Hollywood-stjerne laver en 'Mrs. Doubtfire': Umulig at genkende i ny serie-rolle

"Jeg laver en 'Mrs. Doubtfire' - bare med amerikansk football", siger karakteren Russ i traileren til den nye serie Chad Powers.
Se traileren nederst i artiklen.
Mrs. Doubtfire refererer selvfølgelig til filmen af samme navn med Robin Williams i titelrollen som en far, der går undercover som kvinde for at komme tæt på sine børn.
I 'Chad Powers' må Russ Holiday forvandle sig til den titulære karakter for at kunne fortsætte sin football-karriere efter en fatal fejl.
Iført en knapt så flatterende udklædning og med en haltende personlighed stryger Chad Powers nu til tops.
I den ugenkendelige hovedrolle ses den fremadstormende Hollywood-stjerne Glen Powell.
Glen Powell har selv været med til at skrive serien, der oprindeligt er baseret på en sketch fra den ægte NFL-spiller Eli Manning.
I 2022 iførte han sig nemlig proteser og godt maskeret kastede han sig ud en lignende optagelsesprøve for et hold - dog dækket af et kamerahold.
Det er dermed den joke, som man nu har bredt ud til en hel serie. Eli Manning samt hans storebror Peyton Manning (ligeledes NFL-spiller) er begge executive producere på serien.
Glen Powell kan næste gang opleves i biografen som hovedrollen i The Running Man, der får premiere til november.
'Chad Powers' får premiere den 30. september på Disney+.








