Redaktionen vælger: Årtiets bedste danske film
Vi er i fuld gang med at hylde årtiet, der går hæftigt på hæld. Det gør vi ved hver især at kåre EN film pr. år inden for specifikt udvalgte genrer.
Vi har allerede været igennem superheltegenren (se listen her), gysergenren (se listen her) og action-genren (se listen her) - nu er turen kommet til de danske fiktionsfilm. Og vi kan allerede nu afsløre, at det har været et stærkt dansk filmårti.
Sidst i nyheden kårer vi også hver vores topfavorit for hele årtiet.
Del endelig dine egne valg i kommentarfeltet forneden - det er sværere end du tror!
R (Stine)
Nemt valg. Michael Noer og Tobias Lindholms barske fængselsdrama er suverænt. Jeg blev i den grad påvirket af denne film, som både præsenterede os for de to stærke historiefortællere samt Roland Møller og Pilou Asbæk.
Alting bliver godt igen (Bjarke)
Christoffer Boes krøllede, forførende og mystiske thriller-drama med en engagerende Jens Albinus i hovedrollen er årets for mig bedste film på dansk jord.
R (Daniel)
Pilou Asbæk og Roland Møller brænder igennem lærredet i fængselsfilmen, der kan måle sig med filmhistoriens bedste i genren.
R (Olivia)
Stærkt år med særdeles barske danske film på plakaten, men ’R’ føltes som et råt toneskift inden for de nationale rammer med en nådesløs fremstilling af fængselslivets og dets spilleregler.
Klovn The Movie (Hartvig)
Årtiets måske sjoveste komedie er dansk! Frank Hvam og Casper Christensen kan bare noget, som ingen andre i hele verden kan – og i denne første film går det hele op i en højere enhed! Tour de Fis’ ned ad Gudenåen skal jeg på mindst én gang om året!
Hævnen (Christine)
Susanne Bier får mesterfuldt klemt livets store temaer sammen i én film; sorg, mod, magt, kærlighed, retfærdighed og grænsen mellem rigtigt og forkert. En velfortjent Oscar-sejr.
Dirch (Stine)
Dirch Passer-portrættet som kunne meget mere end den gængse vugge-til-grav-film – ikke mindst pga. Lie Kaas’ mesterlige præstation. ’Melancholia’ af Lars von Trier var dog også noget af en bedrift… som altid.
Melancholia (Christine)
Med ‘Melancholia’ har Lars von Trier lavet en katastrofefilm som ingen anden. Filmen er spektakulær, og slutningen er uforglemmelig.
Melancholia (Bjarke)
Lars von Trier sidder tungt på pladserne, når det kommer til danske film for mit vedkommende. I 2011 er det hans dommedagsfilm, der slår Christoffer Boes ellers dejligt snaskede ’Beast’.
Dirch (Daniel)
Nikolaj Lie Kaas påtog sig den nærmest umulige opgave at portrættere Danmarks mest populære komiker gennem tiderne, men han gør det til UG, kryds og slange.
Dirch (Hartvig)
Fortælling om Dirch Passer er både hjertevarm, sjov og sørgelig. Nikolaj Lie Kaas er eminent i rollen som den folkekære komiker, og giver virkelig en af karrierens bedste præstationer.
Melancholia (Olivia)
Triers evne til at portrættere depression, håbløshed og menneskelig splittelse er svær at matche, og ’Melancholia’s manifestation af dette i naturens skønhed og destruktion er en åndeløs oplevelse.
Jagten (Christine)
Både Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen er på deres bedste i ‘Jagten’ - en film der fortjente al den hæder, den modtog. Og så er det sjældent, at en film slutter så stærkt.
Jagten (Daniel)
Mads Mikkelsens måske bedste præstation som en mand, der bliver uskyldigt anklaget og udsat for en hetz fra lokalsamfundet.
Jagten (Stine)
Mads Mikkelsens store år. Men når man skal vælge mellem Arcels smukke periodedrama og Vinterberg i topform, så falder valget på ’Jagten’ over ’En kongelig affære’. ’Jagten’ slog pusten ud af mig, og jeg vil gere hylde Vinterberg for at lave film om så tabubelagt et emne. ’Kapringen’ bør dog også nævnes.
Kapringen (Bjarke)
Tobias Lindholms intense gidselstagningsdrama var en ret så fin filmoplevelse i biografen dette år, hvor en nedrivende Pilou Asbæk er med til at bære filmen i mål.
Jagten (Olivia)
Et godt år for dansk film, og jeg var da også fristet til at bryde med fiktionen med ’The Act of Killing’, men ‘Jagten’ er så snigende ubehagelig og uretfærdig, at den selv efter flere gensyn kan efterlade mig i tårer.
Jagten (Hartvig)
’Jagten’ er grum – på den bedst tænkelige måde. Mads Mikkelsen er dybt rørende i rollen som den pædofili-mistænkte Lucas akkompagneret af en stærk Thomas Bo Larsen og Susse Wold.
Nymphomaniac (Stine)
Det var ikke en nem biograftur, men til gengæld en givende oplevelse på godt og ondt. Især Charlotte Gainsbourg skal - som altid - fremhæves. Lars von Trier har her virkelig lavet et værk, som INGEN andre filmskabere ville kunne lave.
Nymphomaniac (Bjarke)
En penis-overrumplende omgang sexballade med den evige drillepind Lars von Trier er for mig den bedste film i dansk regi fra en af landets fortsat mest interessante filmskabere.
Nymphomaniac (Christine)
Det var en vild og berusende oplevelse at se ‘Nymphomaniac’ i biografen. Trier formår på bedste vis både at sætte fokus på film og fokus på kunst.
Spies & Glistrup (Hartvig)
På underholdende, bevægende og fascinerende vis tager Christoffer Boe os igennem virkelige, som uvirkelige, hændelser med to af dansk histories mest kulørte personligheder. Jeg kan simpelthen ikke stå for Nicholas Bro og Pilou Asbæk i disse herlige roller!
Nordvest (Daniel)
Michael Noers anden film som instruktør er i samme liga som debuten ’R’. Roland Møller har aldrig været farligere, og Giese-brødrene tromler ind på filmscenen med suveræne præstationer i et gangsterdrama, der får dig til at kigge over skulderen efter skumle typer på vej hjem fra biografen.
Nymphomaniac (Olivia)
En rå, poetisk og ubehagelig (en kompliment i min bog) film, som kun Lars von Trier kan gøre det, om menneskets grundnatur og begærets altoverskyggende væsen og stigmatisering.
Stille hjerte (Stine)
Gav mig den samme gribende oplevelse, som jeg havde med Susanne Biers bedste film, ’Efter brylluppet’. Jeg måtte lige ringe til mine nærmeste bagefter. Dette må være Bille Augusts bedste film siden mesterværket ’Pelle erobreren’.
Stille hjerte (Christine)
Bille August rammer som en bowlingkugle lige i mellemgulvet med ‘Stille hjerte’. Man skal være noget af en hård negl for ikke at flæbe, når rulleteksterne kommer på.
Stille hjerte (Hartvig)
Bille Augusts hjertegribende kammerspil om en afsked med en mor og et opgør med fortiden, ramte mig hårdt, især med sit ovenud velspillende ensemble med bl.a. Paprika Steen, Danica Curcic, Pilou Asbæk, Ghita Nørby og Morten Grunwald.
Fasandræberne (Daniel)
Afdeling Q-filmen er egentlig ikke min favorit i serien, men Pilou Asbæk og David Dencik er dejligt gemene og seværdige i titelrollerne.
Stille hjerte (Olivia)
I min optik et af de svagere danske filmår det sidste årti, men Bille August er som alltid en solid skaberkraft, og ’Stille hjerte’ er et ligedeles interessant og rørende kammerspil med en stor beslutning som katalysator for familiens underliggende konflikter.
Fasandræberne (Bjarke)
Jeg er egentlig ikke videre begejstret for filmene i Afdeling Q-serien, men lige den her gjorde noget rigtigt for mig med sine kulørte karakterer og kulørte historie i et noget for mig fattigt dansk år.
Under sandet (Stine)
Stærkt dansk filmår med både den kriminelt oversete ’Idealisten’ og Michaels Noers rørende ’Nøgle hus spejl’. Jeg var dog blæst bagover af Martin Zandvliets ’Under sandet’, som jeg mener er et dansk hovedværk for årtiet.
Under sandet (Hartvig)
Et af årtiets bedste danske film prikker til vores egen selvbevidsthed om Anden verdenskrig. Sjældent er så intense scener blevet skildret, som da de tyske drenge skal grave efter miner – og så er Roland Møller bare rent ud sagt fantastisk!
Under sandet (Daniel)
En af årtiets bedste film. Punktum. Jeg er dybt rørt over skildringen af de virkelige hændelser, hvor børn sættes til at spore miner langs Vestkysten efter Anden Verdenskrig.
Under sandet (Olivia)
En af de mest nervepirrende, hjerteknusende filmoplevelser det år (og en del andre), der gør det umuligt at kigge væk, selvom man kan have lyst i lyset af værkets barske natur.
Under sandet (Christine)
En af de danske film i årtiet, som står klarest i min hukommelse. Specielt stråler Roland Møller og hans karakters relation til sine tyske soldater/bomberyddere.
Under sandet (Bjarke)
Det er svært ikke at falde for Martin Zandvliets minerydder-drama. For bl.a. leverer Roland Møller en både stærk og rørende præstation i en i øvrigt både medrivende og ikke mindst intens film.
Der kommer en dag (Stine)
Med både ’Forældre’ og ’Shelley’ på premierelisten, virker det næsten for klassisk at vælge ’Der kommer en dag’, men jeg var simpelthen så rørt over den historie, de skæbner og deres fortsatte kamp efterfølgende.
Shelley (Bjarke)
Gys står til ingens overraskelse mit hjerte nær. Så når vi på dansk jord får en underspillet, mystisk og dyster film i genren, der oven i købet også er mere end god, så er jeg på.
Der kommer en dag (Daniel)
Filmen er lidt ujævn, men skuespillet er af højeste niveau fra især Lars Mikkelsen og de unge Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt, der spiller brødrene Elmer og Erik.
Kollektivet (Olivia)
Thomas Vinterberg kan bare det der med det komplekse karakterdrama, drevet af usagte og skjulte følelser, og ’Kollektivet’ har netop et ulmende ubehag under overfladen, ikke alle formår at fremkalde med succes.
Der kommer en dag (Hartvig)
Historien om drengehjemmet Gudbjerg er en modbydelig, men også utrolig vigtig fortælling. Der udover de sandfærdige grusomheder og så gemmer på en masse håb! Fabelagtige præstationer fra Sofie Gråbøl, den ondskabsfulde Lars Mikkelsen og de to unge drenge i centrum.
Flaskepost fra P (Christine)
Jeg fik ikke set mange danske film i 2016, men ‘Flaskepost fra P’ er også efter min mening den bedste af de nuværende Afdeling Q-film.
Underverden (Stine)
Jeg var meget imponeret over balancen mellem humor og ond alvor i ’En frygtelig kvinde’, og jeg var meget betaget af den grimme skønhed i ’Vinterbrødre’. 'Underverden' er dog et centralt genreværk i dansk film, som fortjener hæder og er pænt underholdende.
Vinterbrødre (Bjarke)
Hlynur Pálmasons originale, smukke og dragende drama tog komplet røven på mig, hvor man bl.a. også får en insisterende god præstation af Elliott Crosset Hove.
Underverden (Christine)
Et stærkt år for dansk film med både ‘Underverden’, ‘Vinterbrødre’ og ‘En frygtelig kvinde’. Men førstnævnte ender på toppen på grund af Dar Salim og den gennemførte action.
Underverden (Hartvig)
Hvis man var i tvivl om, at dansk film kunne levere hårdtslående action, så understreger ’Underverden’ i den grad, at det kan vi.
Underverden (Daniel)
Der er langt imellem (vellykkede) danske actionfilm, men 'Underverden' gør det umulige og er fuldt ud på højde med udlandet, når det kommer til rå æstetik og et medrivende plot.
Underverden (Olivia)
Bare for at være noget så sjældent som en dansk action-thriller får ’Underverden’ adskillige point, men mest af alt er det et vanvittigt vigtigt værk om kulturel splittelse og tilhørsforhold i et Danmark, hvor disse problemer desværre ikke er i tilbagegang.
Den tid på året (Christine)
Jeg er selv lidt overrasket over det her valg, men ‘Den tid på året’ er virkelig god! Den satiriske humor ramte helt plet, og filmen kunne meget vel ende med at blive en juleklassiker for mig.
Før frosten (Stine)
Årets suverænt bedste for mit vedkommende. Noers historiske familiedrama har elementer af Shakespeare-ondskab, men stadig fødderne dybt plantet i den danske muld. Og så er Jesper Christensen nok Danmarks stærkeste skuespiller.
Før frosten (Hartvig)
Årtiets bedste danske film har Jesper Christensen i en af karrierens bedste roller som den sultne bonde Jens. Den mørke, danske western sat i 1800-tallet er lavet af det som klassikere er lavet af - en altopslugende fortælling om det at være menneske.
Den tid på året (Daniel)
Formidable ’Før frosten’ havde også international premiere dette år, men ’Den tid på året’ er et mulehår bedre. Især fordi den er så pokkers godt skrevet og sublimt underholdende.
Holiday (Olivia)
Den stærke kontrast mellem de polerede pastelfarver og den provokerende ondskab bag er med til at gøre filmen til et helt unikt dansk værk fyldt med stilsikkerhed og et grumt syn på magtpositioners ubalance.
The House That Jack Built (Bjarke)
Ja, Michael Noers dejligt tunge ’Før frosten’ er en ret så god film. Men det er altså igen, igen, igen Lars von Trier, der med sin sorthumoristiske og ubehagelige seriemorderfilm sejrer.
Dronningen (Christine)
Hold nu op en film altså. ‘Dronningen’ er dansk drama (og Trine Dyrholm) når det er ALLERbedst.
Dronningen (Stine)
Trine Dyrholm kan alt… men det kan instruktøren May el-Toukhy åbenbart også. Denne stærke thriller om begærets pris og menneskets iboende overlevelseskraft er så velspillet og lækkert instrueret, at det ikke undrer mig, hvis den når hele vejen til Oscar-uddelingen.
Dronningen (Daniel)
Trine Dyrholm har aldrig været bedre end i dette hverdagsrealistiske, erotiske og mange-facetterede drama, der har vundet priser og væltet anmelderne (og mig) bagover.
Harpiks (Bjarke)
Ingen tvivl om, at ’Dronningen’ er en god film. Men den knudrede og beskidte ’Harpiks’ resonerede mere med mig (og nej, at min søster står for filmens lyddesign og score har intet med sagen at gøre).
Dronningen (Olivia)
En vanvittig vigtig, skræmmende og smuk film om magt og begær og det komplekse menneske, hvor skellet mellem rigtigt og forkert udviskes – naturligvis gjort muligt af Trine Dyrholms imponerende kraftpræstation.
Dronningen (Hartvig)
I en intens, farlig og chokerende film leverer Trine Dyrholm karrierens bedste præstation - og det siger ikke så lidt!
Daniel: Under sandet (2015)
Hartvig: Før frosten (2018)
Stine: Under sandet (2015)
Olivia: Nymphomaniac (2013)
Bjarke: Nymphomaniac (2013)
Christine: Dronningen (2019)
Mød redaktionen:
