Cookie- og Privatlivspolitik

The Reader

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
08.04.2009
| |
2 timer 4 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Reader
|
'The Reader' begynder i efterkrigstidens Tyskland, hvor den 15-årige Michael Berg pludseligt bliver dårlig på vej til skole. Han får hjælp af den dobbelt så gamle Hanna – og de to indleder en uventet og lidenskabelig affære.

Men en dag er Hanna forsvundet, og Michael står uforstående tilbage. 8 år senere, da Michael som en ung jurastuderende overværer en række retssager mod krigsforbrydere, møder han atter sin tidligere elskerinde, under ganske andre omstændigheder.

Hanna er anklaget for en forfærdelig forbrydelse, men nægter at forsvare sig selv, og det går langsomt op for Michael, at Hanna muligvis gemmer på en hemmelighed, som hun anser for mere skamfuld end mord.

Filmen er baseret på den prisvindende roman 'Højtlæseren' af Bernhard Schlink, og Kate Winslet vandt en Oscar og Golden Globe for sin præstation.

 
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (438 votes)
4.5
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "'The Reader' formår på overbevisende, bevægende og tankevækkende facon at kombinere en fortælling om seksuel vækkelse og umulig kærlighed med nogle af de helt centrale moralske, politiske og eksistentielle spørgsmål i det 20. århundredes historie. Det er faktisk ganske imponerende". (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Der er noget galt. Men hvad? Det er det svært at sige, men historien har bismag. Konstruktionen rasler." (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "Winslet fik en Oscar for 'The Reader', men filmen har sine begrænsninger, og når ikke derhen, hvor det gør rigtig ondt." (Sophie Engberg Sonne) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
May

Efter Mænd, der hader kvinder - skulle der måske en del til - men jeg kan roligt sige, det her var ved Gud den mest formålsløse film jeg længe har set. Jeg kan lide Kate Winslet, og den unge udgave af knægten var forfriskende og kanongod skuespilller. Undervejs blev der bygget op i handlingen, man nåede at fornemme forholdet de to i mellem - og så.....så mistede filmen alt indhold, alt formål. Dyb? Nej, tom og formålsløs. Man gik med den sureste eftersmag jeg længe har haft, af at være blevet lokket med et oplæg til en god historie, som aldrig foldede sig ud. Den ene stjerne er ene og alene for de tos prægtige skuespilspræstationer.

Liwuser/13694

Det er en gribende fortælling hvor intet kan gøres op i sort og hvidt. Jeg var helt væk i denne fantastiske og trakiske handling. Det budskab denne film i virkeligheden har med intet er simpelt og valg er ikke ligetil i en kompliceret verden. Den ramte lige plet. Kate Winslet spiller som altid fremragende. Men med en handling som denne har hun fuldt fortjent sine films-priser som hun nu endelig fik en hel del af. Den skal ses!

Lise

Hele filmen starter jo flot ud, og man kan ikke lade være med at blive helt opslugt, ikke mindst pga. Kate Winslets skuespil. Og faktisk spiller "The Kid" jo også ganske fint. Men hen imod slutningen mister filmen desværre sit fokus og flyder lidt ud. Slutningen mangler simpelthen et slag med halen, en pointe, der bliver slået godt og grundigt fast. Det virker som om, at der går lidt for meget Hollywood i den - og man kan derfor argumentere for, at en sådan film burde have været produceret i Tyskland af tyskere med tyskere. Tyskerne har med garanti ikke samme romantisk-sentimentale/blødsødne syn på Holocaust, som amerikanerne har (ikke noget jeg ved, bare noget jeg tror). Men ikke desto mindre er det en enormt seværdig film med en meget gribende handling. Helt sikkert en Oscar værdig!

Larsuser/470719

Dette er en sindssyg god film! Jeg er enig med Jakob i at den er langsom, men den kryber simpelthen under huden på en og er svær at ryste af igen
Kate Winslets Oscar er fuldt fortjent.

Se den i biografen, så handlingen ikke drukner i sofasnak og toiletbesøg. Den fortjener din fulde opmærksomhed!

jakobuser/353594

så film som den sidste af de fem nomineret til oscar for bedste film - og det var helt klart den der er satte de største spor i min bevisthed. den er langsom - endnu langsommerer end The Hours - men for mig er det bare en kvalitet. Slumdog var fantastiks og både milk og Frost/nixon var fine politiske film (ja bejnamin button er bare nok pjat ) men the reader er helt for sig selv, den er smuk og kold på samme tid. syntes den havde fortjent en oscar for bedste film - slumdog var det populære valg, men the reader ville have været det rigitg valg.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.