Cookie- og Privatlivspolitik

Wonder Woman 1984

Tilladt for børn over 11 år
Filmen indeholder mange scener med actionkampe, skyderier, eksplosioner og voldsomme ødelæggelser. Mange af scenerne er af længere varighed og benytter kraftfulde actioneffekter. I flere af scenerne kommer mennesker til skade uden at skaderne er skildret udpenslet. Da filmen desuden foregår i et urealistisk superhelteunivers, hvor der benyttes magi og tryllerier, og da hovedpersonen er stærk og handlekraftig, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
11.02.2021
| |
2 timer 31 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Wonder Woman 1984
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX
|
Billetter

Superheltefilmen 'Wonder Woman 1984' er fortsættelsen til publikumshittet Wonder Woman fra 2017, og prinsesse Diana må denne gang stoppe en verdensomspændende katastrofe.

Diana Prince lever et roligt liv i 1984 og bruger sjældent sine superheltekræfter længere. Men Dianas fredelige tilværelse bliver hurtigt sendt i en ny retning, da hendes livs kærlighed, Steve Trevor, pludselig står foran hende.

Mystiske og overnaturlige kræfter står bag Diana og Steves genforening, og nu er døren blevet åbnet for helt nye fjender i form af svindleren Maxvell Lord og det kattelignende væsen Cheetah.

Wonder Woman står snart overfor et grusomt dilemma, og verdens skæbne ligger igen udelukkende på krigerprinsessens skuldre.

Gal Gadot kan igen ses i titelrollen, mens også instruktør Patty Jenkins er vendt tilbage bag kameraet. Gadots Wonder Woman optrådte for første gang i DC Comics' Batman v Superman: Dawn of Justice, efterfulgt af 'Wonder Woman' og senere Justice League, hvor verdens største superhelte samles. (copyright: kino.dk).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (38 votes)
2.8
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Timingen kunne nok ikke have været dårligere. Vi har lige set Gal Gadot som Wonder Woman i den ekstremt mørke og alvorlige Zack Snyder's Justice League. Det gør det ekstra svært at sluge, at vi nu - nærmest dagen efter - skal acceptere en lys, farverig og lettere fjollet udgave af den selvsamme Wonder Woman. De voldsomme dårlige anmeldelser i medierne antyder i hvert fald, at der er mange, der ikke køber denne pludselige forvandling.

Eller også er timingen hel perfekt. Måske har vi netop brug for et lys i mørket i disse tider. Der er i hvert fald fuld knald på farverne og 80'er nostalgien i WW84. Det er ikke kun en hyldest til 80'erne. Filmen er på alle leder og kanter i sig selv en 80'er film - sådan som man ville have lavet den tilbage i '84 - altså hvis man havde haft teknikken til det.

Plottet er så skørt, at man bare må overgive sig. Hele præmissen er som taget fra Wall Street's tagline: "Greed is good". Hvis vi alle kunne få vores ønsker opfyldt, hvordan ville verden så se ud? Ja, hvis det have været i 80'erne, så ville vores ønsker selvfølgelig primært vedrøre magt og materielle goder. Og konsekvensen af dette er ikke-overraskende total kaos. Selv Wonder Woman bliver et offer for 80'ernes greed, hvilket bidrager ganske godt til spændingen.

Mine forventninger til filmen var en wacky 80'er fest i selskab med en farverig udgave af Wonder Woman. Og det var lige hvad jeg fik.

Frej

En overraskende nostalgisk superheltfilm, der næsten falder i sin forgængers fejl ved at blive et CGI-rod i slutningen, men heldigvis trak den sig selv tilbage.

Benny

Det er som om filmen ikke ved hvad den vil. Kan ikke anbefales.

Rasmus

Kæft en ommer fra både Patty Jenkins, Warner Bros. og Wonder Womans side. Havde glædet mig som et barn på denne film, og de mange udskyldelser af premieren gjorde mig desperat efter at se den, og hvad var resultatet? 2 timer og 30 minutters unødvendig tidsfordriv. Definitionen på stil over substans. En handling der er så tynd, at man har proppet den løs med den ene kedelige sekvens efter den anden. Man har tæmmet actionsekvenserne så drastisk med klichéer og andre forglemmelige ting, at det knapnok er en actionfilm. Og hvis du ser frem til Cheetah’s store filmdebut, så gør dig selv en tjeneste og få nogle lave forventninger omkring det..
Hvis du vil se en god Wonder Woman film, så gense den første

MarkusStepH

En vellykket men anderledes W.W film. Filmen er velproduceret med et smukt budskab. Episk score.
Der er ikke så mange actionscener med men dem vi fik fungeret.

Den er meget anderledes i forhold til den første hvilket er både godt og skidt.
Jeg håber det bliver muligt at opleve den i biografen.

Patrick Suser/689051

Det må simpelthen være en spøg hvis det her er hvad du betragter som en vellykket film...den blev slagtet af samtlige medier quotes såsom: "Lackluster" "A Super Disappointment" "DC Sequel A Major Stepdown" og den lange liste over hvor meget af en fuck up den er forsætter...jeg var vild med den første netop fordi den action der var i filmen var fed og Gal Gadot spillede fremragende some WW i en action packed DC film som det burde være, hvori 2erne indså jeg at jeg at det var en fucking family disney film med spredte metoo signaler under det meste af filmen og derved tager prisen som den værste DC film til dato! A Woke Dogshit of a movie PERIOD!

https://www.youtube.com/watch?v=tsXDp3uhwio&ab_channel=TheQuartering

https://www.youtube.com/watch?v=RIECevEitlU&ab_channel=TheQuartering

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.