Cookie- og Privatlivspolitik

Tropic Thunder

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
10.10.2008
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Tropic Thunder
|

Ben Stiller, Jack Black og Robert Downey Jr. har hovedrollerne i komedien ”Tropic Thunder” om en gruppe selvoptagede skuespillere, som har sat sig for at indspille den bedste krigsfilm nogensinde.

Men budgettet løber løbsk (det gør skuespillernes overhede egoer for øvrigt også), hvilket truer med at stoppe produktionen.

Den efterhånden noget frustrerede instruktør nægter dog at stoppe optagelserne. Og for at finde motivation og ikke mindst gøre oplevelsen mere realistiske, får han overtalt skuespillerne til at fortsætte optagelserne dybt inde i den asiatiske jungle.

Her løber de overforkælede skuespillere desværre ind i nogle rigtige slemme fyre, som ikke skyder med løst krudt.

’Tropic Thunder’ er skrevet og instrueret af Ben Stiller selv, og især Downeys rolle som afro-amerikansk soldat ser lovende ud.

 

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1866 votes)
4.2
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    Ret beset består filmen kun af en række sketches, men 'Tropic thunder' er trukket så langt til grænsen, at man, især i første halvdel, grinende må overgive sig til de vanvittige løjer (Ann Lind Andersen). ()

  • Børsen

    Som ironisk kommentar til Hollywood og stjernedyrkelse fungerer filmen adeles fremragende. Her er snesevis af skægge referencer til en kunstart, der styres af penge og ego (Morten Dürr). ()

  • BT

    Forfilmen er, som du måske allerede ved, hylende morsom. Men i selve filmen er der langt imellem snapsene (Henning Høeg). ()

  • Ekstra Bladet

    Det er plat, det er opfindsomt, og det er meget meget morsomt (Nanna Frank Rasmussen). ()

  • Jyllands-Posten

    Kunst af den art kræver fart, timing og rytme, og handlingen, som dog hen imod slutningen er lige ved at tabe højde, forløber det meste af tiden med kolossal skrue og top turbo (Johs H. Christensen) ()

  • Politiken

    ... helt vildt sjovt er det hele vejen fra åbningens ubetalelige fup-trailere, til man snøftende af latter og med den sejrrige lugt af napalm og saftige skridtbeskyttere i næsen kravler ned fra sædet (Kim Skotte). ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frederik

Tropic Thunder er så langt over grænsen og fuldstændig genial. Selvom den er mere end 13 år gammel nu, så holder den stadig, omend den nok er lidt for kontroversiel ift. Downey Jr.'s makeup og så meget andet.

Den er fyldt med stjerner og overraskelser, og jeg elsker at citere den med mine venner. Der er så mange guldkorn i den. Flaming Dragon-scenerne med Cruise er noget af det sjoveste nogensinde.

Klart en af mine favoritter! :-D
Frederik, https://frauddannelsetiljob.dk/

S. Rico

Tom Cruise er fuldstændig uigenkendelig. Robert Downey Jr. er fuldstændig uigenkendelig. Og selv Ben Stiller er i visse scener gjort fuldstændig uigenkendelig som ”Simple Jack”. Det er en film om filmbranchen og en parodi på method-acting – og en parodi på det faktum, at de store filmpriser har det med at gå til skuespillere, som radikalt ændrer udseende til deres roller. Herudover er Tropic Thunder fyldt med en masse underholdende actionscener, men samlet set føles den lige lovlig lang i spyttet. En halv time kortere, og det kunne have været en rigtig god film.

Nikolaj

I "Tropic Thunder" bliver der gjort tykt grin med bl.a. klassiske krigsfilm, cheesy one-liners, skuespilspræstationer, men også filmmediet i sig selv! Det gør filmen dejlig uhøjtidelig og skide sjov!

Det er jo også absolut genialt, at man formåede at få trumfet en Oscar-nominering igennem til Robert Downey jr. for sin meget anderledes rolle!

Sune

- Da jeg så denne filmk i biografen. Aldrig har en film skabt så mange quotes der kan citeres en million gange og stadig være sjove!

Virkelig sjov film, handlingen halter dog lidt til sidst..

Frank

Okay film

Michael

"Tropic Thunder" handler om en flok skuespillere, der tager sig selv alt for seriøst i useriøse og sindsyge situationer. Der bliver tyet til platheder, der holder galskaben på det omtrent samme niveau meget af spilletiden igennem, og får os til at kigge på uret mod slutningen. Til gengæld er det niveau også tilfredsstillende på grund af den gode sans for timing skuespillerne har i leveringen af deres replikker. Det er kompetent vildskab.

Tom Cruise tog et noget uventet valg, da han iklædte sig produceren Les Grossman's fatsuit. Han var lige kommet under sladderpressens radar, der mere eller mindre havde erklæret ham sindssyg, fordi han hoppede rundt på Oprah Winfrey's sofa under hendes talkshow. Grossman er ikke en rolle, der fjerner fokus fra den fadæse. Han ville formentligt gøre det samme for at understrege sin egen storhed, og række en lang finger ad dem, der bad ham om at dæmpe sig. Det sætter dog Cruise i et andet lys end tidligere. Nu er han ikke sindssyg, men en mand med en god portion selvironi og selvbevidsthed. Han råber de mest ekstreme fornærmelser, men ved hvornår og hvordan det kan få os til at grine. Robert Downey Jr. tager dog kronen for det mest opsigtsvækkende skuespil som Kirk Lazarus, der tager sine roller så seriøst, at man ikke kan lade være med at hæve det ene øjenbryn. Igen er der tale om god timing, når han viser os ægte drama på alle de forkerte tidspunkter (jeg er ikke sikker på, at der er et rigtigt). Det er en sjov parodi på den Oscar-vindende præstation, der tydeligvis intet fodfæste har i den virkelige verden. Selv i denne films vanvittige virkelighed virker det lattervækkende.

Cruise og Downey Jr. er det mest seværdige, men resten af castet har de samme kompetencer for misledt drama og god timing. Målet om at belyse de forskellige sider af Hollywoods produktioner og kendisser fra method acting til product placement kommer også frem i en arrig opfindsomhed, der godt kan føles som et mindre tordenvejr.

AufVideoSehen

Tropic Thunder starter med et ordentlig knald og en bunke kunstige men meget morsomme forfilm. Og så er der ellers lagt i ovnen til at disse indbildte virkelighedsforladte stjerner kaster sig ud i krigsfilmen der er dømt til at gå galt. Fadæsen kører derudaf i højt gear med humoristiske mavedtød til alt og alle. Men desværre virker det som om at filmen kører tør for vanvid i tanken i anden halvdel og løber ærgeligt nok lidt ud i sandet.

Lars Michael

skal jeg elske den eller hade den...begge dele

Stephanie Espenhainuser/963300

Jeg synes det er en super fed film, griner hver gang jeg ser den:)

Jeff

I laughed and laughed, then laughed some more. Downey Jr. is amazing and Tom Cruise’s cameo is perfect. Who knew Cruise could be funny…

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.