Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 1

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
17.11.2011
| |
2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Twilight Saga: Breaking Dawn
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

I filmen 'The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 1' bliver Edward og Bella, til Jacobs store fortvivlelse, endelig gift og rejser på bryllupsrejse til en eksotisk ø uden for Brasiliens kyst.

Efter bryllupsnatten bliver Bella gravid, men graviditeten udvikler sig så dramatisk og unaturligt hurtigt, at de tvinges til at rejse hjem.

Mens det ufødte barns eksplosive vækst truer med at koste Bella livet, samles varulvene for at dræbe det ufødte monster, inden det bliver født. Samtidig samles familien Cullen for at forsvare Bella og hendes ufødte barn, så situationen udvikler sig hurtigt og det endelige opgør nærmer sig...

Kristen Stewart, Robert Pattinson og Taylor Lautner vender alle tilbage som karaktererne Bella Swan, Edward Cullen og Jacob Black. 

'Breaking Dawn' er det fjerde og sidste kapitel i Twilight-sagaen. Stephenie Meyers sidste roman filmatiseres af Bill Condon - instruktøren bag Dreamgirls - og udkommer i to dele. Se også The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 2

Læs meget mere om Twilight på kino.dk’s Twilight Temasite

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (3457 votes)
4.8
2.6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Børsen

    "... så indforstået, at kun fans kan følge med. Og sandsynligvis vil også kun die-hard fans forstå at sætte pris på denne gang overnaturlig soap-opera, fortalt med antydninger, lange talende blikke og ultra corny one-liners. ... en overnaturlig pendant til 'Glamour'." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... føles både halv og meget langtrukken." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... banaliteterne står i kø, og især scenerne imellem de skiftevis vilde og vattede Edward og Jacob er nærmest tragikomiske." (Peter Albrechtsen)

  • Jyllands-Posten

    "... allermest for fans, der bare vil have glødende og intenst romantisk drama." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "At vride to film ud af ’Breaking Dawn’ ligner simpelthen grov spekulation. Populærkultur må for min skyld være lige så kulørt, banal eller overgearet, den har lyst til, men bliver den først selvhøjtidelig og tager sine egne røverhistorier alvorligt som mytologi, går det galt." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Egentligt havde jeg opgivet serien - men så var den lige på tv, hvor der ikke var noget på de andre kanaler, og så fik den da en fair chance.

Jeg, og sikkert mange andre af hankøn, har altid undret mig over den masse psykose tusinde af piger kan gå i, samtidigt!

Sjældent har man set noget som så gennemført er produceret, for at give piger det de vil have; mystiske Bad Boy's med bare overkroppe - tilpas på afstand, så det aldrig bliver farligt.

4. udgave i føljetonen foregår mest i sengen, for vor stærkt prøvede heltinde. Og rundt om det bygges op til en temmelig ligegyldig konfrontation som minder om noget fra en dårlig Steven Segal film, og bare er til pynt.

Det egentlige drama foregår som sagt i sengen, hvor vores stakkels forsvarsløse heltinde bare må vente på om nogen kan nå at redde hende.

Piger - I må ønske jer mere end det.

Jakob P.

The Twilight Saga: Breaking Dawn Part 1 får 5 stjerner af Anmelderen *****

Jeg synes at instruktøren Bill Condon har gjort det rigtig godt, og jeg er til dags dato stadig forundret og imponeret over så godt, og overbevisende at filmene følger bøgerne. Selvfølgelig mangler der nogle ting, og scenerne i bøgerne er også længere og rummer flere detaljer, men jeg vil sige at jeg er utrolig godt tilfreds med filmatiseringen af Breaking Dawn Part 1, og derfor høster den gode karakterer af mig. Jeg ved godt der er rigtig mange som synes, at Twilight-serien er tøsefilm, og ikke har "rigtige" vampyrer med, udelukkende p.g.a. at vampyrerne i Twilight-filmene "kun" skinner når de bevæger sig ud i solen, i stedet for at brænde op. Jeg synes personligt at det er noget fis at fyre af, og for mig at se er det også for snæversynet, og kan kun betegnes for en dårlig undskyldning for at have noget imod filmene og bøgerne.

Bella Swan (Kristen Stewart) og Edward Cullen (Robert Pattinson) skal giftes, til Jacobs (Taylor Lautner) store fortvivlelse, og han tager ikke let på det, da Jacob modtager en bryllupsinvitation. Brylluppet bliver arrangeret af Alice, som med største fornøjelse og glæde, arrangerer hele brylluppet så godt som muligt for Bella og Edward. Efter de er blevet gift, tager de på bryllupsrejse til en eksotisk ø, som hedder Øen Esme, lidt ude for kysten for Brasilien, og som var en gave fra Carlisle til Esme. Under bryllupsrejsen bliver Bella gravid, og hendes graviditet tvinger dem til at rejse tidligere hjem end planlagt, da barnet inde i hende vokser med forbløffende hastighed. Da varulvene finder ud af om Bellas graviditet, samles de og planlægger at dræbe Bellas ufødte barn, da de mener det udgør en trussel imod mennesker og mod dem selv og deres familier. Men familien Cullen vil forsvare deres hus, og deres familie, og giver ikke ulvene lov til at komme i nærheden af Bella uden kamp.

