Filmen ’Avatar: Fire and Ash’ er den tredje film i den fænomenalt succesfulde Avatar-franchise.
James Cameron tager publikum med tilbage til Pandora i et medrivende nyt eventyr med tidligere Marinesoldat og na'vi-leder Jake Sully, na'vi-krigeren Neytiri og deres familie.
Hovedrollerne Sam Worthington og Zoe Saldaña vender tilbage sammen med Sigourney Weaver, Stephen Lang, Kate Winslet, Cliff Curtis, Britain Dalton, Jack Champion, Trinity Jo-Li Bliss, Bailey Bass, Joel David Moore, Edie Falco og Dileep Rao.
Blandt de nye tilføjelser til rollelisten finder man Oona Chaplin som lederen af Aske-folket, Verang.
'The Way of Water' og 'Fire and Ash' var oprindeligt tænkt som én film, men James Cameron valgte at dele dem op i to separate film under udviklingen. Hvis alt går som planlagt, kan vi se frem til Avatar 4 i december 2029 og Avatar 5 i december 2031.
Brugernes forventning
5,5
836 brugere





