Redaktionen vælger: Årtiets bedste science fiction-film
Årtiet løber ud, og vi er også hermed færdige med at kåre de bedste film for hvert år inden for 10 udvalgte genrer.
Indtil videre har vi været igennem superhelte, gys, action, danske film, thrillers, romantik, komedierne, animationsfilm og dramaerne. Nu er turen så kommet til science fiction!
Del endelig dine egne valg i kommentarfeltet forneden - det er sværere, end du tror!
Inception (Stine)
There can be only one this year! Mageløse Nolan.
Inception (Bjarke)
Christopher Nolans drømme-action-og-science-fiction-film er langt fra som kompleks, som den måske vil give sig ud fra. Men den er pokkers underholdende. ’Tron: Legacy’ måtte vige pladsen.
Inception (Hartvig)
I et sci-fi-fattig år napper Christopher Nolans ‘Inception’ årets førsteplads – der selvom den ikke er så kompliceret, som nogle gerne vil gøre den til, stadig er en forrygende og underholdende science fiction-thriller.
Inception (Christine)
2010’s bedste både action- og science fiction-film. Christopher Nolans rejse ind i drømmenes verden er fremragende hver gang, jeg ser den.
Inception (Daniel)
Christopher Nolans ‘Inception’ blev sammenlignet med ’The Matrix’ i sin måde at anvende banebrydende teknik og skabe en troværdig, men også lidt indviklet science fiction-verden. Begge film holder totalt i dag og er blandt mine personlige favoritter i genren.
Inception (Nicole)
Hvad er der at sige? Det er ’Inception’. Nolans nyskabende film blæste mig omkuld.
Inception (Olivia)
Film, folk stadig taler om ikke at forstå, plejer som regel at have noget over sig, og Nolans mind-blowing, labyrintiske sindsudforskning er ikke undtagelsen – en drøm af et action/sci-fi-værk (pun intented).
Super 8 (Stine)
’Planet of the Apes’ var solid, Trier flirtede med undergangs-sci fi i ‘Melancholia’, men J.J. Abrams hyldest til alt-Steven Spielberg er så gennemført hyggeligt, at den trumfer.
Melancholia (Bjarke)
Lars von Trier har for mig lavet nogle af de seneste årtis absolut bedste film. Det er denne dommedagsfilm også. Jeg vil dog i samme åndedrag også anbefale invasionsfilmen ‘Attack the Block’.
Source Code (Hartvig)
Jeg har en forsmag for såkaldte puzzle films, og ‘Source Code’ er et glimrende eksempel på en film, der formår at lege med seeren og stadig har en stærk sammenhængende historie i sin sci-fi setting.
Melancholia (Christine)
En dommedagsfilm som ingen andre.
Rise of the Planet of the Apes (Daniel)
Godt nok ser man aldrig Andy Serkis, men kun hans CGI-skabte chimpanse, Caesar, men det er på alle måder Serkis’ film. Forholdet mellem ham og James Franco er det, der gør Abernes planet-prequelen til noget særligt. Efterfølgerne er bedre, men udkom i samtidig med tilsvarende hårdere konkurrence.
X-Men: First Class (Nicole)
Ikke en perfekt film, men stadigvæk en underholdende tilbagevenden til X-Men universet.
Melancholia (Olivia)
Triers evne til at portrættere depression, håbløshed og menneskelig splittelse er svær at matche, og ’Melancholia’s manifestation af dette i naturens delte skønhed og destruktion er en åndeløs oplevelse.
Looper (Stine)
‘Prometheus’ var bedre end sit rygte, og ’Safety Not Guaranteed’ var virkelig godt udtænkt, men ’Looper’ gav mig en rigtig biografoplevelse – og en tiltrængt god Bruce Willis-rolle.
Looper (Bjarke)
Shit, shit, shit. Den knaldhårde ‘Dredd’, den svulstige ‘Prometheus’ eller den tidsrejende ‘Looper’? Alle tre forrygende science fiction-film. Men den forrygende tidsrejse nupper toppen hos mig.
Looper (Hartvig)
Selvom jeg har en forkærlighed for Wachowski-søskendes udskældte ‘Cloud Atlas’, så er det Rian Johnsons sci-fi-film ’Looper’, der selvom den falder i et par tidsrejsefælder, stadig formår at holde et højt niveau.
The Avengers (Christine)
I et år, hvor jeg ikke så særlig mange sci-fi-film, vinder ‘The Avengers’, hvor de største superhelte for alvor blev samlet i kampen mod en invasion af aliens.
