Pilou Asbæk

Pilou Asbæk / Når befrielsen kommer
(© Andreas Bastiansen)

Pilou Asbæk

Født:02. Mar 1982
København, Danmark

Pilou Asbæk er dansk skuespiller og uddannet fra Statens Teaterskole i København i 2008. Samme år bryder Asbæk også for alvor igennem som skuespiller.
Han har en hovedrolle i Niels Arden Oplevs stærke drama, To verdener, om en ung piges brud med familien, som er Jahovas Vidner.

2010 er et godt år for Asbæk, der for alvor sætter skub i karrieren. Han får sit store folkelige gennembrud på tv i rollen som spindoktor i seersucces “Borgen”. Asbæk gør sig også bemærket på det store lærred. I Michael Noer & Tobias Lindholms film 'R' spiller Asbæk den kriminelle Rune, der afsoner en dom i Horsens Statsfængsel.

Asbæks præstation imponerer de danske filmkritikere, og han modtager både en Robert- og Bodilpris for bedste mandlige hovedrolle. 

I 2012 medvirker Asbæk som en af hovedrollerne i Kapringen, hvor et fragtskib kapres af somaliske pirater, og besætningen tages som gidsler. Filmen var en stor succes og modtog både gode anmeldelser og årets Bodilpris for bedste danske film. 

Året efter portrætterer Asbæk den flamboyante Simon Spies i filmen Spies & Glistrup (2013) af Christoffer Boe.

2015 står i militærets tegn for Pilou Asbæk. Det år har han to store roller som soldat i krigsfilmene 9. april og Krigen. Begge film er vellykkede, men specielt ‘Krigen’ bør fremhæves for sin Oscar-nominering for bedste fremmedsprogede film.

Fra 2015-2019 er den danske skuespiller ikke at finde i danske film. Asbæk har været en tur over Atlanterhavet og haft flere roller i store udenlandske produktioner.

Han medvirker bl.a. i en hovedrolle i både Ghost in the shell (2017) med Scarlett Johansson og Overlord (2018).

Pilou Asbæks helt store udenlandske gennembrud er dog rollen som Euron Greyjoy i de tre afsluttende sæsoner af den verdensomspændende gigantserie 'Game of Thrones'. (Copyright: kino.dk)

Top 10 mest ventede film

Se hele listen