den danske børnefilm er baseret på den populære børnebog af Bjarne Reuter. Forfatteren skrev seks bøger om Kaptajn Bimse, og i det første eventyr møder vi pigen Anna på 7 år. Hun er ked af det, fordi hun har glemt sin dukke i sommerhuset. Sammen med sin bamse tager hun derfor sagen i egen hånd for at hente dukken.

Kød og blod
En ung pige ved navn Ida mister sin mor i en bilulykke. Ida placeres hos sin tante og sine voksne fætre, og det nye hjem er fyldt med kærlighed, men i kraft af familiens kriminelle levevej, bliver det efterhånden sværere for pigen at adskille vold og kærlighed. Dramaet er Sidse Babett Knudsens første danske film siden Kapgang i 2014 (udover stemmepræstationen i Vitello).


Undtagelsen
Filmen er baseret på Christian Jungersens bestseller med Sidse Babett Knudsen og Amanda Collin. Da Iben og Malene begge modtager dødstrusler, går det op for dem, at deres arbejde på Dansk Center for Information om Folkedrab har bragt dem i livsfare.

Ser du månen, Daniel
Nu kommer filmatiseringen af Puk Damsgårds roman om den danske fotograf Daniel Rye, der blev holdt gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i over et år. Fortællingen vil fokusere på Daniels kamp for at overleve. Dramaet skal instrueres af makkerparret Niels Arden Oplev (Mænd der hader kvinder) og Anders W. Berthelsen, mens titelrollen skal spilles af Esben Smed.

SE OGSÅ - Guide: kommende superhelte-film

Gooseboy
Familiefilmen handler om Viggo, som lever og ånder for spilverdenen. Viggos liv ændres, da den talende gås Nissemand en dag styrter ned på hans altan. Nissemand har brækket sin vinge, og drengen må nu hjælpe gåsen tilbage til sin flok.

Valhalla
'Valhalla' er instrueret af Fenar Ahmad, der instruede Underverden, og rollelisten består bl.a. af Roland Møller, der skal spille Thor. Filmen er baseret på den populære tegneserie af samme navn fra 1979, og i 1986 blev den omdannet til en tegnefilm.

Kollision
Filmen handler om en familie, der gennemgår en barsk skilsmisse. Historien viser bl.a. hvordan de store konflikter påvirker parrets niårige datter Liv. Historien er inspireret af virkelige begivenheder, og Sebastian Jessen ses igen i en af de bærende roller. 

Familien jul 3
Julefilmen er en efterfølger til Familien Jul - I nissernes land om nissen Pixy, hans ven Hugo og resten af familie.

Selvmordsturisten
Filmen handler om forsikringsagenten Max, som er midt i en eksistentiel krise. Under opklaringen af en vanskelig sag om en gift mands forsvinden, kommer han på sporet af det hemmelige Aurora Hotel, som han tjekker ind på. Hotellet er et enestående, afsidesliggende luksus-resort, der specialiserer sig i selvmord. 

Ninna
Filmen handler om titelkarakteren, der bor sammen med sin søn Dennis i Præstø, hvor hun også arbejder på den lokale grill. Da Dennis snart fylder 18 år, vil moren holde en surprise-fødselsdagsfest for ham. Men da sønnen annoncerer, at han har fået sin egen lejlighed, så han skal flytte hjemmefra, bliver Ninna kastet ud i en større krise. 

De forbandede år
Filmen tager udgangspunkt i en velhavende dansk familie. Gennem denne families øjne gennemleves Anden Verdenskrig me de dilemmaer, udfordringer og konflikter, som opstår under krigen. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Martin

Fantastisk med den mængde danske film i biografen. :)

Personligt ser jeg frem til 'Dronningen'. Og selvom 'Hacker' lyder en smule overfladisk, så synes jeg, at beskrivelsen lægger op til noget spændende.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Miss Hearts

alias Meryl Streep og Clint Eastwood i filmen The Bridges of Madison County.

11 timer siden
VIPER

Tror de her 2 ville være blandt mine 10 bedste,
når man nu kun har ½-delen af året at gå ud fra!

13 timer siden
Mille

Jeg glæder mig. Klassefesten var en underholdende affære og tænker godt denne nye film kan holde kadencen!

19 timer siden
Wayne

Hej Bjarke - vi er omtrent på samme alder, så jeg kan følge dig 100 %. Alien holder stadig, i den grad.

21 timer siden
Rasmus/Musen

Endnu en fortsættelse i Toy Story sagaen? Ja, hvorfor ikke.

22 timer siden

Aktive debatter