Gyserfilmen 'Spiral: From the Legacy of Saw' er den 9. film sat i Saw-franchisens univers, som tager sit udspring i seriemorderen John Kramer, senest set i Jigsaw i 2017.
I filmen er en ny seriemorder, der slår betjente ihjel, på spil. Detective Zeke Banks efterforsker sagen med sin nye makker, William, og alt tyder på, at personen bag er inspireret af den kendte Jigsaw Killer.
På gerningsstederne efterlades mystiske spiraltegn, og brutale og klamme fælder tages i brug i takt med, at Banks kommer dybere ned i den hjernevridende affære.
'Spiral: From the Legacy of Saw' er en spin-off, der bygger videre på filosofien fra de originale Saw-film, ligesom flere af seriens varemærker går igen, herunder de overraskende twists og modbydelige tortur-fælder. Instruktøren har selv beskrevet inspirationerne som 48 timer møder Seven.
Filmen er baseret på en idé af komikeren Chris Rock, der også har filmens hovedrolle overfor bl.a. Samuel L. Jackson som hans far, mens instruktøren bag Saw II, Saw III og Saw IV vender tilbage til den blodige filmserie.
Jeg er kæmpe stor fan af Saw-serien, og det her var den første af filmene, jeg så i biografen. Filmen foregår (ligesom Jigsaw) mange år efter den originale Jigsaw-morder John Kramers død. Den excentriske, men godhjertede betjent Zeke Banks (Chris Rock) bliver tildelt en ung og uerfaren partner ved navn William Schenk (Max Minghella). Deres første sag er at fange en ny morder inspireret af Jigsaw, der specifikt går efter korrupte betjente og sætter dem i horrible dødsfælder. Det skaber røre i andedammen hos politistyrken, der har været nedsunket i korruption i mere end et årti, og efterforskningen leder Banks på sporet af mange mulige mistænkte, bl.a. en gammel betjent, han angav for korruption for mange år siden, og endda sin egen far Marcus (Samuel L. Jackson). Man kan virkelig mærke, at filmskaberne virkelig har haft lyst til at lave denne film. Det er den visuelt flotteste i serien til dato, dødsfælderne er virkelig gruopvækkende og opfindsomme, og den nye morder har en rigtig fængende motivation og en interessant fortolkning af John Kramers filosofi. Selvom den ikke decideret er en kommentar på Black Lives Matter, taler den dog klart ind i debatten om til tider uberettiget politivold. Chris Rock er overraskende god som dramatisk hovedrolleindhaver, og han bliver flankeret godt af Minghella, Jackson og især Marisol Nichols som en no-nonsense politikommisær. Der er dog en del ting, der trækker filmen ned. For det første er fimens første akt fyldt med buddy cop-klichéer - f.eks. den egenrådige betjent, der bestemt ikke vil have en partner, men får én alligevel. Derudover er der også meget humor i filmen - Chris Rock spiller trods alt hovedrollen - og for hvert seriøst øjeblik og hver oprigtig sjov joke Rock har, er der også en cringy joke om utroskab eller en replik, der bliver råbt ud i æteren. Derudover er der mange ting, vi får fortalt i flashbacks. Det er egentlig fint, for det har Saw-serien altid gjort, men det kunne have klædt filmen at give os lidt mere information om især én ret vigtig begivenhed, der foregår før selve filmens handling. Så ville vi nemlig have en meget bedre forståelse for, hvorfor de andre betjente har et lidt anstrengt forhold til Banks (udover at han er lidt af en narrøv). Jo længere man kommer ind i filmen, des mere intens og fængende bliver den dog, og er du frisk på lidt buddy cop/body horror, kan den klart anbefales. Det er en helt selvstændig historie, så man behøver ikke engang have set de andre film i serien for at kunne se denne her, men man får selvfølgelig en del mere ud af den, hvis man kender Saw-universet og dets ikonografi.
Har elsket alle saw filmne lige til jigsaw fimen udkom og den her spial film er ret nedladende har intet med saw at. Gøre virkelig skuffende
Lige meget, hvor dårlig en Saw film end er, vil jeg altid vende tilbage, når den næste film i serien udkommer. Altid. Mit lille gyserhjerte hamrer bare efter de mange kreative fælder og sindsyge twists, som filmene altid lover. Men til trods for min årti-lange kærlighed for filmene, er jeg stadig meget kritisk over for dem, hvilket især er tilfældet med Spiral.
Rent teknisk og forfattermæssigt er Spiral mildest talt en rædselsfuld film. Hvert eneste stykke dialog er klichefyldte klasseeksempler af “tell don’t show”. F.eks. har filmen ingen diskret måde at formulere til publikum på, at visse karakterer har et tæt forhold til hinanden, andet end ordret at få én af karaktererne til at sige, at de havde et meget tæt forhold til hinanden (listen med andre lignende eksempler er endeløs).
Filmen bruger heller ingen tid på at udforske nogle af karaktererne, og det skyldes højst sandsynligt filmens andet store problem, nemlig at den er alt for kort. Det føltes endda som om at den er blevet klippet gevaldigt meget ned, og derfor har filmen utroligt travlt med at fise igennem alle de nødvendige scener. Faktisk så har filmen så travlt, at jeg tror de helt glemte at lave en tredje akt, fordi pludseligt dukker det forventede twist op ud af det blå, efterfulgt af rulleteksterne og et rapcover af den originale Saw musik. Jeg og mine venner kiggede endda forvirret på hinanden og kunne ikke helt tro at den bare stoppede.
Filmens travlhed går desværre også ud over fælde-scenerne. I de tidligere film, tog disse scener sig god tid til at man kunne danne sig et overblik over fælden, sætte sig ind i offerets “synder” og givne instrukser fra Jigsaw og derfra følge offerets kamp i intens spænding. I Spiral fiser filmen igennem de mest nødvendige dele af de klassiske fælde-scener på nul komma fem og så fiser videre til den næste ligeså travle scene: “Hej Betjent. Du har tidligere gjort det der og det der. Nu skal du gøre det her og det her, ellers dør du. Farvel” Offeret spræller dernæst i 10 sekunder og dør. Gentag proceduren i næste fælde.
Der er heller ingen tidsnedtælling her. Nedtællingerne var i de tidligere film så sindsygt effektive til at skabe neglebidende spænding, da de viser, hvor tæt offeret er på sin ende. I Spiral aner man aldrig, hvor lang tid offeret har inden det er for sent. Og selvom fælderne faktisk er utroligt fede, blodige, kreative og godt lavet (fantastiske practical effects og helt klar et step up fra Jigsaw), så ender de altid meget skuffende og antiklimaktisk, da de ligesom filmens slutning, bare ender uden man lige har nogle sekunder til at sunde sig og værdsætte scenerne.
Hele filmen var faktisk helt stressende at se pga. denne sindsygt travle pacing, og meget kunne virkelig forbedres, hvis blot filmen havde været ca. 30 min længere. Når jeg tænker tilbage, føltes Spiral ikke engang, som en sammenhængende spillefilm, men mere, som en serie af scener, der bare sjusket var blevet klippet sammen.
Jeg tror også det her er den første Saw film, hvor jeg faktisk gættede twistet i første hug, men jeg tror så også at Spiral har ét af filmhistoriens mest indlysende twists. Der er ingen tvivl. I det sekund man ser et bestemt hint, har man gættet det. Og dem, der ikke gætter twistet, har ikke set nok film.
Skuespillerne gjorde dog et fint arbejde (Samuel Jackson er som altid skøn), men det er selvfølgelig halv distraherende at se Chris Rock i hovedrollen i en Saw film, og han er også klart filmens svageste skuespiller. Han leverer varen, når det kommer til komikken (filmen er faktisk sindsygt sjov nogle gange), men i de seriøse scener, kæmper Chris Rock virkelig med at spille seriøs, og jeg vidste aldrig helt, om han var ved at græde eller var på kanten til at fyre en joke af.
Hvis jeg skal ende med noget positivt, så kunne jeg virkelig godt lide, hvordan filmen bruger Jigsaws sadistiske filosofi til nutidens samfundsmæssige problematikker. Det var kreativt og tankevækkende. Igen er det utroligt ærgerligt at filmen åbenbart havde svær ADHD og ikke brugte tid nok på at udforske dette plot yderligere, men stadig lidt ros skal der gives.
Og selvom jeg nok har revet denne film til ukendeligheder, så må jeg ærligt sige, at Spiral alligevel er virkelig underholdende. Jeg kan klart anbefale at se den sammen med en gruppe venner i selskab med en øl eller ti. Og som jeg sagde, så vil jeg nok fortsætte med at følge serien indtil den dag enten jeg eller serien dør.
Spiral er en rodet, hektisk, sjusket, blodig, frusterende, sjov og underholdende film... man skal bare ikke tænkte mere end et par sekunder over dens logik med mindre man ønsker en slem hovedpine.
Saw-serien har kørt i noget tid, og er nu oppe på den niende film - en spin-off på den oprindelige historie, der prøver at tage en anden retning i modsætning til de tidligere film. Jeg har kun set de første to, og er derfor heller ikke den største fan - men jeg har alligevel gjort mit bedste for at sætte mig ind i universet, så jeg kunne give en fair bedømmelse.
Filmen her er temmelig mangelfuld. Manuskriptet er ikke uden tåkrummende oneliners og dialog.
Chris Rocks levering er nogle gange ret ved siden af hvilket er utroligt ærgerligt, når han tydeligvis gør sit bedste. Dog er Samuel Jackson god som altid - ham kunne man godt have haft noget mere af.
Twistet kommer lidt ud af det blå, og det er ikke nært så nervepirrende som det kunne have været på grund af den store forudsigelighed.
Musikken er også sprød. Trap/hiphop sangene rammer godt i kroppen med biografhøjtalernes kvalitet.
Derudover er fælderne blodige og simple - i stil med de første saw film.
Alt i alt, 2/6 stjerner (for fælderne, musikken og Sam Jackson)
Nej hvor havde jeg dog glædet mig til at saw skulle begynde et nyt kapitel, især når Chris Rock går ud og siger han er stor fan af de gamle film. Men den skuffede maksimalt. Historien manglede indhold, ingen overraskende twist som vi plejer at se i dem, alt var så forudsigeligt at vi alle i biografen vidste hvad der kom til at ske 10 minutter inde i filmen. Chris Rock passede ikke godt i den rolle, der er 2 ting der lige kan få filmen op på 1 stjerne og det er selvfølge Sam Jackson som så altid spiller fantastisk og så er det filmen mht. lys og klip. Dog stadig spild af penge og tid. ØV!
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse