Mesterinstruktør har drømt om 'Avatar' i over 50 år: "Vi skaber den nye magi"
Opkast-advarsel: 7 klamme body horror-film, du ikke må gå glip af!
Oversete værker i den kropsgrumme genre
Body horror er en gyser-subgenre, der sætter fokus på kroppen. Det kan være gennem mutationer, forfald eller blodige overgreb.
Genren er både slimet, ulækker og frastødende samt fascinerende og kan være fyldt med underliggende budskaber og temaer.
I øjeblikket kan den romantiske body horror-film Together ses i de danske biografer. I den anledning stiller vi skarpt på kropsgyset og peger på nogle af genrens måske lidt oversete titler.
Der findes nemlig en lang række body horror-film. Der er dog nogle, som fortjener mere opmærksomhed. Vi udpeger således her syv af slagsen, som bør få bredere anerkendelse.
Ganske vist er der den legendariske filmskaber David Cronenberg, der kan siges at være bannerfører, hvad body horror angår. Tænk blot på titler som 'The Fly', 'Videodrome' og 'Crash'.
Andre elskede film i body horror-genren tæller bl.a. 'Re-Animator' og 'The Thing'. Nå ja, og bl.a. også den både berømte og berygtede The Human Centipede-trilogi.
I nyere tid har bl.a. kropsvilde film som 'Titane' og 'The Substance' vundet bred anerkendelse og ligeledes gjort det forrygende godt, hvad priser angår.
Ovenstående titler går vi altså udenom, når vi herunder peger på syv andre body horror-film, der godt må få større udbredelse. Og som fans af genren bør opsøge, så hurtigt som muligt.
Det følgende kan muligvis fremkalde opkast. Så er du advaret!
Tokyo Gore Police (2008)
Der er i den grad knald på det kropsvridende vanvid i den japanske instruktørs Yoshihiro Nishimuras splattede og groteske 'Tokyo Gore Police'.
De blodige herligheder udspiller sig i en dystopisk fremtid, hvor en fæl virus er løs, der forvandler mennesker til kropsligt modificerede monstre, som ordensmagten nu forsøger at slå ihjel.
Således leveres der et væld af vamle praktiske effekter med spruttende kropsvæsker og menneskelige mutanter i diverse bizarre former. Bl.a. kanoner i stedet for øje!
From Beyond (1986)
Der findes en lang række filmatiseringer baseret på forfatteren H.P. Lovecrafts historier. En af dem, som i den grad fortjener mere omtale, er Stuart Gordons herligt monstrøse 'From Beyond'.
Her møder man en vanvittig videnskabsmand, der slipper frygtindgydende kræfter løs fra en anden dimension. Det afføder snart sin del af ækle skabninger og klamme kropstransformationer. Herunder bl.a. et nyt "tredje" øje i panden!
Stuart Gordon har også den prominente Lovecraft-filmatisering 'Re-Animator' fra 1985 på CV'et samt de lidt oversete Lovecraft-film 'Castle Freak' (1995) og 'Dagon' (2001) samt Masters of Horror-antologiafsnittet 'The Dreams in the Witch House' (2005).
Society (1989)
Der er hemmeligheder og konspiratoriske rige folk i Los Angeles på færde i denne charmerende 80'er-sjasker, som i den grad har fart på ækel kropssplat, hvor bl.a. numser bliver til ansigter.
Ganske vist er filmen både cheesy og en fed satire over samfundets elite, men den er altså også ulækker i al sin body horror-vælde, hvor de slimede praktiske effekter kommer kropsligt til udtryk i bl.a. et voldsomt orgie af kroppe. Den slutning er svær at glemme!
Det er desuden topunderholdende også at hoppe tilbage til det kulørte årti fyldt med yuppier, hurtige biler og neonfarver. En dejligt bizar filmdebut af instruktør Brian Yuzna, som i øvrigt var producer på flere af de ovennævnte Stuart Gordon-film.
Body Melt (1993)
Beboerne i en ellers fredelig forstad i Australien bliver uforvarende testpersoner i et lyssky eksperiment med en ny medicin. Desværre for borgerne forårsager eksperimentet bl.a., at de smelter og herpå lider en grusom død.
Ja, filmens titel siger jo næsten alt, hvad man behøver at vide, hvis man er på udkig efter en snasket omgang body horror. For det får du så absolut - tilsat et godt skud grotesk humor.
Selvom løjerne måske nok er lidt sløve til en start, så belønnes man bestemt med en herlig splatterfinale med diverse smeltende ansigter og ikke mindst blævrende indvolde.
Street Trash (1987)
Præmissen er dejligt simpel i denne kulørte kropsplasker. Man finder nemlig en spiritusbutik, der sælger godt med alkohol til Brooklyns hjemløse. Desværre for de hjemløse, er flaskerne uforvarende - også for butikkens ejer - fyldt med kropsopløsende gift!
Du har gættet rigtigt: Herpå følger der godt med hjemløse i opløsning, så slimet sjasker lystigt og farverigt derudaf.
Bl.a. finder man en hjemløs, der forvandles til en omgang slimet sjask i blå og grønne farver bestående af kød og knogler, mens han er på toilettet. Nå ja, og en penis, der flyver gennem luften. Gisp!
Tetsuo: The Iron Man (1989)
Der bliver i denne japanske sort/hvide basker gået klamt til kroppen med en blanding af kød og blod, mekanik og metal for fuld cyperpunk, når en mands krop begynder at inkorporere metal.
Instruktør og manuskriptforfatter Shin'ya Tsukamotos vanvittige mareridt af en body horror-film er unik og aldeles helt sin egen. Brutal, manisk og et eksperimenterende billedridt ind i kroppen.
Det betyder således, at vores hovedperson filmen igennem undergår en lang række kropslige modifikationer, der vrider ham ud af sin menneskelige form.
Possessor (2020)
Med enigmatisk øje for sin sælsomme præmis og kroppen som grotesk omdrejningspunkt, folder instruktør og manuskriptforfatter Brandon Cronenberg sin historie om hjerneimplantater, brutale mord og kropsforbytninger dynamisk ud i krydsfeltet mellem psyke, krop og teknologi.
Hvis du synes, at navnet Brandon Cronenberg klinger velkendt, er det fordi, hans far er netop body horror-mesteren David Cronenberg. Sønnen tager så absolut den kropsvredne tete stærkt videre - det på sin helt egen måde.
Faktisk lavede Brandon Cronenberg også en virkeligt vellykket spillefilmsdebut med 'Antiviral' i 2012 og senest 'Infinity Pool' fra 2023. Dem bør man bestemt også unde sig selv.
