Det biografiske drama 'Papillon' er instrueret af danske Michael Noer og er en genindspilning af filmen med samme titel fra 1973.
Fortællingen følger den handlekraftige, unge svindler Henri 'Papillon' Charrière, der ender i en berygtet fangelejr i Fransk Guyana efter at være dømt til livsvarigt fængsel for et mord, han ikke har begået.
Besat af at slippe væk og genvinde sin frihed indleder han et samarbejde med den intellektuelle outsider Louis Dega, og deres forhold bliver essentielt for begges overlevelse på stedet.
Filmen er baseret på bogen af samme navn fra 1969, som er Charrières virkelige beretning fra fangekolonien kendt som Djævleøen. Han formåede som en af de få fanger at flygte fra stedet i 1945.
Den danske instruktør debuterede i 2010 med fængselsfilmen R, som bl.a. var med til at skaffe ham stillingen på denne filmatisering. Michael Noer har sidenhen stået bag Nordvest, der indbragte Roland Møller en Bodil for bedste mandlige birolle, og selvsamme Møller har ligeledes en birolle i 'Papillon' som medfangen Celier.
'Papillon' er en historie om kampen for frihed og overlevelse under de mest barske vilkår, samt to vidt forskellige mænds stærke bånd under brutale betingelser. (kino.dk)
Hvor er det bare en sikker film, hvor alt bare lykkes.
Tak til vores egen danske indstruktør som har lavet en fantastisk film.
Og fed rolle Charlie Hunnan spille i sin bedste rolle siden Tv serien Sons of Anarchy.
Filmen er meget tro mod historien, så den er derfor også meget lig med den gamle film (med Dustin Hoffman og Steve McQueen), det kan man måske nok ikke gøre så meget ved, jeg håbede måske bare på lidt mere. Men filmen er i hvert fald god, og har man ikke set den første, er den meget god.
Skuespillerne spiller rigtigt godt.
Har læst bogen og set den gamle film. Den minder en del om den men godt at se en nyere version.
Det er en hård film om hvordan man engang så på menskeliv. Meget brutal.
Mvh
Michael L.
Han er virkelig virkelig hård til at beskytte hans bedste ven i fængsel.... til sidst lykkes det ham at flygte ... fra fængsel... virkelig sej film ..
Det er en fængslende historie - undskyld udtrykket, men det er en film der giver stof til eftertanke.
Den respektløse måde at behandle andre på er skræmmende, og afstanden mellem succes og fiasko er uhyggelig lille...
Filmen er flot, afskyelig og alt midt imellem.
Lang, men ikke en der keder - værd at se.
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse