Cookie- og Privatlivspolitik

Spies & Glistrup

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
29.08.2013
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Spies & Glistrup
|

Dramaet 'Spies & Glistrup' er en fiktionsfilm inspireret af historien om to af Danmarks mest farverige personligheder i perioden 1965-1984.

Simon Spies, den unge direktør for rejseselskabet Spies Rejser, møder i 1960erne sin gamle studiekammerat fra Københavns Universitet, Mogens Glistrup.

De to topbegavede, excentriske mænd påbegynder et venskab, som de begge får gavn af. Spies anvender Glistrups viden om skattesystemet til hurtigst muligt at skubbe sin forretning fremad, og Glistrup bruger Spies som en mulighed til at finde og synliggøre huller i det danske skattesystem. 

De udfordrer begge Janteloven, men venskabet kommer på en hård prøve, da deres forskellige virkelighedsopfattelser kolliderer.

Instruktøren Christoffer Boe slog igennem med den anmelderroste Reconstruction fra 2003 og har siden primært bevæget sig inden for den kunstneriske filmgenre.

'Spies & Glistrup' er dog en anden og mere bred størrelse, og dramaet er inspireret af historien om to af Danmarks mest farverige personligheder.

Pilou Asbæk spiller Simon Spies og er kendt fra TV-serien ’Borgen’ (2010- ) samt filmene R (2010) og Kapringen (2012). Mogens Glistrup portrætteres af Nicolas Bro, der tidligere har medvirket i samtlige af Christoffer Boes spillefilm og så alsidige øvrige værker som Kongekabale (2004), Fuglejagten (2012) og Undskyld jeg forstyrrer (2012).

'Spies & Glistrup' er del af Biografklub Danmarks program.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (756 votes)
4.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    'Spørgsmålet er [...] om instruktøren når særligt meget dybere end den brede farverige fortælling om de geniers venskab? Ikke for alvor.' (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    'Flosset i kanten, fuld af løgn og svær at blive helt klog på, men et bekendtskab vi nødigt ville have været foruden.' (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    '[...] en film, man mere betragter end egentligt oplever.' (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    'Filmen [...] gør det fortræffeligt, underholdende, vedkommende og med de to hovedpersoner som både modsætninger og af samme stof.' (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    'Skildringen af venskabet mellem Spies og Glistrup har mange fine og sjove momenter, men man får simpelthen for få nøgler til at forstå, hvem der er, og hvordan dette umage par er blevet til dem, de er.' (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "På mange måder er det en glimrende film. Det er godt håndværk. Men det er ikke en blockbuster, måske fordi det et eller andet sted er en konstrueret historie." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    'Det er en seværdig film, som kunne have været noget mere, hvis den ikke anstrengte sig for at more og fornøje, mens samtidskritikken bliver pakket i lag.' (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jomfruen

Godt nok en af de kedeligste film,jeg længe har set.
Man fik intet nyt at vide om de 2 personligheder.Begge "gale"på hver deres måde.Men hvad lå til grund for deres galskab,og deres venskab?
Alt for meget fokus på Spies udskejelser.
En film,der går i glemmebogen
Virker som om trenden pt er personskildringer af kendte personer

Lotteuser/516552

Jeg havde ikke de store forventninger til denne film, men blev da positivt overrasket!

Caroline

Sød sjov god film.

Skuespillerne gør det godt.

Interessant film. Se den.

Henrikuser/308155

Filmen er kedelig og usammenhængende, og researchen lader til at bestå i at læse udklip fra Se og Hør. Hvis man kender bare lidt til især Simon Spies lægges niveauet straks fra den første scene hvor personalet tiltaler ham med Hr. Spies - Simon forlangte at ALLE tiltale ham med Simon. Vi har stadig den 'rigtige' film om Simon Spies tilgode.
Skuespillerne gør det i øvrigt godt - ud fra de muligheder som filmen giver dem.

Man of Steeluser/552853

Ganske udmærket film. Nicolas Bro spiller Glistrup fænomenal.
MEN jeg forstå ikke hvorfor man ALTID i en dansk film absolut SKAL se ALT når 2 personer dyrker sex. Det er Vulgært, pornografisk og overhovedet ikke kunstnerisk.
Forstå mig ret, det ikke fordi jeg er tyndhudet, men Sex i dansk film er bare billeder af kønsorganer.... Comen on.... try to do an effort, Mr. Director!
Se amerikanske film, f.eks. basic instint... og lær noget!

Lisbethuser/918989

Nicolas spiller forrygende - man får næsten ondt af Mogens.

Marianne Lykkeuser/561483

Jeg nød filmen med de to begavede originaler. Spies var en følsom sjæl som jeg blev ret vild med. Nicolas Bro spillede overbevisende godt rollen som Glistrup. Jeg kunne sagtens forestille mig Glistrup som han blev fortolket i filmen. Bro er en fremragende skuespiller som fortjener en stor pris.

pia

For dem der kender til hovedpersonerne, er det en underholdende og nogenlunde film. Dem der intet kender til dem, vil jeg nok råde til at vælge en anden film.

Den handler om Spies og Glisturp og ikke om så meget andet. Der er ikke så meget indhold, men den opfrisker nogle episoder fra år tilbage, som kendetegnede hver af dem.

Egentlig ville jeg have givet den 3 en halv stjerne, men det var ikke muligt!

Christianuser/840534

Lad mig starte med det positive. Pilou Asbæk og Nicolas Bro spiller begge fabelagtigt som hhv. Simon Spies og Mogens Glistrup. Det er nogen af de bedste præstationer jeg har set længe. Afhængigt af hvad man finder morsomt har filmen også adskillige scener som i hvert fald fik mig til at bryde ud i latter.
Når dette imidlertid er sagt, så må jeg desværre erklære mig enig med de folk, der kalder historien for tynd, for det er den. Faktisk skuffende tynd. Filmen går ikke i nogen dybde med de to hovedpersoner, og man bliver spist af med en række underholdende, men overfladiske scener som udstiller de to personer mere eller mindre troværdigt, i forhold til hvordan de i virkeligheden var.
Det er ikke nogen dårlig måde at bruge et par timer af sit liv, men filmen kunne have været bedre, omend den er underholdende og velspillet.

Annetteuser/178698

Jeg er helt enig med Eva.
Jeg synes ikke det er i orden at bruge de rigtige personer i en film der kun er baseret på virkeligheden. Skal det være fiktion så skal det være fiktive personer.
Skuespillerne er fremragende men filmen er ikke retfærdig overfor Spies og Glistrup.
Ærligt...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.