Jeg er SÅ imponeret over bøgerne, filmene, og hele det univers som Stephenie Meyer har skabt i sine bøger. Jeg er helt klart stor fan af både bøgerne, og af filmene. Jeg synes de producere som har produceret filmene, har gjort det rigtig godt, og resultatet synes jeg, taler for sig selv. Selv om der er en masse kærlighed med i historien, og om forhold og relationer, så synes jeg kun det er et stort plus for Twilight-serien, jeg synes ikke det ødelægger noget, eller besværliggør noget. Jeg synes heller ikke det er for sukkersødt. Jeg synes det er lige tilpas, med den mængde kærlighed og romantik i bøgerne, og ligeledes også i filmene. Man tænker slet ikke over det er roller de forskellige skuespillere spiller, de ER bare deres karakterer i filmene, og de gør det rigtig godt. Så skuespillet er helt sikkert godt, og værd at nævne. Filmen er rigtig godt sammensat i de forskellige scener, i de forskellige skift mellem scenerne, og i overgangen mellem hver enkelt scene. Der hersker en ro i filmen, og den har helt sikkert et godt og blandet tempo, som veksler mellem rolige stunder, spændende øjeblikke, og kampscener hvor vampyrerne slås med varulvene. Filmen rummer en rigtig god rytme, som gør at man bliver suget ind i handlingen og i historien, og som sikrer at man ikke keder sig. Alt i alt er Breaking Dawn Part 1 en rigtig god film, og man glæder mig helt vildt til at se Breaking Dawn Part 2, når man kender historien fra bogen.

Cæcilie

Bedre end de forrige Twillight film, der sker lidt mere i denne film og de har taget nogle gode punkter fra bogen med ind i filmen.

Camie

... meeen det kunne også være bedre.

Filmen kører videre i den samme rille som 1-3, men den virker langt mere overfladisk og langtrukken. Plottet er en noget tynd kop te. Det kan måske skyldes at jeg ikke har læst bøgerne, men det burde ikke være en forudsætning for at følge med i filmen.

Jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage med en følelse af at have misset noget undervejs, da jeg har svært ved at se hvad del 1 lægger op til at del 2 skal handle om.

Nu håber jeg bare at del 2 trækker filmen i gang igen, ellers har jeg svært ved at forsvare mine 3 stjerner.

Star

Der er ingen grund til at se den her film den er sindsyg kedelige efter min mening

FilmFaxuser/1051580

'The Twilight Saga: Breaking Dawn - Del.1' er ikke lige en film jeg vil kunne anbefale til hvem som helst. Man skal vide en ting, før man ser filmen. Du er nød til at være godt inde i hele Twilight-fænomenet, før du ser denne første del af det fjerde og sidste kapitel, for hvis du springer i det hele, og (for eksempel) starter med at se denne først, så er du fortabt (altså, 'Twilight' er en slags første del, 'New Moon' er den anden del og 'Eclipse' er den tredje del osv.), for Twilight-filmene er alle i forskellige dele, og danner på den måde én film tilsammen. Så jeg vil råde dig til at se alle tre film før denne, hvis du alligevel vælger at springe ud i det! Tja, fjerde kapitel er sådan set rigtig dårlig, ulækker, useriøs og langtrukkende, specielt på den mærkeligt balancerede måde indholdet præstere, og dårlige forhold til forventninger. For filmen sidder stort set hele tiden i nogle dårligt kliché fyldte spalter. Og ender med et lamt resultat, der bl.a. efter kort tid, gør filmen mindre værd at bruge penge på. De fleste fans vil sikkert kun kunne lide denne film, på grund af skuespillerne og sex-scenerne. Men de rigtige film eksperter vil sikkert finde denne efterfølger, som endnu en tåbelig omgang for sjæleløse teenagere. Tja, nogle af siderne i handlingen var troværdige, og derfor får filmen én stjerne for at holde fast i den romantiske og dramaturgiske genre, og én mere for den harmløse spænding, der lige så stille krybber frem i nærheden af slutningen. Og derfor lander filmen lige oven i to stjerner herfra. Men hvis du i forvejen er godt inde i sagaen, kan lide forgængerne og bare er vild med Robert Pattinson, Taylor Lautner og/eller Kristen Stewart, så se den på grund af dem - hvis ikke, find noget helt andet og mere seriøst at lave! For første del, er ikke andet en en forfærdelig efterfølger, med et afskyeligt indhold af klicheer og en mærkeligt ubalancerende handling!

Tja, jeg ved ikke om Bill Condon har gjort det som han skal, udfra budgettet, til at lave denne film, eftersom undertegnet aldrig har læst bogen. Men under mine øjne, føles det ikke som om filmen er korrekt lavet. Ydret ser ikke engang ud til at leve op til bogens ekspertise, og så ligner skuespillerne heller ikke de samme typer figurer man kunne forestille sig, mens man sad og læste bogen!
Mon anden del kan gøre det bedre?

- Skrevet af: Katrine

karin

det er helt sikker den bedste vildt god

henning hyl

blah!!

Sophie

Jeg skal ind og se den imorgen og glæder mig helt vildt. Har set traileren en million gange, og kan stadig ikke stoppe. Selvom jeg ikke har set den, ved jeg at den bliver den bedste af dem alle. Jeg kommer helt klart med en anmeldelse imorgen, efter jeg har set den :D ...

Jimmyuser/375273

Hold nu kæft noget lort. Filmen er ofte ufrivillig komisk og ja, man skal nok have læst bogen for egentlig at vide, hvad der foregår.
Synes ellers de foregående har været okay, men denne var der ingen grund til at lave.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.