Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Salvation

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en rå og voldspræget stemning. Den indeholder en lang række scener med nedskydninger, mishandlinger, samt trusler om drab og voldtægt. De voldsomme scener er i reglen lange og blodige, og dvæler ved lidelse og frygt hos ofrene. Samtidig fremstilles en lang række figurer som ekstremt kyniske og brutale. I nogle scener ses angste børn der trues på livet eller bliver skudt. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende og/eller forrående på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
22.05.2014
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Salvation
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Filmen 'The Salvation' handler om den danske emigrant John, der har ventet årevis på at få sin kone og søn til USA. Årtiet er 1870erne, hvor brutalitet og lovløshed hersker blandt de gæve nybyggere, og da John endelig får sit ønske opfyldt, bliver familien kort efter deres ankomst udsat for en forfærdelig forbrydelse.

John slår gerningsmanden ihjel, men da den nådesløse Oberst Delarue, som er bror til gerningsmanden, hører om drabet, skyr han ingen midler for at få hævn. Den forrådte og udstødte John har ingen anden mulighed end at forvandle sig til en frygtløs kriger i kampen mod Delarue.

’The Salvation’ er en dansk western med Mads Mikkelsen i hovedrollen og en lang række internationale navne i birollerne.

Svenske Mikael Persbrandt (Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark), amerikanske Jeffrey Dean Morgan (Watchmen), franske Eva Green (Casino Royale) og Eric Cantona (Looking for Eric) samt britiske Jonathan Pryce (Pirates of the Caribbean) er alle at finde på rulleteksterne.

Selvom der tidligere er produceret westerns i Danmark, er ’The Salvation’ en markant mere seriøs og brutal affære end de såkaldte kartoffelwesterns fra 1970erne. Filmen er instrueret af Kristian Levring, som stod bag det fjerde Dogme-bidrag, ’The King Is Alive’ (2000). (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (163 votes)
4.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Mads Mikkelsen leverer en fornem præstation i Kristian Levrings afsindigt smukke western, 'The Salvation', som til tider lider lidt for meget under sin egen genrebevidsthed." (Jesper Eising)

  • BT

    "En vaskeægte western, der kan måle sig med forbillederne, og det er trods alt slet ikke så ringe en bedrift for en Helleupdreng, der svinger sig i sadlen." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Har man det mindste tilovers for rygende seksløbere, skal man selvfølgelig se 'The Salvation', som trods mange gode elementer dog ikke helt når niveauet fra andre moderne western-bud som John Hillcoats 'The Proposition' (2005), Coen-brødrenes genindspilning af 'True Grit' (2010) eller Tarantinos 'Django Unchained' (2012)." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "Men alene det at lave en velfungerende dansk western er selvfølgelig i sig selv en ikke ringe præstation. Så cowboyhatten af for det! 'Præriens raske drenge' må omsider bide i støvet efter mødet med den cowboy-cool og hårdkogte 'The Salvation'." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

En udmærket film som alle mennesker kan se, ikke noget mesterværk men bestemt en godkendt film.

S. Rico

Jeg havde egentlig forventet en mere skæv vinkel på western-genren, når den nu er skrevet af Kristian Levring og Anders Thomas Jensen. Men det viser sig, at The Salvation ”bare” er en standard western film om uretfærdighed, hævn og damer i nød. Ikke at det gør noget, for det er glimrende lavet med alt hvad der hører til med en modbydelig skurk (Jeffrey Dean Morgan) og en fåmælt enlig hævner (Mads Mikkelsen).

Jacob

Det er en billedligt flot film, og det kan godt ses at den nok havde et større budget en de fleste danske film.
Jeffrey Dean Morgan og Eva Green leverer solide præstationer som henholdsvis den iskolde skurk Delarue og hans stumme svigerinde Madelaine. Synes Mads Mikkelsen er lidt for stiv som hovedrollen Jon, men hans coolness redder præstationen hjem.
Jeg er med på at der traditionelt ikke bliver sagt særlig meget i westernfilm. Men når tempoet i filmen heller ikke er særlig højt, og der er meget lidt baggrundsmusik og mange steder ingen, så for alt dette filmen til at virke for stille og langtrukken.
Det er dog spændende med en dansk film der er så anderledes en alle andre , og denne film er da også et godt udgangspunkt, som kan visse andre instruktører at man godt kan lave en dansk western.

Nikolaj

Når men filmen er nok noget af det bedste Danmark kan komme på en rigtig western film.

Filmen starter rigtig godt, med spændingen i top klasse.

Og det forsætter den enlig med at være, udover hen mod slutningen hvor det bliver alt for forudsigeligt.

Wayne

Historien hæver sig ikke over gennemsnittet. Men det er en kvalitet i sig selv, i forhold til hvad man kunne forvente.

Hvad Eric Cantona skal med film, og hvad film skal med ham er stadig et åbent spørgsmål. Men ellers gør skuespillerne det de skal, og desværre heller ikke mere.

Jeg ville hellere have set Jonathan Pryce i skurkerollen, det har han bevist at han mestrer i en bond film - og at lade Eva Green spille stum, er spild af hendes talent.

Filmen skal have credit for fotograferingen, som er i høj kvalitet samt i periodeskildringen som virker troværdig.

Alt i alt en godkendt western, som får en ekstra stjerne fordi den er dansk.

Henrik

Fed på den fede måde.
Ingen store armbevægelser men stille og ond.
Kulisserne passede perfekt.

michael

Havde min 14 årlige søn men og efter filmen snakkede vi om hvor stille der var i biografen flere gange. Ond stemning gennem hele filmen men flot flot flot....

idauser/321963

Et rigtig godt på bud på en dansk western. Skuespillerne gør jobbet godt og handlingen fejler intet. Dog manglede der et klimaks. Det var som om den ene skududveksling efterfulgte den anden i en flad struktur. Jeg savnede i hvert fald mere overraskelse og spænding!

lollipop

Bedste western jeg har set !
Var til testfilmningen og havde kun en kritik:
Musikken var for moderne og passede ikke til den tid filmen foregår i. Det mener jeg er smadder ærgerligt.
Ellers hænger filmen godt sammen og Mads Mikkelsen er så dygtig;-)

Birgitteuser/97106

En overraskende god dansk western, med masser af 'kød på' historien. Hele fortællingen hænger godt sammen, lige fra 1864 og det endelige klassiske western opgør i hovedgaden.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.