'Scary Movie 5' handler om det lykkelige ægtepar Dan og Jody, der begynder at bemærke nogle bizarre hændelser, efter de er vendt hjem fra hospitalet med deres nyfødte baby.
Men da den kaotiske situation også spreder sig til Jodys jobs som balletdanser og Dans karriere som abeforsker, går det op for dem, at familien bliver forfulgt af en ondsindet dæmon.
Sammen, og med diverse eksperters råd og hjælp fra flere hjemmekameraer, må de finde ud af at slippe af med dæmonen, før det er for sent.
Scary Movie-serien begyndte i 2000, men har gennemgået adskillige make-overe frem til det nyeste, femte kapitel. Hvor Wayans-brødrene var primus motorer for de første film, overtog David Zucker (Høj pistolføring) instruktørstolen i nr. 3 og 4.
I 'Scary Movie 5' film står Zucker for manuskriptet, mens Malcolm D. Lee (Undercover Brother) instruerer, og der er som altid ikke sparet på hverken spoof-referencerne (Black Swan, Paranormal Activity) eller gæsteroller (Charlie Sheen, Lindsay Lohan, Mike Tyson).
Vammelt ville være en mere korrekt beskrivelse. Indeholder nok dem mest desperate søgen på humor jeg længe har set. Ikke en gang god når det gælder Scary Movie seriens ellers lave standard
Sjov film, men lidt træls når de bliver ved med at lave film som denne. Sjov men ikke fantastisk.
Lidt for skuffende i forhold til de andre!
Den var nogenlunde
men ikke nær så god som den havde været hvis Anna Faris som var hovedrolle i 1-4 var med!
Der var helt sikkert nogle gange der var ubeskriveligt sjove, men ellers var det ikke nær så fed en film som forventet. Øv.
Værd at se dog, biografen behøves ikke.
Da jeg havde set filmen var der en forestilling i mit hoved om, hvordan produktionen var gået til. En del af det er bare er min fantasi, mens en anden del af det er sandt nok: Instruktør og manuskriptforfatter sætter sig ned med en papirsblok og en kuglepen. På blokken er der tegnet en cirkel, og i den cirkel står der ”Paranormal Activity Parodi”. Dette er begyndelsen på en brainstorm, der forgrener sig til idéer, der ikke rigtigt har noget med udgangspunktet at gøre, men der skulle stå et eller andet. Det er blevet en blanding af ”Paranormal Activity”, ”Mama”, ”Evil Dead”, ”Black Swan”, ”Rise of the Planet of the Apes” og ”Inception”. Denne brainstorm er derefter blevet brugt som filmens manuskript, da man har glemt, at det kun er løse idéer, der skal ryddes op i først. Siden det er en stor brainstorm, får vi lov til at flyve igennem det så hurtigt som muligt. Faktisk fik jeg så meget hurtigt småtteri smidt i hovedet, at det ikke kunne slutte hurtigt nok.
Jeg er godt klar over, at man ikke skal se filmen, hvis man ønsker et plot, for det har det aldrig handlet om. Det er mere som en kæde af jokes – men jeg kan ikke lide den kæde af jokes. Det er hurtig, simpel og lavpandet komik, der har alt for travlt med at fortælle mange jokes i stedet for gode. Der er et alt for højt tempo, der virkelig gør det svært at nyde filmen, da det frarøver de indslag, der kunne have været sjove, for potens. Filmen virker panikslagen, når den blot smider alt muligt i hovedet på os. ”Hurtigt! Lav en reference til ’Black Swan’! Hurtigt! Lav en joke med en lille pige og en dildo! Hurtigt! Lav en reference til Honey Boo Boo! Hurtigt! Lad en eller anden få et slag i hovedet! Hurtigt! Lad en eller anden få et slag i skridtet! Etc.! Etc.! Etc.!” Intet fremstår gennemtænkt, og jeg frygter næsten, at idéen fra starten har været, at hvis der bliver smidt rigeligt i ovnen, så må noget af det jo trods alt være sjovt, hvilket kan stemple ”Scary MoVie” som en uskyldig komedie. Det kan godt være noget af det var sjovt – men jeg havde fået for meget af det andet inden da.
Mega sjov, for at være helt ærlig meget bedre en paranormal activity som filmen parodiere. Efter min mening en af de bedste scary movie film
Det er nok den dårligste film jeg nogensinde har set, der er intet sjovt i den, kun platte og mærkelige ting =S .. Og så er den oven i købet dårligt lavet.. Det var godt nok en mega skuffelse.. Ihvertfald overhovedet ikke værd at betale penge for!
Bruger anmeldelser (63)
Skriv din egen anmeldelse