Se traileren: Ny action-thriller er årets mest ventede film blandt publikum

Hårdtslående 3'er
Billede
(© SF Studios)

Denzel Washington vender til august tilbage i sin hårdtslående rolle som den nu pensionerede efterretningsagent Robert McCall.

Det sker i action-thrilleren The Equalizer 3, der netop nu er den mest ventede film blandt brugerne på kino.dk med et gennemsnit på 91% ud fra 91 stemmer. Se listen over mest ventede kommende film på kino.dk og filmens trailer nederst i artiklen.

Denne gang befinder McCall sig i det sydlige Italien, hvor han finder ud af, at hans venner er under lokale mafiabossers kontrol. Begivenhederne bliver hurtigt dødbringende, så Robert McCall må gøre det, han kender bedst til: Beskytte sine venner ved at stå op imod mafiaen.

LÆS OGSÅ: Sommeren er spækket med store biograffilm: Få et overblik her

'The Equalizer 3' er ligesom The Equalizer og The Equalizer 2 instrueret af Antoine Fuqua. Han stod også bag Training Day, der indbragte Denzel Washington en Oscar for Bedste mandlige hovedrolle ved uddelingen i 2002.

Hvis du er til action nu og her, kan du stadig se et par andre træfsikkre herrer, nemlig Keanu Reeves i John Wick: Chapter 4 og Dar Salim i Underverden II.

'The Equalizer 3' får biografpremiere den 31. august.

MEST VENTEDE FILM


(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)