Cookie- og Privatlivspolitik

Spies & Glistrup

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
29.08.2013
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Spies & Glistrup
|

Dramaet 'Spies & Glistrup' er en fiktionsfilm inspireret af historien om to af Danmarks mest farverige personligheder i perioden 1965-1984.

Simon Spies, den unge direktør for rejseselskabet Spies Rejser, møder i 1960erne sin gamle studiekammerat fra Københavns Universitet, Mogens Glistrup.

De to topbegavede, excentriske mænd påbegynder et venskab, som de begge får gavn af. Spies anvender Glistrups viden om skattesystemet til hurtigst muligt at skubbe sin forretning fremad, og Glistrup bruger Spies som en mulighed til at finde og synliggøre huller i det danske skattesystem. 

De udfordrer begge Janteloven, men venskabet kommer på en hård prøve, da deres forskellige virkelighedsopfattelser kolliderer.

Instruktøren Christoffer Boe slog igennem med den anmelderroste Reconstruction fra 2003 og har siden primært bevæget sig inden for den kunstneriske filmgenre.

'Spies & Glistrup' er dog en anden og mere bred størrelse, og dramaet er inspireret af historien om to af Danmarks mest farverige personligheder.

Pilou Asbæk spiller Simon Spies og er kendt fra TV-serien ’Borgen’ (2010- ) samt filmene R (2010) og Kapringen (2012). Mogens Glistrup portrætteres af Nicolas Bro, der tidligere har medvirket i samtlige af Christoffer Boes spillefilm og så alsidige øvrige værker som Kongekabale (2004), Fuglejagten (2012) og Undskyld jeg forstyrrer (2012).

'Spies & Glistrup' er del af Biografklub Danmarks program.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (756 votes)
4.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    'Spørgsmålet er [...] om instruktøren når særligt meget dybere end den brede farverige fortælling om de geniers venskab? Ikke for alvor.' (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    'Flosset i kanten, fuld af løgn og svær at blive helt klog på, men et bekendtskab vi nødigt ville have været foruden.' (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    '[...] en film, man mere betragter end egentligt oplever.' (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    'Filmen [...] gør det fortræffeligt, underholdende, vedkommende og med de to hovedpersoner som både modsætninger og af samme stof.' (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    'Skildringen af venskabet mellem Spies og Glistrup har mange fine og sjove momenter, men man får simpelthen for få nøgler til at forstå, hvem der er, og hvordan dette umage par er blevet til dem, de er.' (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "På mange måder er det en glimrende film. Det er godt håndværk. Men det er ikke en blockbuster, måske fordi det et eller andet sted er en konstrueret historie." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    'Det er en seværdig film, som kunne have været noget mere, hvis den ikke anstrengte sig for at more og fornøje, mens samtidskritikken bliver pakket i lag.' (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Evauser/626849

Dygtige skuespillere i en film uden budskab. Skuffende historier fra et ellers kendt og berygtet venskab.
Overrasket over at man ikke kan bygge en film op med to så spændende og skøre personer, der er ganske simpelt ingen tråd i filmen.
De fremstår begge patetiske og uden den stærke karisma hver især havde

Ulla

Havde glædet mig til filmen, men blev skuffet. For skuespillet alene burde filmen have mange flere stjerner , men selve indholdet er det en tynd kop te.

Kirsten

Det positive er forrygende skuespillere og nogle gyldne øjeblikke.
Filmen kunne med fordel have været skåret mere ind til benet - hvor mange bare bryster fx er det nødvendigt eller interessant at se for at fange en pointe? Det, der berører mest, er historien om venskabet, om svigtene, om tilgivelsen.
Mine forventninger blev til fulde opfyldt - de var nemlig ikke særligt høje, men jeg tager hatten af for skuespillernes arbejde, flot!

Obadia

2 af Danmarks på mange måder skæve personligheder er et svært projekt at give sig i kast med, specielt når så mange har en holdning til, om fortællingernes forløb er rigtige eller ej.
Dertil kommer at virkeligheden har skulle omskrives , så den rent faktisk er underholdende at se på, hvilket jeg mener filmen lykkes rigtig godt med.

De 2 hovedrolleindehavere rammer 'spot on', hvilket hiver filmen op i niveau.

Bestemt en længe ventet film, og bestemt en seværdig en af slagsen.

Maria

Så fik jeg set den, og jeg synes den var ganske fin!

Godt skuespil fra både Bro og Asbæk. :)

Linda

Stor ros til Bro og Asbæk, de gjorde det virkelig godt. Filmen beskriver et stort venskab til 2 store personligheder

Sanne

Fantastisk skuespiller præstationer af begge hovedrolle indehavere, alligevel forlod jeg biografen skuffet og undrende.

Filmen er inspireret af virkelige hændelser, men åbenbart ikke helt oprigtige - så jeg sad under det meste af filmen og spekulerede på, hvad var sandt og hvad der ikke var - ærgerligt.
den sidste del af Simons liv blev der skøjtet noget hurtigt henover, det kunne godt have været bedre fordelt.

Amalie user/932433

Super ramt - og nok spec. god, når man har "kendt" Spies og Glistrup ("siger" nok ikke unge mennesker noget . . .?).
Asbæk er SÅ god i rollen som Spies - han sku' ha' en medalje . . ., og han er både sød og sjov (man kommer til at holde af ham), og Bro er også rigtig fin i sin rolle som Glistrup. Glistrups frue er dårligt valgt . . .!
Kan varmt anbefales, hvis man har "kendt" de to personligheder!

Kirsten

Spændende og interessant specielt fordi man selv har "kendt" de to personer og kan huske dem, da det ikke er længe siden historien foregik.

Mortenuser/326444

Super ros til Bro og Asbæk, virkelig godt skuespil, jeg kan kun anbefale folk at se denne film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.