Dramaet 'Spotlight' fortæller den autentiske historie om en gruppe journalister, der falder over en ubehagelig sandhed om den katolske kirke.
Kort tid efter den nye redaktør, Marty Baron, er startet på The Boston Globe, sætter han den lille Spotlight-redaktion, der står for avisens dybdeborende historier, til at undersøge en ældre notits om en lokal præst.
Præsten er anklaget for seksuelt misbrug af unge sognebørn over en periode på over 30 år, men sagen er aldrig blevet efterforsket nærmere. Snart er redaktionen dybt begravet i en skandale-sag, der afslører, at kirkens systematiske beskyttelse af de pædofile præster er langt mere omfattende, end nogen af dem havde forestillet sig.
På den omfattende rolleliste ses bl.a. Mark Ruffalo, Michael Keaton, Stanley Tucci, Rachel McAdams og Liev Schreiber. Filmen er instrueret af Tom McCarthy, der har skrevet manuskriptet i samarbejde med Josh Singer.
'Spotlight' vandt Oscars for Bedste film og Bedste originale manuskript. (copyright: kino.dk)
At filmen kan komme i top 250 over bedste film i verden, er vel slet ikke forkert.
Filmen gir os et billede af en verden hvor man bare vender rykken til en og forsætter.
Den er flot fortalt og vi takker for de personer som fandt vejen til at det skal stoppers.
Min kunstnervenner ville have mig til at se denne her film, og som filmanmelder skal jeg jo kunne lide den fordi den er nomineret til fine filmpriser, men ærlig talt føles det forkert at give den 6 stjerner, så jeg nøjes med 4. Jeg ved godt den er baseret på virkelige begivenheder, men jeg tror bare ikke det er helt rigtigt. Det der sker i filmen er så grotesk at det er svært at forestille sig. Filmen handler i korte træk om nogle journalister der knalder nogle katolske præster (No pun intended) for at udøve pædofili mod små børn (altså de havde sex med børnene). Jeg synes simpelthen det var forfærdigeligt, og stiller ærlig talt spørgsmålstegn ved om man bør lave film om så forfærdelige emner? Hvor er underholdnings værdien? Når det så er sagt er filmen solidt håndværk, og alt det der. Men lad vær med at se den, medmindre du ligesom jeg er nødt til det.
//Jørgen, skribent og filmanmelder
Underholdningsværdi, hvis det kun er det du går efter i biografen ja så er denne gode film ik lige noget.
Den er lige så vigtig som den danske film :Idealisten igen en journalist som graver sandhed frem.
Nogen gange er det godt at ting tages op i biffen, så der kan ske ændringer i dette lukkede system hvor de har betalt sig fra at sandhed kom frem,(men den gik ikke helt) at det foregik på verdensplan nok stadig forekommer.....
Jeg havde end ikke læst om de begivenheder før film men du kan da google om den så flere fakta kan komme på bord, det er jo en film om livet denne gang om et barsk tema.
Nej, det er ikke baseret på en sand historie, og nej, der er ingen eksplosioner eller skuddueller med. Ikke desto mindre er 'Spotlight', eller 'lyset' som den hedder på dansk dybt seværdig. Historien er ikke dyb eller morsom, men utrolig fascinerende. Nogle vil måske synes temaet om pædofili er grænseoverskridende, men det er det ikke. Jeg krydser allerede nu fingrer for et dansk remake med Tim og Gordon i hovedrollerne. Godt gået Hollywood!
Jeg går ud fra at din "anmeldelse" er ment som en joke eller et forsøg på at få folk til tasterne.
For JO den er baseret på virkelige (og uhyggelige) begivenheder, endda ret tæt.
Den har aldrig heddet 'Lyset' på noget sprog.
Jo, historien er dyb, hvis man følger med og tænker sig om.
Et remake med Tim & Gordon? Tja, jeg tvivler på at det ville virke. Jeg tvivler også på at der er andre end dig der synes det er sjovt at joke med, at tusinder af børn fik deres liv ødelagt, af katolske præster der ikke kunne holde fingrene for sig selv. Shame on you, Gustav!
Faktisk så hedder filmen også i min lokale biofraf 'Lyset'. Plakaten ser godt nok ikke særlig official ud, men det er altså alligevel det vi kalder filmen i mit lokalsamfund :)
at dette var en film jeg bare SKULLE se, og blev på ingen måde skuffet. Sublimt skuespil fra alle, og handlingen bliver siddende i en længe efter filmen er slut. Forfærdeligt at det overhovedet ku' finde sted. Endnu mere skræmmende er omfanget af det, og tanken om at det sikkert stadig finder sted. Nu blot endnu mere under dække af hele præstestanden....
Med Spotlight har Hollywood præsteret en film, som formår at snige sig uden om den amerikanske tendens, til at skære alt ud i pap. Den er nærværende, velspillet, godt fortalt og uden tydelig agenda - det er en saglig fremlæggelse af en autentisk historie.
At filmen så bliver båret af et "kollektiv" af god præstationer, gør den bare endnu mere seværdig. Og som en sidenote kan man kun mene, at Michael Keaton har en fint følene næse, når kommer til at vælge projekter :)
Den kan varmt anbefales!!
Bruger anmeldelser (92)
Skriv din egen anmeldelse