Cookie- og Privatlivspolitik

Dolittle

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen foregår i et eventyrligt univers og har i de fleste scener en let grundstemning. Den indeholder dog mange scener med trusler, forfølgelser, overfald, slagsmål, skyderier og eksplosioner. I en scene fx forfølges og beskydes "de godes" skib af et fjendtligt skib og en af hovedkaraktererne er i livsfare. I en anden scene fx bliver flere af hovedkaraktererne angrebet af en stor frygtindgydende ildspydende drage, der truer med at tilintetgøre dem. Scenerne er af kortere varighed og hurtigt forløses positivt. Da "de gode" er stærke og handlekraftige og ingen aktører kommer alvorligt til skade, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
23.01.2020
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Dolittle
|
Versioner: se alle
2D - eng. tale, 2D - dansk tale, Babybio - eng. tale
|

Komedien 'Dolittle' handler om den excentriske dyrlæge Dr. John Dolittle, som efter at have mistet sin kone lever bag de høje vægge i Dolittle Manor med hans eksotiske dyr som selskab.

Men da den unge dronning bliver alvorligt syg, tvinges en modvillig Dolittle til at sejle på et episk eventyr til en mytisk ø på jagt efter en kur.

Her må dyrlægen genfinde sig selv og sit mod, da han støder på gamle bekendtskaber og opdager nye, fantastiske dyr.

Filmen er baseret på den populære børnebogsserie af samme navn, der tidligere blev filmatiseret i 1967 og igen i 1998 med Eddie Murphy i Doctor Dolittle.

'Dolittle' har Robert Downey Jr. i hovedrollen, der også har spillet en anden kulørt, litterær karakter, nemlig Sherlock Holmes i to film af Guy Ritchie. Siden 2008 har Downey Jr. været bedst kendt som Iron Man i Marvels superheltefilm.

Filmen vises både med dansk og engelsk tale.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (44 votes)
4.5
1.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmen er sødsuppemagisk og uden saft og kraft, spøjs og i bund og grund én lang fjollerejse." (Søren Staal Balslev)

  • BT

    "'Dr. Dolittle' med Eddie Murphy i titelrollen er ved gud ikke nogen særligt god film, men den fremstår som et mesterværk sammenlignet med den nyeste film om lægen, der kan tale med dyr." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "... et originalt og spændende eventyr, men dette smadres så totalt af et fuldstændig hysterisk overforbrug af computeranimation og fuldstændig overflødige effekter, som lokker de mange store stjerneskuespillere til at overspille vrængende grotesk for blot at blive bemærket." (Helle Sihm)

  • Filmland P1

    "Det kunne måske have været sjovt, hvis Gaghan havde udviklet nogle figurer, der gjorde den tur til en rørende, spændende, udviklende og magisk oplevelse. Men det har marketingafdelingen ikke bedt ham om." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... præmissen i 'Dolittle' er så tumpet, at man lynhurtigt bliver hægtet af." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Med de mange penge, der tilsyneladende har været til rådighed, kunne man ønske sig at nogle var sendt i retning af manuskriptforfattere med større flair for børneunderholdning og eventyrfortælling." (Nanna Frank Rasmussen)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.