Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Legend of Tarzan

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk grundstemning og indeholder mange voldsomme scener, hvor mennesker ses i faretruende situationer, trues eller dræbes, samt scener hvor mennesker slås mod aggressive gorillaer. Mange kampscener understøttes af en voldsom lydside. I anslaget slås mange mennesker ihjel, og man ser bl.a. korsfæstede mennesker, samt lig der ligger på jorden og i vandet. Da hovedfigurerne er stærke, da volden ikke er udpenslet, og da fortællingen forløses positivt, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.07.2016
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Legend of Tarzan
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D
|

Eventyrfilmen ‘The Legend of Tarzan’ begynder i London, mange år efter Tarzan blev fundet i junglen. Nu bliver han kaldt John Clayton og lever et civiliseret liv sammen med sin kone, Jane Porter.

Men Claytons verden ændres, da han inviteres tilbage til Congo som handelsrepræsentant. Den hjemvendte Tarzan er dog uvidende om, at han bliver brugt som brik i et farligt magtspil af den ondskabsfulde Kaptajn Rom.

Tarzan spilles i sin seneste inkarnation af svenske Alexander Skarsgård, og filmen er løst baseret på Edgar Rice Burroughs romaner om Abernes Konge, der er blevet filmatiseret adskillige gange. Den danske skuespiller Casper Crump har en rolle i filmen som Major Kerckhover.

’The Legend of Tarzan’ er instrueret af David Yates, og det er hans første film siden de sidste kapitler af Harry Potter-serien. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1559 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... filmen er, ud over at være kulørt og stærkt underholdende, en spejling af vor tids idealer ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "'The Legend of Tarzan' er en flot og underholdende eventyrfilm, en fornem eksponent for sin genre." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "... en sært uvedkommende størrelse, der på ingen måde formår at gøre Tarzan-skikkelsen relevant for et moderne publikum." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Filmens største kvalitet er [...], at den gør nostalgien lyslevende ..." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... en farvestrålende og effektfuld opdatering af Tarzan-filmen." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
rene

fed film godt lavet skal haves på 4k blu ray

rene

fed film godt lavet skal haves på 4k blu ray

G-force

En god film med flotte billeder. Måske en lidt tynd historie som dog er fint fortalt. Det er underholdende og nok det man kan forvente af sådan en film.

Maggie Smith

Okay: Jeg havde ikke så store forventninger til filmens plot m.m men jeg havde enormt store forventninger til, at det var gode Yates som stod bag filmen. En mand som jeg virkelig synes har formået at lave smukke film. (Ja, jeg er gigantisk fan af HP verden)

Filmen er desværre på mange punkter utrolig langtrukken med en masse måske (ligegyldige) scener. Det drejer sig om, at man gerne vil se mere plotmæssigt end bare ikke relevante scener.

Filmen er dog i sig selv voldsomt smuk, scenografisk m.m. Jeg fik flere gange gåsehud af de fantastiske dyrescener, som der er i filmen og det var meget smukt at se hvor godt det var lavet og det har virkelig trukket op i min bedømmelse.

Skuespillet er mildt sagt: Fremragende. En fremragende Samuel L Jackson, Christoph Waltz, Margot Robbie og selvfølgelig Skarsgaard. Som foriøvrigt var en super god Tarzan. En masse god humor fra Samuel og Waltz meget kølige skuespil, som han altid besidder store evner når han skal være skurk.

Filmen mangler bare noget kant. Jeg har svært ved, at være præcis hvad det mangler men det kan være de mange overflødige scener, som godt kunne have indeholdt andre gode ting.

Den får 4/6 af mig, da jeg synes visse ting trækker højt op - men plotmæssigt er den altså for tynd. Øv!

Ejnar

En okay film, dog giver den ikke det helt store sus.

