Klimakset nærmer sig: 'After 4' varsler drama, sex og hede intriger

Sagaen om Tessa og Hardin afsluttes
After Ever Happy
(© Nordisk Film)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Sex og intriger står igen på programmet, når den fjerde film i det glohede After-univers får premiere i sensommeren.

After Ever Happy er igen baseret på Anna Todds fanfiction-bøger om Tessa og Hardin, hvis forhold konstant bliver udfordret fra alle sider, som også kan ses i den første hede teaser trailer. Se traileren øverst.

Dramaet fortsætter i den nye film, hvor de to elskende opdager, at de ikke længere er så forskellige fra hinanden, som de troede.

Tessa er ikke længere den søde, ordentlige pige, som da hun mødte Hardin. Og Hardin er ikke længere den hårde, lunefulde dreng, som Tessa faldt for.

Læs også: De 10 mest populære sexscener nogensinde

Hero Fiennes Tiffin og Josephine Langford er tilbage for at afslutte hovedrolleparrets historie i den fjerde og sidste After-film. 

'After 4' afslutter sagaen om Tessa og Hardin, men After-universet er slet ikke slut endnu. En prequel om Hardins liv før Tessa er nemlig allerede offentliggjort sammen med en ny efterfølger, der vil fokusere på parrets børn og deres kusine.

After fik premiere i 2019, After We Collided året efter i 2020, og sidste år kom så After We Fell. Alle er baseret på bøgerne, der bygger på Harry Styles' liv.

'After Ever Happy' får biografpremiere den 25. august.