Looper (Daniel)
Rian Johnsons tidsrejsefilm er både underholdende og tankevækkende. Scenerne mellem en ung og ældre Joe (Joseph Gordon-Leviit og Bruce Willis) er højdepunkterne for mig, men også Emily Blunt og Paul Dano er gode.
Looper (Nicole)
Det er sjældent jeg synes tidsrejser fungerer særligt godt. Men Rian Johnsons begavede tilgang til problemet, gør Looper til en af undtagelserne.
Looper (Olivia)
Et andet godt bud havde været ’Prometheus’, men ’Looper’ indeholder en underholdende (om end rodet) blanding af kompliceret tidsrejse-teori, selvransagelse, overnaturlige elementer og tonsvis af action – og Bruce Willis, naturligvis.
Gravity(Stine)
Et stærkt sci fi-år, der både bød på den mageløse ’Her’ og den unikke ’Under the Skin’. ’Gravity’ er dog tæt på en perfekt film i min verden. En rumthriller, der er så stramt fortalt, at jeg kan se (og tude over den) gang på gang.
Elysium (Bjarke)
Ingen tvivl om, at jeg havde gode oplevelser med både ‘Gravity’, ‘Her’ og ‘Pacific Rim’. Men det var ‘Elysium’, der med action schwung og et indtagende univers gav mig et dejligt sus I maven.
Gravity (Hartvig)
‘Gravity’ er et visuelt mesterværk – og selvom historien er so-so, så skal den altså belønnes som 2013s bedste rumfilm.
Her (Christine)
En af årtiets bedste og mest romantiske film med en forrygende både Joaquin Phoenix og Scarlett Johansson(s stemme). Fuldstændig fortryllende.
Gravity (Daniel)
Sikke en biografoplevelse! 3D-brillerne har aldrig været mere berettiget, for følelsen af at befinde sig i verdensrummet får et ekstra boost af de tre dimensioner. Læg dertil en neglebidende historie, og du har en af årtiets bedste film.
Gravity (Nicole)
En uforglemmelig biografoplevelse. Storslået og medrivende, og visuelt overvældende.
Her (Olivia)
Jeg har oceaner af kærlighed til overs for ’Her’, der både er sublim og underspillet sci-fi og rummer fænomenale og rørende præstationer fra Joaquin Phoenix og Scarlet Johansson, der udgør blandt årtiets smukkeste kærlighedshistorier.
Interstellar (Stine)
Øv! At skulle vælge mellem ‘Ex Machina’ og ‘Interstellar’. Den ene en lille film, der stiller gigantiske spørgsmål. Den anden en gigantisk film, der handler om det lille menneskes plads i det store univers. Jeg går med Nolans film… men i morgen havde jeg måske valgt anderledes.
Interstellar (Bjarke)
Det gør ondt at måtte sige farvel til min elskede Tom Cruise i den ellers fremragende ‘Edge of Tomorrow’, mens også ‘Dawn of the Planet of the Apes’ og ‘Godzilla’ må vige pladsen for den svimlende ‘Interstellar’.
Interstellar (Hartvig)
‘Guardians of the Galaxy’ var et herligt modern take på en rum opera, og den fik en fornem placering på min liste over bedste superheltefilm. Så pladsen her giver jeg til Christopher Nolans ’Interstellar’, som både formåede at være storslået, rørende og drilsk i sin fortælling.
Ex Machina (Christine)
Man behøver ikke mere end et hus, tre fantastiske skuespillere og et velskrevet manuskript for at skabe et lille mesterværk.
Interstellar (Daniel)
Nolan igen. En film, der for nogen blev en kende for lommefilosofisk, men jeg fandt dens store afsløring modig og forfriskende. Scenen med Matt Damons strandede astronaut er noget af det mest åndeløst spændende, jeg kan komme i tanke om.
Ex Machina (Nicole)
Jeg havde oprindeligt valgt ’Interstellar’ her, fordi ’Ex Machina’ fik plads på min thriller-liste, men jeg må erkende at ikke engang Nolan kan vippe denne geniale film af pinden.
Ex Machina (Olivia)
’Ex Machina’ slår for mit vedkommende ’Interstellar’, da det på mange måder er en mere helstøbt og tankevækkende film om kunstig intelligens udforsket gennem simpel menneskelig interaktion – less is more tæller her.
Star Wars: The Force Awakens (Stine)
Jeg elskede alt ved denne film. Pludselig var Star Wars, som jeg kender det, tilbage. For ja, formlen er ren fan pleasing, men udførslen er til gengæld til topkarakter. Ikke mindst pga. en ny fed skurk i Kylo Ren.
