Skuespillere udskiftet i efterfølger til populær TV 2-julekalender

Når kalenderlyset tændes den 1. december, er det ikke kun den søde juletid, der står for døren. TV2 har netop annonceret, at julekalenderen 'Valdes jul – Skovens vogter' fra 2023 får spændingsfyldt fortsættelse.
Denne gang er titlen Valdes Jul - Vintermiraklet, og både skovens vogter Valde og ulveskifteren Tala melder klar til et nyt juleeventyr for hele familien.
Vi er tilbage på Egebjerggård hos den juleglade familie, der endnu engang gør klar til deres traditionsrige julemarked. Valde forsøger som Skovens Vogter at mestrer sine nye evner, men da nye farer lurer i skoven, og en mystisk skikkelse begynder at jagte skovens væsner, bliver Valde i tvivl om sine egen evner som Skovens Vogter.
Udover Valde (Sander Løkke Borg) og Tala (Flora Augusta), vender flere tilbage fra den første julekalender. Få et gensyn med Valdes klassekammerat (Ida Skelbøk-Knudsen), Valdes moster (Lærke Winther), Valdes Far (Henrik Vestergaard), Valdes morfar (Ulver Skuli Abildgaard) og nissen Rang (Anders Mosling).
Som noget helt nyt overtager Amalie Dollerup rollen som Valdes mor fra skuespiller Julie Agnete Vang. Også Valdes lillesøster Rita får et nyt ansigt, når Lia Balestero indtræder i rollen. Derudover spiller Jesper Groth, Sebastian Jessen, Afshin Firouzi og May Lifschitz med blandt skovens væsner.
'Valdes Jul – Vintermiraklet' er skrevet af Thomas Porsanger, Christian Bengtson og ikke mindst Jesper Fink, kendt som manuskriptforfatter på Vejen hjem (2024), Margrete den Første (2021) og Før frosten (2018).
'Valdes Jul – Vintermiraklet' kan ses på TV2 play fra 1. december








