I thrilleren 'Flaskepost fra P' mangler den berygtede Afdeling Q ikke bare en ny sag, men også vicekriminalkommissær Carl Mørck, der mere med end nogensinde kæmper med sine indre dæmoner.
Assad, hans dedikerede assistent, er dog fast besluttet på at få afdelingen op at køre, og da en otte år gammel flaskepost lander på hans bord, giver det god grund til at hive Carl ud af sin depressive tilstand og tilbage i felten.
Den mystiske flaske indeholder et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Alle tegn tyder på, at han tilhørte Jehovas Vidner, og den gamle sag får hurtigt efterforskerne på sporet af en ny hændelse. Søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed i Udkantsdanmark, er blevet kidnappet af en mystisk mand, der trækker et spor af trosrelaterede mord efter sig.
’Flaskepost fra P’ følger efter Kvinden i buret og Fasandræberne, der er baseret på Jussi Adler-Olsens populære krimier. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spiller atter de centrale figurer, Carl Mørck og Assad. Denne gang spilles der i særlig grad på de to mænds modsætninger, da sagens religiøse natur for alvor bringer livets store spørgsmål på bane.
Filmseriens nyeste kapitel bringer flere nye navne til universet. Først og fremmest i form af instruktør Hans Petter Moland, der stod bag Kraftidioten, samt væsentlige roller til nordmændene, Jakob Oftebro og Pål Sverre Hagen. (copyright: kino.dk)
En ret skuffende krimi. For der er ikke ret meget krimi over en film, hvor man efter ganske kort tid får afsløret, hvem skurken er, og hvad han har gang i. Det hjælper bestemt heller ikke, at ham nordmanden er et lille skvat af et fjols, som på ingen måde virker skræmmende. At han i løbet af filmen overrumpler hele 3 politimænd, som alle var 100% opmærksomme på faren, giver ikke meget mening. Det er forhåbentligt skildret noget mere troværdigt i bogen.
Jeg vil samtidig gå ud fra, at hele opklaringsarbejdet med flaskepost-brevet fylder noget mere i bogen. I filmen er det hurtigt løst, og herefter kan man bare læne sig tilbage og vente på, at Carl Mørck og co. gør arbejdet færdigt. Jeg vil dog alligevel give den 3 stjerner, da jeg trods de mange irritationsmomenter ikke kedede mig undervejs.
Jeg skal igen indrømme, at jeg på ingen måde er fan af serien. Jeg har ikke fandt nogle af filmene overbevisende, bøgerne ikke læst, så der ved jeg intet, og jeg skal nok lade være med at dømme dem. Men til filmene...
Jeg finder dem en smule anstrengende, flere af karakterene er utroværdig og overgivet, og plottet i alle en til videre har gennemgående æret urealistiske, når jeg ser krimier eller thrillers, så går jeg inde får en velstruktureret historie, som føles ubehagelig realistisk. Men i afdeling Q serien bliver alle morderne fremstået så psykopatiske, at det bliver for meget. Hovedperpersonerne er okay, men en anelse kedelige. Men til filmen:
Jeg fandt første del tilfredsstillende, det føles dejlig flydende, billederne er i over i købet smukke, og jeg tror på plottet, dilemmaerne, som religion og det at tro på noget eller ikke. Carl Mørk er også velspillet af Nikolaj Lie Kaas, det er dejligt psykologisk, og jeg kan se dillemaet med hele politi-afdelingen. Det der irriterer mig er den sidste halvdel, faktisk den sidste halve time. Plottet går fra at være godt, men substans og ideer, men slutningen skal bare gå så stærk, og action-fyldt, så man når ikke at få tid til at tænke, det føles ikke rigtigt. Og jeg fandt hele plottets sidste fase ufattelig dårligt i forhold til den første halvdel. Den får dog 3 stjerner alligevel for en god potion spænding i starten, men helt godt blev det aldrig.
Der er vist en manuskriptforfatter der glemte at læse bogforlæget først. Næsten alle plot-detaljer er lavet om, og det er gjort så ringe at man krummer tæer. Alt for meget giver ikke mening, eller er så urealistisk at man ikke er med på fortællingen mere. Gode skuespillere kan desværre ikke redde filmen.
Jeg er normalt ikke meget til danske film. Men denne var da helt vildt god, og meget rørende.
Dertil også fantastiske skuespillere
Så vellykket en film.
Den er så vanvittig spændende, og vildt nervepirrende at man umuligt kan sidde stille og se den film. Skuespillerne er der jo ingen tvivl om at det er fantastisk, men historien i den her film er simpelthen så grotesk og spændende at jeg slet ikke kan beskrive det.
Da jeg forlod biografen var jeg helt mærket af filmen, det er en man tænker videre på længe efter, og det elsker jeg!
Især den grusomme skurk var fantastisk, når en skuespiller på den måde kan få én til at blive decideret "bange" for ham, og virkelig væmmes ved ham, jamen så har man i mine øjne spillet sin rolle som skurk fantastisk. Og det er der ingen tvivl om han gjorde.
Syntes ikke filmen helt levere det mørke og den ondskab, man kender fra de andre film i serien.
Men med det sagt så er det en seriøst spændende film.
Absolut fed film - underholdt fra start til slut.
Jeg er super glad for denne film serie, det jeg specielt godt kan lide ved dem er at de er forskelligt bygget op. Så det er svært at vurdere hvilken der er bedst, de er bare fede alle tre.
Synes at fares fares og Lie Kaas er et kanon match.
Kan klart anbefales.
En ok filmatisering af den bedste bog i serien. Mørck og Assad skal denne gang undersøge indholdet af en gammel flaskepost, som viser sig at have en endog meget skummel besked. Mørck og Assad hvirvles ind i de sekterisk-religiøse miljøer i Danmark, hvor det viser sig, at børn tilsyneladende forsvinder sporløst. Denne tredje film i rækken har en stærkere narrativ end den forrige i rækken, dog er der nogle irritationsmomenter undervejs fx lykkes kemien ikke helt mellem Lie Kaas og Fares Fares i denne omgang samt at forældrene til de forsvundne børns reaktionsmønster virker en smule urealistisk ift. at de agere på den måde, som de gør. Filmen har et opskruet tempo og man er med hele vejen, men til tider vælger filmen nogle lidt lette løsninger, som en mere trofast filmatisering måske kunne have afbødet.
Bruger anmeldelser (224)
Skriv din egen anmeldelse