Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Green Hornet

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
27.01.2011
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Green Hornet
|

I 'The Green Hornet' bekæmper avisudgiveren Britt Reid (Rogen) forbrydere om natten som den maskerede superhelt The Green Hornet.

Britt var egentlig fuldt ud tilfreds med at leve en planløs tilværelse, fyldt med fester, indtil faren, LA's mest prominente og respekterede mediemagnat, på mystisk vis døde og efterlod ham sit enorme medieimperium.

Imod forventning bliver han venner med en af farens mere stræbsomme og opfindsomme medarbejdere, Kato.

Britt og Kato ser en mulighed for at gøre noget meningsfyldt for første gang i deres liv ved at bekæmpe kriminalitet, men for at kunne gøre det, er de nødt til selv at blive kriminelle. Kun ved at bryde loven kan de beskytte den.

Kato bruger al sin opfindsomhed og sine evner til at bygge det ultimative, avancerede retro-våben, bilen Black Beauty; en bil, der er umulig at ødelægge, og som besidder lige store dele ildkraft og hestekræfter.

Sammen med Lenore Case (Diaz), Britts sekretær, indleder de jagten på manden, der kontrollerer Los Angeles' underverden, Benjamin Chudnofsky (Waltz). Men Chudnofsky har sine egne planer: Han vil udrydde Green Hornet en gang for alle.

Michel Gondry (Evigt solskin i et pletfrit sind, 2004) har instrueret 'The Green Hornet', som udkommer i 3D.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (182 votes)
4.5
2.3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Biljagterne ... er hæsblæsende, og specialeffekterne er førsteklasses. Men desværre kan de tilfredsstillende scener i denne amerikanske action-superheltefilm tælles på halvanden hånd." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "... en forvrøvlet og triviel superhelte-parodi, der i bedste fald kan ses som en småtbegavet og klodset fætter til sidste års langt mere oplagte 'Kick-Ass'." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "... en halvdårlig film, der kunne have været lavet af en hvilken som helst anden instruktør." (Katrine Sommer Boysen) ()

  • Politiken

    "Med både tæt- og løstpakket plot og uhæmmet støjniveau – rekord i smadrede biler? – flimrer filmen forlæns mellem high school-farcens pubertetsvid og superheltefilmens teknikkult, også spejlet i den unødvendige omlægning til 3D. Men alle de forbehold fratager ikke filmen en befriende charme." (Søren Vinterberg) ()

  • Weekendavisen

    "... en kostbar bagatel. ... Der er en forfriskende aura af »Wow! Nu skal vi være helte,« over første akt. Så går der gimmicks og genrekrav i konceptet." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frank

Dårlig film

Wayne

er at han er Seth Rogen. Han spiller omtrent den samme rolle, på den samme måde - uanset hvilken film han medvirker i.
Det tager en smule focus fra filmen, som egentlig ikke er så ringe lavet. Den er dog fyldt med stereotyper og Christoph Waltz er den sædvanlige uundgåelige skurk.
Filmen bygger på serien af samme navn, hvor en vis Bruce Lee spillede rollen som Kato (Kato rollen blev senere tyvstjålet af Peter Sellers, og brugt i Den lyserøde panter).
Alt i alt flot håndværk, der bare er set før.

Avey

Synes humoren var god, og jeg var underholdt stort set hele filmens længde. Men den er også bare lidt so-so. Bærer lidt præg af at være hoppet med på bølgen af filmatiserede tegnefilm.

Avey

Mener selvfølgelig tegneserier

Dude

Men Batman filmene er meget bedre.

oskaruser/931038

den er okay. men jeg har set mange bedre film end denne :-)

S. Rico

Jeg elsker skæve film, der griber tingene an på en ikke konventionel måde.
Kick Ass gjorde det på den geniale måde, og det er oplagt at sammenligne The Green Hornet med denne, eftersom der handlingsmæssigt og personmæssigt er et par lighedspunkter.

Men The Green Hornet har sin helt egen stil. Egentlig er det nok mere en komedie end en regulær superheltefilm. Og den tilgang er ny og forfriskende. Især er den første halvdel er filmen super god med sprudlende fantasi. Den sidste del af filmen er mere præget af lidt kedelig action. Samlet set en god oplevelse.

Nanse

Kato er for vild!!!! The Green Hornet er super sjov og det er især pågrund af Kato! De ting han opfinder er for seje, og så er han samtidig super hurtig til at komme på nye ting! Den er også super morsom den gas pistol han opfinder, da Britt skyder sig selv i hoved med den var jeg ved at falde ned af sengen, jeg grinte så meget! Også når man finder ud af at han har sovet over en uge..morsomt!

Mario

SJov handling og rigtig god :) varede godt nok længe. :) men fed nok sys jeg derfor gir jeg den 4 stjerner også fordi Camaron Diaz er med i den :)

SinhHD

Meget humoristisk og underholdende med action.
Er enig om at 3D kunne de godt spare på - lidt irriterende når man bruger briller.
Ellers; awesome! xD

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.