Filmen 'Hind Rajabs stemme', der vandt den prestigefyldte Sølvløve ved filmfestivalen i Venedig, er en dramatisering af de virkelige dramatiske hændelser den 29. januar 2024 i Gaza.
Da frivillige fra nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne modtager et nødkald fra den desperate 6-årige pige Hind Rajab, der ligger fanget i en bil under IDF-beskydning i Gaza, starter en kamp mod tiden.
Mens nødhjælpsarbejderne forsøger at holde pigen i røret, gør de alt, hvad de kan for at få en ambulance frem til hende, før det er for sent.
Meget bemærkelsesværdigt er det det virkelige 70 minutter lange opkald fra Hind Rajab, man hører i filmen, mens medarbejderne fra Røde Halvmåne spilles af skuespillere.
Filmen er Tunesiens officielle Oscar-kandidat og har udover Sølvløven i Venedig vundet Publikumsprisen på San Sebastián International Film Festival.
'Hind Rajabs stemme' er en del af Filmportens program, hvor du kan få rabat på 12 film hvert år. Kino.dk og Filmporten har indgået samarbejde, så du kan få yderligere 25 % på dit medlemskab. Læs mere her.
Brugernes forventning
6,0
13 brugere

