Første trailer til Disneys nye Aladdin

Will Smith er ånden i lampen
Billede
(© Disney)

Til næste år vender Aladdin tilbage på det store lærred i en live-action fortolkning af Disney-klassikeren fra 1992. Vi har nu fået den første forsmag på filmen.

Det er den kinetiske action-instruktør Guy Ritchie (Sherlock Holmes) som har været styrmand på fortællingen om den unge tyveknægt Aladdin og hans romance med sultanens datter Jasmine samt mødet med lampeånden Genie. 

I titelrollen ses den ukendte Mena Massoud, der får selskab af Naomi Scott  som prinsesse Jasmine og den rutinerede Will Smith som den ønskeopfyldende ånd.

'Aladdin' følger i fodsporene på de nye Disney-genindspilninger med levende mennesker, der tæller Junglebogen og Skønheden og Udyret.

SE OGSÅ: Vores guide til Disneys kommende genindspilninger.

Aladdin får premiere den 23. maj 2019.