Emil

Ikke det ekstra værd at se den i 3D, men ellers rigtig god film

lauuser/477564

Det eneste ved den her film der var bedre end middelmådigt var CGI'en
Måske er jeg bare en nørd når det kommer til historisk nøjagtighed men LOL; ydermere følges hverken de originale bøger eller Disney's udgave, hvilket irriterer mig, men det kan vel også ses som "et friskt pust"? eller noget...
Jeg ved ikke meget om gorillaer, sen 1900-tallets jernbaner, mode eller sociale form, men hvem end der biksede det her kaos sammen ved tydeligvis mindre.
Selve plottet er næsten en ulækker overdreven grad af pladder romantisk, amerikaniseret action aka en smukt poleret lort imo. Selve baggrunden for Tarzan's involveren; det der underlige hævn stads, er total urealistisk (én søn ? virkelig??). Det at Belgierne ikke bare, uden tøven, slagter den lokal befolkning der står i vejen for deres rigdomme er nærmest latterligt. Belgierne og Leoppold II er jo vidt berygtede for deres nedrige og umenneskelige opførsel i Congo, som om de ville lade en eneste mørk hudet mand, kvinde eller barn overleve hvis det ikke direkte gavnede dem økonomisk i den overskuelige fremtid.
Jeg havde regnet med at se nogle ikke seksualiserede tiddies i 1880'ernes Congo, men lol, hej Alexander Skarsgård og overdrævent brug af slow-mo + løbe scener.. jeg prøver sådan at kunne lide ham men han gør det sgu ikke nemt.
Jane skabte sig pinligt meget som et lille barn, det kan godt være hun kan spytte og sparke på voksne mænd, men det kan syv-årige også; jeg er ikke imponeret, heller ikke over hendes urealistiske rolige attitude gennem det meste af filmen eller hendes "No ! Stop." der godt kunne bruge lidt mere følelse. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om et øjeblik hvor hun opførte sig som en intelligent voksen kvinde af sin tidsalder, hvis ikke den ene gang hvor hun tog ham Rom's hånd. Ah hollywood og kvinde roller, hvad kan man forvente; skuffelse gang på gang på gang. Ligesom helle denne her film var. Jeg skulle have lyttet til min bror og satset på X-men.
Der var knap nok noget skuespil med her bare dyrelyde og landskaber og CGI og måske et close up eller to af nogen der stirrer intenst på et eller andet.

Nikolaj

Selv titlen er faktisk lidt dårlig. Jeg er ikke den største fan af David Yates, hans Harry Potter film er blandt de dårligste i serien. Ikke dårlige, fantastisk visuelle, men han er bestemt ikke nogen god historie fortæller.

The Legend of Tarzan er desværre lidt dårlig, den lægger midt i mellem 2 og 3 stjerner, så på en 2,5. Jeg kunne ellers på forhånd godt lide, at man vil fokusere på en ny historie, i stedet for den traditionelle historie, som vi alle kender. Problemet er bare, at den nye historie er noget ringere end den oprindelige. SPOILERS: Folk vil kidnappe Tarzan for nogle diamant-sten, da det så går galt, kidnapper man selvfølgelig Jane, så Tarzan kan følge efter, og blive kidnappet for nogle diamant sten. Måske blev stenene forklaret dybere, jeg lagde ihvertfald ikke mærke til det, da resten af plottet ligeledes halter. Der er ikke nogen dybde på karakterene overhovedet, Tarzan er deprimeret, og elsker Jane og dyr. Jane elsker Tarzan og dyr. George Washington Williams vil ud på en farlig mission for at følge med Tarzan? Christoph Waltz karakter elsker ondskab, og betragter sig selv som fremtiden. Samtidig møder vi jo også masser af dyr, i højst 3 min. Tarzan er selvfølgelig venner med løver, elefanter aberne, den var dog logisk. Men han skal selvfølgelig lige have en kamp mod sin abe bror, som han taber til. Scenen var faktisk glimrende, men var der nogle mening ved den? NO! Og selvfølgelig skal Skarsgard også lige fremvise sin Six-Pack? Margot Robbie spiller Jane, hun var virkelig fremragende i The Wolf of Wall Street. Men her? Hun gør det, som hun skal gøre. Råbe efter Tarzan, dog kun hans menneskenavn: John. John, John, John, John. Oh my gud, Samuel L Jackson er med, og hvad gør han. Spiller en komisk George Washington Williams, og råber John, John, John. Hvem har egentlig lavet manuskriptet til den her film? Man skal selvfølgelig ikke glemme de fantastiske locations i filmen. Vi har London i 1800-tallet, hvor Jane og Tarzan er deprimeret. Og man Skarsgard har stoneface her. Så har vi det fantastiske land Congo. Hvor vi møder alle mulige karakterer, som vi ikke kender. Men som vores hovedpersoner kender, de bliver kidnappet.... Hov vent lige, vi skal jo også lige have lidt flashbacks, og alle Tarzans Parrings-kalde. What? Når ja, men så har vi kidnapningen, lidt kamp her og der, Jane og de afrikanerne bliver kidnappet, og så skal vi ned i junglen. Først skal vores helte lige en tur på toget, ja du hørte rigtigt, toget. Og måden de gør det på holder ikke, ikke scenen decideret, men effekterne og meningen bag det. Vi får nogle godt replikker fra Samuel L Jackson, og han skal have ros, han er morsom i filmen, og har også noget kant på hans karakter. Man forstår stadig ikke helt hans beslutninger, men den må manuskriptforfatterne bag filmen tage. Og så har vi kampen mellem brødrene Tarzan. Six-Packen mod gorillaen. Kampen er som sagt flot, men giver den helt mening? Nej. Vi ser også nogle elefanter, som jeg også føler var ganske flotte. Scenen var bestemt også meget sød, men bliver bare kun vist for, at blive vist. Og så har vi den sidste kamp nede ved landsbyen, hvor alle Tarzans venner og fjender mødes. Han har også lige forinden været i kamp med hans abemors morders far. Lyder underligt ikke? Og jo det er den, selvom scenen var noget af det i filmen, som giver mest mening. Og ja kampen i landsbyen går selvfølgelig godt, Tarzan har åbenbart også trænet sin hals, så han kan klare sin fjende. Den app bliver jeg simpelthen nød til at have på min smart-phone. Og selvfølgelig en lykkelige slutning, Tarzan får sin Jane. Samuel L Jackson med en god replik mere, og så er det da bare med at begynde at lave et barn. For et år efter for Tarzan sit barn, barnet bliver selvfølgelig lige givet til ham på klassisk Congo maner. Damer der danser, og stråler. Okay, det ved jeg så ikke noget, som helst om. Kender ikke meget til Congos kultur, dog var scenen stadig lidt åndsvag at se på.

Når men det var filmen, jeg var ikke tilfreds, men det er da godt, at andre har fået noget glæde ud af den. For mit vedkommende vil jeg bare gerne ønske, at man ikke behøvede at lave den til en action-film. Det er simpelthen kun action efter action. Jeg mangler dybe karakterer, et godt plot. Mindre action. Og man jeg hader nogle gange, når film kan blive for politisk korrekt, det ses alt for tit. Og så en anden gang, så behøves man ikke at sætte Tarzan op som en slags gud. Han er kun Tarzan. Tænk på James Bond, de fleste elsker ham fordi, at man kan tillade sig, at gør grin med ham( Med hans fjollede attituder) Det gør man ikke her, og det bliver kedeligt. Flot i de flest scener, men ikke overvældende. Filmen for 2,5 stjerner herfra!

maiuser/505959

Når man går hjem med en god følelse,og under filmen hele tiden håber den ikke slutter,har man set en god film.
Der er meget kærlighed og håb i filmen, trods dens også grumme historie mht Belgisk Congo, hvoraf noget nok var autentisk.
Det er ikke nogen børnefilm, men kan man tåle at se Indiana Jones, kan man tåle at se den, det er lidt i den stil.
Var slet ikke klar over Tarzan var sådan en superhelt,rigtig gode kanmpscener.
Utroligt at man skulle helt til Sverige for at finde den rigtige Tarzan. Han var imponerende, og vist slet ikke animeret, men helt in natura.Dyrene derimod var det svært at finde ud af,om nogen var ægte

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.