Sexet filmserie fortsætter: Ungdomsstjerne afslører, at 'After 5' er på vej

Titlen er også ude... og overrasker
After Ever Happy
(© After Ever Happy / Nordisk Film)

Næste kapitel i den dramafyldte kærlighedshistorie mellem Tessa og Hardin kan opleves i biografen denne uge, da den fjerde film i After-universet, After Ever Happy, har premiere 25. august.

I den anledning har vi været i Madrid for at møde en af filmens hovedroller, nemlig Hero Fiennes Tiffin, der også var med til gallapremieren i den spanske hovedstad.

Som led i det store event er en kort video med Tiffin udsendt, hvor ungdomsstjernen afslører, at 'After 5' er på vej. Se videoen øverst.

 

SE OGSÅ: Saftig ny trailer til 'After Every Happy'

- Vi har lige færdiggjort optagelserne til den femte After-film! Jeg kan ikke sige så meget om den endnu, men jeg kan sige, at den får titlen 'After Everything', og jeg kan ikke vente på, at I kommer til at se den allesammen, siger Tiffin i videoen.

Filmen får altså titlen 'After Everything', hvilket er overraskende, da den femte bog i rækken af Anna Todds værker har titlen 'Before'. Titlen markerer første gang, filmserien divergerer fra forlægget, og det bliver i sig selv spændende at se, hvad det betyder.

Den biografaktuelle 'After Ever Happy' følger op på begivenhederne i den tidligere film, hvor en løgn fra Hardins barndom blev afsløret. Nu må Hardin finde ud af, hvad det betyder for hans fremtid, mens Tessa har brug for at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun egentligt vil.

Tessa er nemlig ikke længere den søde, ordentlige pige hun var, da hun mødte Hardin. Og ser hun egentligt den samme fremtid med Hardin, som hun tidligere har gjort?

 

SE OGSÅ: Klimakset nærmer sig i 'After 4' 

'After 4' følger efter AfterAfter 2: After We Collided og After 3: After We Fell. Filmserien bygger på fanfiction bog-serien af Anna Todd, som har baseret sin fortælling på musik-ikonet Harry Styles

Se vores interview med filmens stjerne her på kino.dk senere på ugen.

'After Ever Happy' har biografpremiere den 25. august.

 

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)