6 nye film du kan se i biografen i uge 41 2025

I denne uge er der fyret godt op for filmkedlerne, når John Lennon er tilbage i ny skikkelse, et nyt AI-program skal på en farlig mission, en børneflok kæmper for at komme tilbage deres familie, et elsket dukkehus skal reddes, et missil skal nedkæmpes, og livet for en outsider blomstrer på ny.
Herunder er et overblik over de seks film, der har premiere i uge 41:
Den sidste viking
En dansk komedie fra instruktør Anders Thomas Jensen med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne.
Anker (Lie Kaas) løslades efter 15 års fængselsstraf for pengerøveri. Hans mentalt udfordrede bror Manfred (Mikkelsen), som nu tror han er selveste John Lennon, fik til opgave at gemme pengene, men har siden glemt, hvor han gemte dem. Brødrene må tilbage til deres barndomshus for at lede efter pengene, mens fortrængte minder fra fortiden dukker op.
Anders Thomas Jensen har tidligere lavet nogle af Danmarks mest elskede film, herunder De grønne slagtere, Retfærdighedens ryttere og Adams Æbler.
Oplev også Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Nicolas Bro og Lars Ranthe på filmens stjernespækkede rolleliste.
TRON: Ares
Træd ind i et actionfyldt science fiction-univers i denne tredje film fra TRON-franchisen. Denne gang står Jared Leto i front, som det sofistikerede digitale program Ares.
Ares skal fra den digitale til den virkelige verden på en yderst farlig mission. Dette bliver menneskets første møde med væsener baseret på kunstig intelligens. Gamle TRON-hemmeligheder og tech-giganter sættes på spil, når Ares konfronterer disse kræfter fra den fysiske verden, som kun er ude på at udnytte hans potentiale.
Udover Jared Leto som Ares, er Jeff Bridges nu for tredje gang med i rollen som Kevin Flynn. I fodsporene på Daft Punks music til filmen TRON: Legacy fra 2010 er her rockbandet Nine Inch Nails, som star bag musikken til denne film.
Børnene fra Sølvgade 2: Tager kampen op
Nu kommer efterfølgeren til den populære familiefilm Børnene fra Sølvgade. Denne gang lever Tristan, Katinka, Kirk og Petra i sus og dus sammen med parret Nelly og Brian på Martinsvej.
Ligesom de er ved at forberede den bedste juleaften nogensinde, står kommunetrolden pludselig ved døren. Børnenes mormor og morfar har nemlig fundet ud af, at deres mor er forsvundet, og nu vil bedsteforældrene have børnene til at bo hos dem på deres store slot.
Hvis børnene selv kunne vælge, ville de til hver en tid blive hos Nelly og Brian, men hvem kan sætte sig op mod loven? Alligevel udtænker børnene en plan, som skal bringe dem hjem igen til Nelly og Brian.
Endnu engang er holdet fra den første film samlet, herunder Jakob Fauerby, Anders W. Berthelsen og Ida Skelbæk-Knudsen. Instruktøren Mehdi Avaz er også tilbage, og ham kender vi for prisvindende film som Mens vi lever og Kollision.
Gabbys dukkehus: Filmen
Den populære børneserie fra Netflix rykker nu til biografen som film. Et katte-tastisk og spændingsfyldt eventyr for hele familien!
Denne gang skal Gabby på roadtrip med sin bedstemor Gigi til storbyen Kat Francisco. Men turen går ikke som planlagt. Dukkehuset falder nemlig i kløerne på den mærkværdige kattedame Vera, og nu må Gabby sætte alt over styr og tage på eventyr gennem den virkelige verden for at redde dukkehuset og ikke mindst finde Gabbykattene, før det er for sent.
Det samme hold fra serien rykker med i filmen og får selskab af Hollywood-stjernen Kristen Wiig i rollen som Lady Vera.
En snegls erindringer
Den Oscar-nominerende animationsfilm for voksne fortæller en historie om længsel og ensomhed pakket ind i sort humor.
Filmen handler om outsideren Grace Pudel som elsker snegle-figurer og bøger. Efter hun som barn blev adskilt fra sin tvillingebror Gilbert, har livet budt på angst og modstand.
Men en dag vender håbet for Grace, da hun støder ind i den ældre og excentriske Pinky, som er fuld af livsglæde og nysgerrighed på verden. Et smukt og kærligt venskab vokser, og Grace genfinder troen på sig selv.
Filmens instruktør Adam Elliot, som er kendt for tidligere animationsperler for voksne, giver plads til både latter og tårer i denne varme, empatiske og humoristiske film. Blandt stemmecastet finder man Emmy-vinder Sara Snook samt de Oscar-nominerede skuespillere Kodi Smit-McPhee og Jacki Weaver.
A House of Dynamite – Premiere den 9. oktober
Instruktøren Kathryn Bigelow, kendt for krigsfilmene Zero Dark Thirty og The Hurt Locker, er tilbage med en ny actionfilm – denne gang for Netflix, men også med dansk biografpremiere i udvalgte biografer.
Da et ukendt missil sendes mod USA med målet Chicago, begynder et kapløb mod tiden, hvor det gælder om at finde ud af, hvem der har sendt missilet, hvordan man skal svare igen, samt hvordan man skal forhindre den forestående katastrofe.
I hovedrollerne ses Idris Elba og Rebecca Ferguson. Derudover er Jared Harris og Anthony Ramos også på rollelisten.








