Orlando Bloom har slettet 00'er-storfilm fra sin hukommelse: "Jeg ville ikke lave den"

Hollywood-stjernen udpeger særligt én problematisk scene
Troy
(© Troy / Warner Bros.)

Hollywood-stjernen Orlando Bloom har flere enormt succesfulde roller bag sig med karakterne Legolas fra Ringenes Herre-filmene og Will Turner fra Pirates of the Caribbean-franchisen som de allerstørste.

Det er dog ikke alle skuespillerens roller, som han er lige stolte af. Det afslører han nu i et videointerview med Variety.

Da Bloom bliver spurgt ind til en replik fra 2004-filmen Troy med bl.a. Brad Pitt på rollelisten, fortæller skuespilleren nemlig, at han fuldstændig havde glemt krigsfilmen.

- Oh my God. Troy. Wow. Jeg tror forresten, at jeg fuldstændig har slettet den film fra min hukommelse.

- Så mange mennesker elsker den film, men at spille den karakter var for mig ligesom... Udtalte skuespilleren, inden han gjorde gestus til at skære halsen over.

- Må jeg gerne sige de her ting? Jeg ville ikke lave filmen. Jeg ville ikke spille denne her karakter.

i 'Troy' spiller Orlando Bloom den narcissistiske trojanske prins Paris, der skyder den trojanske krig i gang gennem sin affære med Dronning Helen af Sparta. 

Bloom anerkender filmen som "fantastisk" og målretter sin kritik mod karakteren Paris.

- Filmen var fantastisk. [...] Men hvordan skal jeg spille denne her karakter? Det var fuldstændig imod enhver følelse i min krop.

- På et tidspunkt skal Paris kravle hen af gulvet, efter han blev banket af nogen og holder sin brors ben. Jeg tænkte: "Jeg kommer ikke til at kunne gøre det her."

- En af mine agenter på det tidspunkt sagde: "Men det er øjeblikket, der virkelig betyder noget!" Og jeg faldt fuldstændig for den replik. 

- Jeg tror, det er derfor, jeg har slettet filmen fra min hukommelse.

Orlando Bloom er ikke den eneste fra 'Troy', der efterfølgende har kritiseret filmen. Brad Pitt har også tidligere udtalt, at han ikke var tilfreds med måden, historien blev fortalt på. 

'Troy' blev instrueret af den nu afdøde Wolfgang Petersen, mens rollelisten også bød på bl.a. Diane Kruger, Brian Cox og Sean Bean.

LÆS OGSÅ: Hobbitterne og Legolas mødes på ny i Ringenes Herre-genforening