Mad Max: Fury Road (Bjarke)
Der er ingen tvivl dette år på science fiction-fronten. Den adrenalinpumpende ’Mad Max: Fury Road’ var en action-åbenbaring, mens øvrige kandidater bl.a. er ‘Ex Machina’ og ‘Star Wars: The Force Awakens’.
Star Wars: The Force Awakens (Hartvig)
’Star Wars: The Force Awakens’ kan kritiseres for flere ting, men man kommer ikke uden om, at det var et tiltrænkt kapitel til sagaen efter den slatne prequel-trilogi. Men Matt Damons onemanshow i ’The Martian’ er også drønunderholdende.
Mad Max: Fury Road (Christine)
Hvordan lavede de denne her film?! ‘Mad Max: Fury Road’ er SÅ FED og Charlize Theron er officielt blevet en af de sejeste kvinder på film.
The Martian (Daniel)
Endnu en rumfilm på min liste, men ikke mindre imponerende end de foregående. Matt Damons er ligesom i ’Interstellar’ en strandet astronaut, men denne gang hepper man rent faktisk på ham og hans muligheder for at vende hjem.
Star Wars: The Force Awakens (Nicole)
Det er en tæt kamp mellem denne og den fantastiske ’Mad Max: Fury Road’. Men starten på en helt ny og velfungerende Star Wars trilogi er alligevel ikke til at hamle op med.
Star Wars: The Force Awakens (Olivia)
At det er genopvækkelsen af Star Wars, burde nærmest være argument nok i sig selv, men at det så rent faktisk også er en god film, der kan gøre sine forgængere stolte, afgør sagen.
Arrival (Stine)
Nemt valg. Det her er et mesterværk, der kan alt. Denis Villeneuves film var i første omgang rørende og spændende, men ved gensyn endnu mere rørende og endnu mere spændende… og af andre årsager. Wauw.
Arrival (Bjarke)
Denis Villeneuves overrumplende og dragende invasionsfilm var ikke alene årets bedste science fiction-film, men også blot en af årets absolut bedste film – det sammen med bobleren ’ Rogue One: A Star Wars Story’.
Arrival (Hartvig)
’10 Cloverfield Lane’ fortjener at blive lovprist, men Denis Villenueve formår, som han også gjorde med ’Prisoners’, ’Enemy’ og ’Sicario’, at skabe en intens fortælling – der her tager livets store spørgsmål om universet og gør dem meget personlige.
Arrival (Christine)
Denis Villeneuve er en af årtiets vigtigste instruktører, og det er ‘Arrival’ et bevis på. Mere stemning i en film skal man lede længe efter.
10 Cloverfield Lane (Daniel)
En af den slags film, der kom ud af det blå og overraskede alle med sit klaustrofobiske plot, gyserelementer og i særdeleshed intimiderende præstation af John Goodman. I min optik bedre end forgængeren ’Cloverfield’, der dog også er en helt anden størrelse.
Rogue One: A Star Wars Story (Nicole)
Overbevisende og underholdende film, der formåede både at være en sand Star Wars-fortælling og samtidigt sin helt egen.
Arrival (Olivia)
Tankevækkende, poetisk og intelligent; ‘Arrival’ er blandt dette års bedste film overhovedet med dens knusende smukke eksistentialisme fortalt i forfriskende simpel form trods dens komplekse og fængslende indhold.
Blade Runner 2049 (Stine)
Man skal være blind, døv og dum for ikke at se bedriften her. Denis Villeneuve er altså en mand med store talenter, og at han kan opdatere og videreføre selveste ’Blade Runner’ er jo vanvitigt.
Blade Runner 2049 (Bjarke)
Hvem havde troet, at en opfølger til Ridley Scotts monumentale ‘Blade Runner’ ikke kun ville være en fremragende film, men også en værdig opfølger? Det er den. Nå ja, ’Star Wars: The Last Jedi’ er også god.
Blade Runner 2049 (Hartvig)
’Arrival’ var dog kun opvarmning til mesterværkeret – og jeg understreger – mesterværket ’Blade Runner 2049’. Det her årtiets bedste sci-fi-film. En science fiction-storfilm i ordets reneste forstand, der både visuelt, lyd- og fortællemæssigt er en genistreg.
Blade Runner 2049 (Christine)
Endnu en Villeneuve-titel - hvor vild er den mand lige! Igen et helt fantastisk stemningsunivers, hvor især blandingen af det mørke urbane landskab og de farvestrålende lys gør filmen til en sublim visuel oplevelse.
