Cookie- og Privatlivspolitik

Intet

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
19.05.2022
| |
1 time 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Intet
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|
Intet plakat

Det danske undgdomsdrama 'Intet' er baseret på Janne Tellers populære roman af samme navn, der en del af pensum i mange skoleklasser.

Filmen tager sin begyndelse i starten af 8. klasse, hvor drengen Pierre Anthon konstaterer, at tilværelsen er meningsløs og flytter op i et træ.

Der opstår en eksistentiel krise blandt hans klassekammerater. De beslutter sig for at samle deres mest værdifulde ejendele i en dynge af mening, der skal overbevise Pierre Anthon om, at han har uret og bør komme ned fra træet. En farlig, foruroligende og kontroversiel undersøgelse af hvad der skaber mening er begyndt.

Blandt hovedrollerne ses Vivelill Søgaard Holm, der tidligere har medvirket i Harpiks og Netflix-serien Nisser, samt Sigurd Philip Dalgas, der er kendt for sin rolle som Lille Per i Far til fire - Onkel Sofus vender tilbage og Far til fires vilde ferie.

Bogen bag 'Intet' vandt i 2001 Kulturministeriets børnebogspris og blev bl.a. i 2017 opsat som opera.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (87 votes)
4.5
3.6

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Dagbladenes Bureau

    "For selvom filmens hårdhed i øjeblikke giver mindelser om et særegent miks af den begsorte, amerikanske ungdoms-tv-serie 'Euphoria' og succesfilmserien 'The Hunger Games' (2012-), bliver tonen for skinger, når dramaet lugter af dansk hæk. Skuespillet er ikke synderligt instrueret, og replikkerne lyder mest af alt som noget, der er trukket ud af ungdomsklassikerne 'Kundskabens træ' (1980) og 'Zappa' (1983)." (Casper Hindse)

  • Filmmagasinet Ekko

    "De unge skuespillere gør det alle godt. Maya Louise Skipper Gonzalez bør særligt fremhæves. Med skarp repliklevering og flot fysisk skuespil skaber hun i rollen som Agnes’ ven Sofie fokus og fremdrift i den filosofiske historie. Hun giver associationer til tidligere stjernefrø som Frederikke Dahl Hansen og Julie Brochorst Andersen." (Claus Nygaard Petersen)

  • Information

    "Karaktererne i 'Intet' ligner standardversionen af en rask ung og følsom venneflok, sådan som de indtager de stille villaveje med store skridt. Det projekt, de har gang i, er dog både mere filosofisk og langt mere morbidt, end hvad unge mennesker ellers plejer at lave i nutidige ungdomsserier og -film." (Lone Nikolajsen)

  • Jyllands-Posten

    "Heller ikke som film undslipper 'Intet' det skematiske præg, men fortællingen om en gruppe unge, der udfordrer verdens meningsløshed, er stadig gribende." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "At arbejde med et ensemble af børn som det bærende er en udfordring. I 'Intet' bliver det et noget ujævnt kollektiv, hvor pigernes roller er klart mere interessante end drengenes, men 'Intet' har som fortælling en absolut urovækkende kerne og har i Vivelil Søgaard Holms Agnes også en fint vibrerende hovedperson." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Det er sjældent, man ser danske ungdomsfilm, der tør går så langt, når det kommer til sex og vold og samtidig balancere nogle mørke temaer og intense psykologiske dynamikker. [...] Takket være nogle talentfulde unge skuespillere og et persongalleri, der opfører sig, taler og bruger deres telefoner på den måde, unge faktisk gør, føles det samtidig troværdigt." (Johanne Høgfeldt)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sascha

Som ledsager til min teenager i biffen, så vi “Intet” i Dagmar Bio.

Hold nu op en barsk filmfortælling og skildring af børns sårbarhed. Man holder lige vejret mange gange undervejs i filmens forløb, for filmen er inspireret af virkelige hændelser og der er megen genkendelighed i filmens tema og handling.

Imponerende og overbevisende skuespilpræstationer af samtlige unge skuespillere især, som er det bærende i filmen.

Må filmen få alt den fortjente opmærksomhed og skabe åbenhed og samtale rundt omkring måske mest
i klasserne og hjemmene.

Den har i hvert fald bidraget til god opmærksomhed og samtale om gruppepres og præstationsræs hos os herhjemme.

Lise

Et must for både forældre og teenagere. Super skuespil præstation og fantastisk flot og prof film

Mercedes

❤️❤️❤️

Rieuser/739713

Har du svært ved at trænge igennem til dit teenagebarn, så inviter ham/hende ind og se "Intet". Filmen er så stærk, at barnets parader forsvinder og problemerne er så alvorlige, at det er dejligt at have en voksen at tale med dem om. Historien er barsk, men virkelig godt fortalt og det hele giver mening, når filmen slutter. 5 stjerner herfra.

Julie

Smuk og smertelig fortælling, som jeg varmt kan anbefale. Gennemført film med godt skuespil og billede!

Charlotte

INTET ! Glæd Jer ! Fantastisk skuespil , de smukkeste billeder og en fortælling der både rører og smerter for unge og voksne og lidt - eller meget - om livet !

ashera

Hvis du vil se en film med din teenager, der betyder noget og taler til dem i øjenhøjde, så gå ind og se INTET med et ungt menneske, der har hovedet fyldt med tanker og spørgsmål om sig selv og den verden de lever i. Der er ganske sikkert meget at tale om bagefter.

Jeg så filmen med en flok unge mennesker og de var ret vilde med den. Den fangede dem og de følte der skete noget. Så drop bare Far til fire og Krummerne og se en god dansk ungdomsfilm, der vil og tør noget.

Maya Gonzalez, der netop var med i den seneste Krummerne film er en rigtig stjernespire, der virkelig skinner og brænder i gennem på en skræmmende og realistisk måde som Sofie. Hende får vi forhåbentlig meget mere at se til i de kommende år.

Shah Bazidas

Jeg glæder mig til at se, hvordan denne her film ender ud!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.