Efter flere års ventetid: Populær vampyr-serie kan endelig ses i Danmark

Tilbage i 2022 havde AMC premiere på den gotiske gyserserie Interview with the Vampire, som snart tog både anmeldere og fans med storm.
Du kender måske titlen fra 1994-filmen med Tom Cruise og Brad Pitt i hovedrollerne, men denne serie er netop en nyfortolkning af bogforlaget af samme navn og serien The Vampire Chronicles, som begge er baseret på.
Vi har ventet længe i Danmark på at kunne få en smag for, hvad netop denne serie kan, og nu kan de to sæsoner af hitserien endelig ses på Netflix.
Bag den danske titel 'En vampyrs bekendelser' gemmer der sig en livsændrende, intens og giftig romance mellem to vampyrer, som spænder helt tilbage fra 1910'erne til vores moderne tid.
Historien fortælles gennem interviews with vores hovedrolle, Louis de Pointe du Lac (Jacob Anderson), en velhavende sort mand i New Orleans, der er blevet forført og bidt af den mystiske franske hvide vampyr Lestat de Lioncourt (Sam Reid). Han ser tilbage på sit lange, udødelige liv, en sensation af en historie, som journalisten Daniel Malloy (Eric Bogosian) håber på at kunne bruge til at sælge bøger efter hans karriere er på randen.
Sæson 2 blev vist i sommeren 2024, og begge blev massive succes med næsten udelukkende positive anmeldelser. Serien skulle efter sigende fokusere i langt højere grad på netop kærlighedshistorien mellem de to mænd, noget, som filmen blev kritiseret for at have undladt, men er også blevet rost for både sit visuelle udtryk samt castingen af mange stærke skuespillere med teatralsk baggrund.
Det er den gotiske forfatter Anne Rice, der skrev de i alt 13 bøger i serien om Louis, Lestat og andre vampyrer, og hun står også som executive producer sammen med sin søn Christopher Rice, selvom hun desværre døde i 2021 før seriens produktion startede.
Forfatteren var selv fra New Orleans, og er kendt for sine overnaturlige værker samt erotiske og religiøse fiktion. Og ikke nok med at den hypede vampyrserie endelig er tilgængelig på dansk jord, så kan de to andre serier baseret på Rices bøger, Mayfair Witches og Talamascaen: Den hemmelige orden, ligeså ses på Netflix.
Den tredje sæson af 'Interview with a Vampire' er allerede på vej til næste år, hvor det nu er Lestats tur til at blive interviewet med den hårdføre rapporter. Samtidig skal vi til at følge vampyrens nye liv som rockstjerne i 1980'erne, mens hans fortid hjemsøger ham i hvert et hjørne.
Serien er skabt af Rolin Jones, som tidligere har bevæget sig i gysergenren med The Exorcist - en serie som blev lavet som en direkte efterfølger til den klassiske film fra 1973.
Og hvis du ikke kan få nok af Anne Rice, så er der også en filmatisering på vej af hendes historiske fiktionsroman Cry to Heaven fra 1982, hvor designer og filmskaber Tom Ford står til at instruere. Det er et stjernespækket cast man kan glæde sig til, som bl.a. inkluderer sangeren Adeles første skuespilrolle.
'En vampyr bekendelser', 'The Mayfair Witches' og 'Talamascaen: Den hemmelige orden' kan alle ses på Netflix nu.