Star Wars: The Last Jedi (Daniel)
Hvis der findes en Star Wars-film, der deler vandene, er det denne. Jeg fandt dog dens mod til at gøre noget nyt dejligt forfriskende, og der er et utal af huskværdige scener: Fra den lydløse destruktion af Star Destroyeren til den æstetisk blændende kamp på den rød-hvide planet Crait til sidst.
Blade Runner 2049 (Nicole)
Et sjældent eksempel påhvordanen efterfølger til en klassiker kan være et mesterværk i sig selv.
Blade Runner 2049 (Olivia)
Jeg og mange andre gik ind til denne film med bange anelser, for hvordan i alverden kan man lave en efterfølger til så stor en klassiker? Svaret er: som man gør det i ’Blade Runner 2049’. Punktum.
High Life (Stine)
‘Annihilation’ skuffede mig, selvom slutningen var fremragende. Så jeg går med denne ret introverte Claire Denis-film om et rumskib fyldt med fanger og sex-eksperimenter. Tilsat Robert Pattinson.
Annihilation (Bjarke)
Fra bl.a. den smukke ‘High Life’ til den bizarre ‘Sorry to Bother You’ gjorde året science fiction-succesfuld. Men Alex Garlands dragende og enigmatiske ‘Annihilation’ vinder denne pulje.
Ready Player One (Hartvig)
I et år, hvor ’Upgrade’ og ’Annihilation’ kunne have taget første pladsen, så vinder ’Ready Player One’ – måske fordi den har dét års bedste 5 minutter overhovedet på film, da vores hovedperson besøger The Shining. Kuldegysninger.
Annihilation (Christine)
Pastelfarverne dominerer i Alex Garlands sci-fi-film om en selvmordsmission. Trods jeg mest har hørt kritik af filmen efterfølgende, havde jeg personligt en virkelig god oplevelse med ‘Annihilation’.
Ready Player One (Daniel)
Kan en film have for mange populærkulturelle referencer? Ikke hvis man gør det så underholdende og respektfuldt som Steven Spielberg i filmatiseringen af Ernest Clines roman. The Shining-sekvensen og afslutningen er forrygende.
High Life (Nicole)
Forstyrrende og smuk på samme tid. En stemningsfyldt rejse der efterlader en med noget at tænke over.
High Life (Olivia)
‘High Life’ er en mavepuster til menneskeheden, et stiliseret virvar af kropsvæsker, sorte huller, isolation, menneskets natur og begær fortalt med en vedvarende erotisk undertone.
Star Wars: The Rise of Skywalker (Stine)
'Ad Astra' havde to suveræne akter og et mindre godt afluttende akt. Omvendt havde dette sidste Skywalker-kapitel en ujævn start og en fremragende sidste halvdel. Nostalgien vinder, da jeg elsker 'Return of the Jedi', da jeg er til fan-pleasing, og da jeg stor fan af Kylo Ren!
Star Wars: The Rise of Skywalker (Bjarke)
Et både overraskende og underholdende (indtil videre) kulminerende kapitel i Skywalker-sagaen. Herlige gensyn med både nye og gamle karakterer i episk og eksplosivt rumeventyr.
Ad Astra (Hartvig)
Brad Pitts opgør med fortiden sat i et uendelige verdensrum er en stærk oplevelse.
Star Wars: The Rise of Skywalker (Christine)
Jeg var virkelig glad for ‘Ad Astra’, men hvor er Star Wars-universet bare fedt, og hvor var ‘Rise of Skywalker’ bare en herlig afslutning på den ni film lange saga.
Star Wars: The Rise of Skywalker (Daniel)
Et lidt svagt sci-fi år vindes let af den sidste af ni Star Wars-film, hvor Rey og Kylo Ren står over for det ultimative opgør - og galaksens fremtid er på spil. Balancen mellem overraskende plot-drejninger og sikker fanservice er i øvrigt den bedste i den nye trilogi.
Ad Astra (Nicole)
En gennemført film med temaer der fungerer i store og små perspektiver, og med en helt vidunderlig præstation fra Brad Pitt, som ingen bør gå glip af.
Ad Astra (Olivia)
Dette år har været i den tynde ende på sci-fi-fronten, men ’Ad Astra’ er et smukt og eksistentialistisk værk båret hovedsageligt på Brad Pitts efterhånden modne skuldre, og hans præstation er nok også filmens største bedrift.
Olivia: Arrival (2016)
Nicole: Blade Runner 2049 (2017)
Daniel: Inception (2010)
Hartvig: Blade Runner 2049 (2017)
Bjarke: Interstellar (2014)
Stine: Arrival (2016)
Christine: Her (2013)
Mød redaktionen:
