Velkommen til Quentin Tarantinos vilde, voldelige og morsomme Hollywood

Sidste trailer til 'Once Upon a Time... in Hollywood'
Billede
(© SF STUDIOS)

Hvis du ikke vidste, at den niende Quentin Tarantino-film Once Upon a Time... in Hollywood er på vej til Danmark... så kommer her en sidste trailer til storfilmen.

Traileren er den måske sjoveste og mest plot-fokuserede hidtil, men den formår alligevel at holde mystikken om selve handlingen i live. 

Af nye elementer viser forfilmen denne gang en del mere af Charles Manson... dog uden at forklare for meget om, hvad hans rolle er i filmen.

Leonardo DiCaprio og Brad Pitt spiller de to hovedroller som  makkerparret og de bedste venner - den tidligere filmstjerne Rick Dalton og hans benhårde stuntmand Cliff Booth. De bliver i sommeren 1969 viklet ind i Charles Manson grufulde planer, mens de forsøger at navigere sig i de omskiftelige tider. 

Læs vores spoilerfrie anmeldelse fra Cannes her

Once Upon a Time... in Hollywood får dansk premiere den 15. august.