Cookie- og Privatlivspolitik

David Cronenberg

Født: 
15. marts 1943
Fødested: 
Toronto, Ontario, Canada

Instruktøren David Cronenberg var i en længere periode kendt som The Baron of Blood med flere absurde, mørke og bloddryppende film på samvittigheden.

Cronenberg er født under Anden Verdenskrig i Toronto i Canada. Faderen var journalist, moderen piano-spiller, og Cronenberg førte traditionen videre ved at skrive små gyserhistorier og spiller klassisk guitar i en meget ung alder.

Han blev endeligt uddannet på The University of Toronto indenfor Litteratur, og fik derefter et praktikophold på en canadisk tv-station med fokus på at lave eksperimenterende independent film.  Med sine tidlige gyser-splatter-film som ’Shivers’ (1975) og ’Rabid’ (1977) opnåede Cronenberg hurtigt kultstatus.

Efter at have instrueret en gysende semibiografisk version af ’Kramer vs. Kramer’ kaldet ’The Brood’ (1979), blev han især populær med et eksploderende hoved i telepati-gyseren ’Scanners’ (1981).

Med den chokerende og kropsligt grænseoverskridende ’Videodrome’ (1983) var Cronenberg nu så eftertragtet, at han kunne fravælge tilbud om at instruere film som ’Jedi-ridderen vender tilbage’ (1983), ’Top Gun’ (1986), ’RoboCop’ (1987) og ’Total Recall’ (1990). I stedet valgte Cronenberg at fortsætte sin tematiske mørke, perverse udforskning af det menneskelige kød i film som ’Dead Ringers’ (1988), ’Naked Lunch’ (1991) og ikke mindst den populære ’The Fly’ (1986).

I 90erne gik Cronenberg skridtet videre med den kritikerroste ‘Crash’ (1996) om en pervers dyrkelse af biluheld.

I starten af det nye årtusinde tog Cronenberg en ny drejning væk fra det kødelige og mere mod det psykiske med ’Spider’ (2002) og de to Viggo Mortensen-film ’A History of Violence’ (2005) og ’Eastern Promises’ (2007). Sidstnævnte til større publikumssucces end den gængse Cronenberg-film. Senest har den canadiske instruktør drejet vidt forskellige film som 'A Dangerous Method' og 'Maps to the Stars'.

Seneste fans (15)

  • Nikolaj
  • Wayne
  • Stine Teglgaard
  • Elias
  • Dunbar
  • Jensuser/360241
  • Michael Lillegaard Larsen
  • lindazjuser/494813
  • Maltheuser/113157
  • Mads
  • Christian S. R.
  • Nanna
  • June
  • Procella
  • Asli