Cookie- og Privatlivspolitik

Dune

Tilladt for børn over 11 år
Filmens grundstemning er dramatisk og til tider actionpræget. Den indeholder flere scener med kamphandlinger, der skildrer vold og drab. Der indgår mareridtslignende drømmesekvenser. Der vises blodige sværd og hænder, og lydsiden er ligeledes dramatisk og intens. Filmens handling udspiller sig dog i et ikke-realistisk science fiction univers, den indeholder også en del rolige passager, og det voldsomme fremstilles ikke udpenslet, men i kortvarige klip. På den baggrund vurderes det, at filmen kun ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
16.09.2021
| |
2 timer 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Dune
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 2D 4DX, Babybio, Seniorbio
|

Science fiction-filmen 'Dune' er baseret på Frank Herberts roman (på dansk ’Klit’) fra 1965, som i 1984 blev filmatiseret af David Lynch.

Hertugen Leto Atreides får foræret ørkenplaneten Arrakis af den galaktiske Kejser, og sammen med sin konkubine Jessica og søn Paul drager det adelige og godhjertede slægtsoverhoved til sit nye hjem.

Men onde kræfter lurer, og selvom planeten er fuld af universets mest dyrbare stof, det bevidsthedsudvidende krydderi melange, gemmer Arrakis ligeledes på mange farer.

Snart må den unge hertugsøn, Paul, tage sin skæbne i egne hænder for at sikre sin og familiens overlevelse.

'Dune' er for science fiction-litteraturen, hvad 'Ringenes Herre' er for fantasy: En storsælgende roman med et mangfoldigt og gennemarbejdet univsers fyldt med unikke karakterer, særlige steder og mytologi.

Canadiske Denis Villeneuve står for instruktionen i den nye filmatisering, og han har bl.a. lavet intelligent science fiction med Arrival og Blade Runner 2049.

Call Me By Your Name-skuespilleren Timothée Chalamet spiller rollen som Paul Atreides, mens også den populære Spider-Man-stjerne Zendaya har en gennemgående rolle i filmen.

Mindst én efterfølger er også på tegnebrættet, hvis der bliver givet grønt lys fra producenternes side. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (678 votes)
5.2
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] svæger i sin egen pompøse og udmattende selvhøjtidelighed. [...] Når der her alligevel skal tildeles fire stjerner, skyldes det de mange visuelle godbidder i filmens grandiose scenarier, hvilket trods alt er såre vigtigt i en science fiction-film." (Kristian Lindberg)

  • Dagbladenes Bureau

    "Villeneuves viltre greb her i 2021 [er] både originalt og tummelumsk. Desværre er 'Dune' også bare ret søvndyssende." (Casper Hindse)

  • Ekstra Bladet

    "'Dune' er både hvad lyd og billeder angår en fejende flot film. Til gengæld kniber det en del med at gøre historien vedkommende på de indre linjer, og det stjernespækkede hold kæmper en brav men ulige kamp mod at gøre deres groft skitserede personer interessante." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Dune' er en storladen actionfilm med religiøse, psykedeliske, økologiske og socialistiske overtoner." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "'Blade Runner 2049'-instruktøren Denis Villeneuve lykkes, hvor David Lynch og andre fejlede: Med en seværdig, omend ikke perfekt, filmatisering af en af de mest dyrkede, succesfulde og vigtige science fiction-romaner nogensinde, Frank Herberts 'Dune'" (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Større og mere imponerende sci-fi-saga skal man lede længe efter. [Dune] materialiserer sig som en overvældende filmisk sci-fi-saga i sin egen ret." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Visuelt er det et bjergtagende værk med fremmedgørende arkitekstur i fascistoide formater. [...] Det storladne symfoniske anslag i billede og lyd ender allerede halvvejs i et monologisk sortsyn spillet på celloens tykkeste strenge." (Joakim Grundahl)

  • Soundvenue

    "Slutningen mangler, men 'Dune' tilgives. En visuel triumf, som kræver noget af sit publikum, men belønner tålmodigheden rigeligt med et hypnotisk sci-fi-trip." (Niki Vraast-Thomsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
BT

En visuel overlegen science-fiction world building, hvor Villeneuve kæler for detaljerne i det storladne og tager sig god tid til at lade plottet introducere persongalleriet..

Lucidia

Virkelig en ligegyldig og kedelig film. Man er som seer fuldstændig ligeglad med om karaktererne dør eller lever. Hvorfor skulle deres liv og død betyde noget når manuskriptet ikke mestrer at gøre karaktererne vedkommende?
Og så er der konstant meget, meget høj musik gennem HELE filmen. Musikken bliver bare irriterende, når volumen hele tiden ligger på maximum styrke.

Lars

En visuel tour de force med et lydspor af en anden verden. Hvis det nogensinde skulle være relevant at nævne så er det her en film som skal opleves på et stort lærrede. For de, der ikke har læst bogen, vil historien nok forekomme en anelse tynd - men hvis man på nogen måde kan begejstres over visuel kvalitet så er det her en must see.

Barbara

Langtrukken, kedelig, jeg faldt næsten i søvn... Ventede på, at den skulle slutte. Spild af tid.

ano

Episk sci-fi med dygtige skuespillere og en spændende historie. Jeg er spændt på at se om der kommer en opfølgning.

Emil

Uden tvivl bedste film for 2021. Fantastisk casting, fantastisk kinematografi. Min mand læste bogen i sine teenageår, og han siger, at filmen skildrer alle hans barndoms fantasier om historien. Jason Momoa blev født til at portrættere Duncan Idaho, Timothy Chalamet stor som Paul Atreides, Rebecca Ferguson er perfekt castet som hans mor, og hun gør en fantastisk personificering af Benne Jesserit, der føder messias.

Joachim

Dune bringer frisk luft til filmverdenen, alt føles så nyt og ukendt. Et visuelt mesterværk med Hans Zimmer der levere lyd som aldrig før, skuespillerne spiller fantastisk, ikke så følelsesladet for at give den barske og professionelle stemning. Man kan føle at den mangler en slutning, men den er trods alt baseret på en bog der nok ikke kan presses ned til en 2,5 timers film, så man må være tålmodig til Del 2 kommer i 2023.

Wayne

At Denis Villeneuve er en sublim billedmager, det ved man jo inden man sætter sig i sædet for at se hans film - og at han har et tæft for Sci-Fi har han bevist med Arrival og Blade Runner 2049.

Derfor var forventningerne også skruet helt op, da han fik opgaven med at gøre det umulige - at overføre Frank Herbert's historie til film.

Isoleret er det en imponerende bedrift - hvis man betragter det som en kunstinstallation. Måske har Villeneuve haft så stor respekt for materialet og personerne at han ikke har turdet at gå tæt nok på, til at give sit bud på hvad de indeholder.

Derfor gav det mig også en følelse af at overvære en dramadokumentar - uden fortællerstemme. Fantastisk flot og interessant - men også forvirrende og langtrukken.

Der er kælet for hver frame, og de episke scener står i kø - så det er nemt at blive forført af det alene - men man er også nødt til at bedømme filmen for handlingsforløbet, og hvordan den indrager tilskuerne - og her halter den en del.

Castet er ellers tæt på at være perfekt. Vi har homeriske helte i skikkelse af Oscar Isaac, Josh Brolin og Jason Momoa - og deres modstykker i Stellan Skarsgård, Dave Bautista m.fl. Desuden mystikere i form af nogle hemmelige søstre anført af Charlotte Rampling.

Vores hovedperson er også helt perfekt i form af Timothée Chalamet, og hans version af hovedpersonen, den unge pris Paul Atreides - som ikke blot er prins, men også er en mulig frelser af hele universet - trænet af hans mor, Lady Jessica Atreides (Rebecca Ferguson).

Warner har afgjort satset på at dette skulle være deres nye cash-cow i stil med Harry Potter og Ringenes Herre. Desværre mangler der nærvær med karaktererne - og der mangler den charme og humor som er nødvendig for at man for alvor kan holde af - og med dem.

Mest empatisk er Paul, vores hovedperson - man forstår hans dilemma, delt af to verdener som forventer så meget af ham, som han endnu slet ikke er klar til.

Det er ikke spilletid der mangler - jeg ville ønske at mere af tiden var blevet brugt på at komme tættere på de fantastiske figurer, så de var blevet til mere end det. I stedet føltes det i flere omgange ulideligt langtrukkent - tæt på kedeligt. Og det var næppe intentionen.

Jeg skal naturligvis se fortsættelsen - men det er desværre med blandede følelser jeg ser frem til det.

Man kan ikke affæridige det hele som dårligt - dertil er det for interessant og flot. Billederne bliver siddende længe efter - det er bare ikke nok til at trække det op i nærheden af et mesterværk.

Trods Villeneuve's flotte penselstrøg, så lykkes det kun at lave nogle dramatiske situationer omkring hovedpersonen som virkelig fungerer optimalt.

Det hele slutter midt i fortællingen, hvilket er med til gøre det til en lidt frustrerende uforløst oplevelse.

Nogle dage efter at have set den, står billedsiden dog stadig så stærkt at jeg samlet ender på 8/10. Men jeg havde håbet på mere.

mads

DUNE foregår i en turbulent tid med en kompliceret baggrundshistorie, en historie, som kræver en del detaljer. Er man ikke bekendt med DUNE's univers på forhånd bliver man derfor ret hurtigt forvirret. Filmen levere spændende eksotisk musik og herudover levere lydsiden en ret prøcis undersøcis til beskrivelserne og de visuelle scenerier. DUNE har masser af gode action scener og det obligatorsike forræderi, men der mangler noget mere baggrundshistorie, plotting, back-stapping og nogle flere politiske alliancer. Meget er på spil for alle og det bør simpelthen mere frem i lyset. Jeg giver derfor fil 4 ud af 6 stjerner.

Nicklas Sigvaldason

Jeg har hverken læst de tidligere film eller læst bøgerne.. Så mine forventer har lig nul.

Jeg synes den er meget svær at beskrive filmen, for det godt nok en fed film. Følte mig draget hele vejen igennem. Tempoet er ikke specielt højt, lydbillede er spetaktulert, og filmen er virker flot.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.