I dramaet 'Smerte og ære' spiller Antonio Banderas filminstruktøren Salvador Mallo, der befinder sig i en menneskelig og karrieremæssig krise.
Instruktøren står foran at skulle vise en af sine gamle film i det lokale cinematek, og derfor tager han kontakt til filmens hovedrolle, Alberto, for at præsentere visningen for publikum.
Men de to aldrende mænd har ikke set hinanden siden premieren for 32 år siden, og gensynet med skuespilleren river op i fortidens mørke og uafsluttede kapitler.
Salvador reflekterer nu over de valg, han har truffet livet igennem, mens fortiden og nutiden falder sammen omkring ham.
'Smerte og ære' er en semibiografisk skildring af den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvars liv. Instruktøren kendes for de Oscar-vindende Alt om min mor og Tal til hende, mens hans nyeste film er blevet sammenlignet med Fellinis klassiker 8½.
Hovedrollen spilles af Antonio Banderas, der fik skuespilprisen på filmfestivalen i Cannes, og han har tidligere arbejdet sammen med Almodóvar på bl.a. Bind mig, elsk mig! og Huden jeg bor i foruden sine roller i et utal af Hollywood-blockbusters.
Endelig ses superstjernen Penelope Cruz (Volver) i rollen som Salvadors mor. (copyright: kino.dk)
Smerte og ære er vel en af store oplevelser inden for film.
Antonio Banderas spiller vel sin smukkeste rolle i mange år, fuldt fortjent at han blev normering for en Oscars.
I Smerte og Ære følger vi en ældre filminstruktør, der tidligere havde stor succes, men som nu har trukket sig tilbage og døjer med helbreddet. Et møde med en af hans gamle skuespillere sætter gang i hans minder. Vi får så en række flashbacks til hans barndom og senere i hans liv. Noget af det fede ved disse flashbacks er, at de er i ukronologisk orden. Og der er især en af dem, der skiller sig ud på en meget original måde - nemlig den hvor "flashback scenen" består af en monolog på en teaterscene. Det er super fint tænkt.
Antonio Banderas brænder helt igennem og leverer et virklig følsomt spil i denne både meget typiske og samtidig atypiske Almodóvar film. Smerte og Ære har mange af Almodóvars kendetegn: vi bevæger os indenfor kunstbranchen, hovedpersonen er homoseksuel, der er flashbacks og farverige scener. Der er til gengæld ikke så store armbevægelser, og historien er langt mindre melodramatisk end set tidligere. Det er en afdæmpet og sentimental film på et højt kunstnerisk niveau. Desværre er der så også skruet ned for historien og underholdningsniveauet.
Smukke scener og stemninger og en flot skrevet historie. Den bedste film, jeg har set længe.
Har lige set “dolor y gloria”/smerte og ære og jeg blev ikke skuffet. Er meget begejstret for Almadóvars film og denne ikke mindst. Antonio Banderas spiller måske den bedste rolle jeg nogensinde har set ham i.
Kan kun anbefale dig at se denne film
Anna
Bruger anmeldelser (6)
Skriv din egen anmeldelse