Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Tree of Life

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
19.05.2011
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Tree of Life
|

I dramaet 'The Tree of Life' følger vi den 11-årige Jack, der som sin mor har en stærk sjæl med stort overskud af kærlighed og nåde, mens hans far forsøger lære ham livets mere barske side.

Jack forsøger at balancere mellem de to forældres tilgang til livet, men mister for alvor balancen, da han første gang bliver ramt af sygdom, lidelse og død.

Hans tidligere så sorgløse verden er nu én stor labyrint, og det fortsætter langt op i livet. Som voksen er han en fortabt sjæl, der forsøger at finde fodfæste i en verden, som ændrer sig konstant.

Stille og roligt finder Jack sit ståsted i livet og formår at tilgive sin far og ikke mindst tage de første forsigtige skridt ud i en verden fyldt med håb og lykke.

'The Tree of Life' er med Brad Pitt og Sean Penn. Terrence Malick ('Badlands', 'The Thin Red Line') instruerer.

Filmen er vinder af De Gyldne Palmer 2011.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (411 votes)
3.7
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Malick syrer mere og mere ud på sine gamle dage. Er det guddommeligt eller gebrækkeligt? Mest det første. 'Tree of Life' er dog trods alt for skødesløs og søgende til at stå som den geniale instruktørs hovedværk." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... en stor æstetisk oplevelse, men snubler over den egentlige historie..." (Birgitte Grue)

  • Jyllands-Posten

    "... en både mesterlig og sine steder ujævn film, som man ikke kan undgå at blive betaget af." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... både en bevægende film og en svimlende rejse i tid og rum ... billedsiden [er] regulær visionær. ... en film, man aldrig har set magen til." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Først og sidst er The Tree of Life bevægende, så i store træk lykkes den mystiske gestus." (Bo Green Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "... den mest ambitiøse film, du nogen sinde har oplevet. ... for alle med et pivåbent sanseapparat er det umuligt ikke at blive grebet og blæst bagover af en filmmager, der ikke blot vil, men kan alt. Malicks sans for billeder, lyd og musik er ren magi." (Peter Albrechtsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmSeerenuser/1072417

Faktisk rigtigt godt tænkt. Jeg var imoneret under helevejen og fældede også flere tårer end forventet!

Frank

Dårlig film.

Pil

Terrence Malick's meget omdiskuterede film.

Men.. Jeg er vanvittig fan. En über performance af Jessica Chastain. Og resten af castet. Faktisk.
Den er ubeskrivelig smuk. Én af de flotteste film. Fantastisk cinematography og et vanvittig godt øje for detaljer.

Denne film er det, som ingen film før har været. Den er perfekt. Ingen over eller ved siden af.

Wayne

Alting hænger sammen, og Malick viser os både skabelsen og de mere nære relationer - og konsekvenserne af vores handlinger.

Men det er bestemt ikke en film for alle, og man kommer nemt i tvivl om hvad det er han vil med filmen - og det er synd.

Det viser den utilstrækkelige far, som gerne ville være det rigtige forbillede, men ikke helt magter det - og sønnen som higer efter sin fars kærlighed, og samtidig har et ødipus-kompleks.

Flot film, som gerne måtte have været lidt mere tydelig, bare lidt.

Tobias

Der skal herfra lyde et stort tak til Terrence Malick. Ikke så meget for at sætte Brad Pitt og Sean Penn sammen i et perfekt krydsunivers, heller ikke for den veldrejede historie eller for den sags skyld for den glimrende instruktion.

Derimod skal den store tak gå til Terrence Malick for at skabe en film om skabelsen i et sandt fyrværkeri af sprøde billedsekvenser, som man kun kan slubre i sig. 'The Tree Of Life' er en filmisk godbid på et meget højt og veludført niveau.

Leon

Ville også se denne film efter diverse anmeldelser og priser. Men som frygtede deler denne film vandene. Enten forstår man det, eller også gør man ikke. jeg tilhøre desværre det sidste. Jeg forstod såmænd godt filmen ud fra historie, og hvorfor Mallick vil bruge så meget tid i filmen på det visuelle. Desværre fanger det mig bare ikke følelsesmæssigt. Jeg bliver bedre fanget af menneskeligt udtryk end de blafrende blade i træerne mm.
Filmen bliver for indviklet i sit udtryk og den meget springen rundt i sanseindtryk ender med, at jeg mister forbindelsen til filmen og slukker...

Jeff

I really wanted to like this film. I think Terrence Malick makes some very interesting movies, that I really like, but here I was bored more than anything else! I have to be honest; first of all I didn’t understand what it was about. I had to look it up on IMDB. I’m not the brightest of people, but I usually get what movies are about. After reading it on IMDB most of the movie made a little more sense, but by then it was too late, my overriding feeling is still boredom. Yes, Brad Pitt is brilliant and all the performances are very good, but the whole creation and death of the universe, though beautiful, just left me cold, where I guess I should have been moved. There just wasn’t enough of the family. I think I could have happily spent an hour and a half watching a movie about them, but I just continued to be bored whenever they were on screen. Bored and impressed by the performances – a weird combination…

S. Rico

Hvis du ikke kunne lide The Thin Red Line eller The New World, så vil du heller ikke kunne lide Tree of Life!
Jeg burde have lyttet til mit eget råd og droppet filmen. Men i min utrolige naivitet mente jeg, at med de fantastiske anmeldelser og De Gyldne Palmer, så burde den være værd at se.

Der er dog tale om endnu en typisk Malick film, hvor det meste af tiden er udfyldt med æstetiske flotte billeder med sporadiske hviskende kommentarer fra filmens hovedpersoner.

Det er muligvis filmkunst af højeste karat. Men da det hverken er underholdende, rørende, interessant eller spændende, så er det altså svært at lade sig begejstre.

Et eller andet sted er jeg nok lidt misundelig på de af jer, som har evnerne til at kunne nyde denne form for filmkunst. Det er jeg ikke hovsky-snovsky nok til at kunne. Så måske jeg bare skal holde mig til X-Men og The Avengers:-).
På den anden side var jeg temmelig begejstret for Melancholia, som efter min mening klart burde have vundet De Gyldne Palmer.

Januser/955244

Ja utroligt at så mange folk åbenbart skal give den her film dårlige anmeldelser... Det er klart en af de flotteste og mest rørende film jeg nogensinde har set !

At så mange giver den dårlige anmeldelser må jo være et tegn på at utroligt mange mennesker i dag ikke fatter en skid om kunst og helst bare vil se en voldssplatter eller noget andet meningsløst gøgl der ikke skal tænkes for meget over...

Kirstine Faberuser/404043

Efter at have læst resuméet havde jeg forventet en film i Forrest Gump stil og en film med en handling der hele tiden bevæger sig.

Men her blev jeg skuffet. Det meste af tiden kedet jeg jeg mig, og ventede på at der ville ske noget. Men nej - i bund og grund var det det samme hele filmen igennem.

Selvfølgelig var den flot æstetisk, men det var ikke hvad jeg var kommet for. Æstetikken tog til tider overhånd og gjorde filmen uforståeligt. Specielt fordi der midt inde i filmen kommer minutter lange perioder hvor der vises naturfænomener (samt opdigtede og computer animerede naturfænomener), som ikke giver mening i forhold til handlingen. I hvert fald ikke inde i mit hovede.

Jeg kiggede mange gange på uret under denne film

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.