Cookie- og Privatlivspolitik

Afdeling Q er tilbage! Se den første teaser-trailer til Marco Effekten

Ulrich Thomsen er Carl Mørck

Stem op!
54
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Første kapitel i de nye filmmatiseringer over Jussi Adler-Olsens populære Afdeling Q-bøger starter med Marco Effekten.

I dag har vi fået den første korte trailer fra Nordisk Film!

Filmen instrueres af Martin Zandvliet (Dirch, Under sandet) og var egentligt planlagt til at udkomme primo oktober i år. Men Coronaen ville det anderledes, og i dag fejrer vi istedet den første smagsprøve på den nye version af det velkendte, dystre krimiunivers.

Det er nemlig nye navne, der står i front, med garvede Ulrich Thomsen og Zaki Youssef (Danmarks sønner) som henholdsvis Carl Mørck og Assad, mens Sofie Torp (Ser du månen, Daniel) spiller karakteren Rose. 

'Marco Effekten' er den femte bog i Jussi Adler-Olsens bogserie, og den nye film bliver den første af i alt seks planlagte film om Afdeling Q's uopklarede sager.

Denne gang skal Mørck og Co. efterforske, hvorfor en ung romadreng er tilknyttet en pædofili-mistænkt.

Zentropas tidligere film Kvinden i buretFasandræberneFlaskepost fra P og Journal 64 - alle med med Nikolai Lee Kaas og Fares Fares - var hver og en kæmpemæssige biografsuccesser. Forventningerne til 'Marco Effekten' er derfor store.

Marco Effekten får dansk premiere den 4. februar 2021.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars

Teaseren ser interessant ud og ligner klassisk Ulrich Thomsen, når han er bedst.
Men nederen at man SKAL acceptere marketing-cookies for at kunne se klippet.

Daniel Hartvig Nielsen

Enig
Hej Lars,
Tak for din kommentar.
Vi er enige med dig ift. cookies. Vi ville også gerne være det foruden, men da YouTube har en tredjeparts-cookies i deres videoer, så skal vi gøre det. Sådan er lovgivningen.

Vi glæder os også til 'Marco Effekten'.

De bedste hilsner
Hartvig, kino.dk

brianuser/266102

Jeg ved det er flueknepperi.. Men.
Hvis I "skal" gøre det, så er det da interessant at i vælger at instruksen er angivet:
"tryk på linket her og Tillad *"alle"* cookies)"

hvis "Marketing" er det som forhindrer os i at se jeres postede video?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter