Hollywood-stjernes søn medvirker i 'Dune 3': "Jeg vil ikke hjælpe ham!"

Se far og søn på den røde løber sammen
Dune: Del 1
(© Dune: Del 1 / Warner Bros.)

I juni kom det frem, at Jason Momoas søn, Nakoa-Wolf Momoa, skal medvirke i den kommende Dune 3.

Se far og søn sammen på den røde løber nederst i artiklen.

Den unge stjerne har en dobbelt rolle i form af tvillingebrødene Leto II og Ghanima, der er børn af Paul Atreides (Timothée Chalamet) og Chani (Zendaya).

Farmand medvirkede selv i den første Dune-film som karakteren Duncan Idaho, der står til at vende tilbage i netop den tredje Dune-film.

Nu bliver det altså side om side med sønnike. Det var dog ikke med farens bedste vilje. I et interview med Extra deler Jason Momoa sine tanker om, hvordan det føles, at hans barn går i hans skuespiller-fodspor.

- Det er en brat opvågning, der venter ham, siger Momoa om sin søns kommende rolle, og fortsætter:

- Han træder ind på arbejdsmarkedet for første gang. Det bliver godt. Han har klaret det selv. Jeg vil ikke hjælp ham, og han har gjort det hele på egen hånd, og det er godt for ham.

- Man ønsker, at ens børn skal blive bedre end én selv – og jeg tror faktisk virkelig, at han er det. Jeg kunne ikke have gjort det, han gør, da jeg var på hans alder. Der er ingen chance for, at jeg kunne have siddet i et rum med Denis Villeneuve og stå distancen. Jeg var med i 'Baywatch', da jeg var 19. Han er 16 og har styr på lortet overfor Denis Villeneuve.

Man må stemme i med farmands anerkendelse af Nakoa-Wolf Momoa, der altså har overbevist en af tidens største instruktører til, at han skal medvirke i, hvad der meget kan vel blive en af de største film i 2026. Godt skuldret!

Interviewet skete på den røde løber til Jason Momoas nye miniserie 'Chief of War', hvor han netop bl.a. poserede med sønnen og datteren Lola Iolani. Se billedet af dem herunder.

'Dune 3' forventes at få premiere i slutningen af 2026.

Nyeste film i biografen