Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Non-Stop

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget og dramatisk stemning og indeholder flere scener med eksplosioner, skyderier og mennesker, der bliver slået ihjel. I en scene ser man to mænd slås på et flytoilet, hvilket opleves lettere klaustrofobisk grundet den trange plads. I en anden ser man en mand, der dør af forgiftning. Og i en tredje længerevarende scene ser man, hvordan der går hul i et fly, der er ved at lande. Da drabsscenerne og de dramatiske scener hverken er blodige eller udpenslede, og da filmen forløses positivt, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende for børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
10.04.2014
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Non-Stop
|

Filmen 'Non-Stop' handler om Bill Marks, der befinder sig i 12 kilometers højde på et fly fra New York til London, hvor han er US Air Marshall. Pludselig får Bill besked om, at han skal overtale flyselskabet til at overføre 150 mio. dollars - ellers vil en passager dø hvert 20. minut.

Han forsøger at få hjælp fra sin kollega, Hammond, men præcis 20 minutter senere findes han død på flytoilettet, og nu forsøger Marks desperat at vinde tid, mens han prøver at finde frem til ophavsmandens identitet. Men så rammer det næste dødsfald, og Bill må tage alle midler i brug for at redde sig selv og besætningen. 

Liam Neeson gjorde sig tidligt i karrieren mest bemærket i dramaer som ’Schindler’s List’ (1993), men har den seneste tid skiftet til hårdtslående actionfilm som ’Taken’ (2008), ’Unknown’ (2011) og ’The Grey’ (2011).

’Non-Stop’ er den seneste i rækken, og den strøg direkte ind på 1. pladsen på den amerikanske biografhitliste. Det er Liam Neesons sjette actionfilm på duksepladsen inden for de seneste fem år, hvilket er flere end Tom Cruise, Matt Damon og Will Smith tilsammen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (144 votes)
4.1
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en herlig, stramt instrueret og ret opfindsom knaldperle [...]." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Som filmen suser frem i hæsblæsende tempo, bliver det sværere og sværere at gætte, hvem skurken er." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Dette noget søgte plot leverer dog en god omgang nervepirrende spænding - og den klaustrofobiske fotografering fungerer faktisk fint." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Håndværksmæssigt acceptabel, men glemt, så snart rulleteksterne kører." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "[...] usandsynligheden af det hele er så svær at sluge, at spændingen taber højde før flyet selv." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Spændingen udløses meget tilfredsstillende. [...] Liam Neeson er om noget intens og fokuseret." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
René Munch Nielsen

Så fik man set Non Stop med Liam Neeson på Viaplay. Spændene og intens film. Den skal helt klart hjem på hylden og stå. Liam Neeson spiller fantastisk. Lidt ligesom i Taken-trilogien. Jeg kan ikke få nok af ham, synes han gøre det godt i mange film.

CINEMANDRUP

Fra Start til Slut oplevelse:

Traileren landede: Fed Stemningsfuld trailer med en Neeson i topform og med et plot med godt potentiale, hvis udnyttet korrekt. Jeg var spændt.

Plakat forside vagte glims af en thriller i bedste Neeson stil, hvilket hovedsageligt var grunden til at jeg valgte filmen. Trængte til det årlige Liam Neeson kick af en action basker, da hans karisma omringende hans karakterer altid trækker, idet han er så indlevende og hardcore i sine roller.

Turen i biografen: Filmen ramte plet fra start og byggede sig langtsomt op til en god thriller i skyhøjde. Jeg slugte det råt og elskede de stille stille og suspense stunder med de mindgames der var undervejs og hele det psykologiske spil.

Neesom spillede som altid virkelig godt og disse roller tiltaler ham i den grad og han er nok grunden til at de fleste ville vælge at se filmen.

Filmen er ikke spækket med action, men det er heller ikke meningen. Der er enkelte action effekter deri og de fungerer fint. Det er for thriller effekten du skal se filmen og så for Neesons skyld.

Plottet er desværre fyldt med huller efterhånden som en gerningsmand træder frem og her halter filmen desværre, idet mange ubesvarede spørgsmål bringer sig på bane og de besvares ikke tilfredsstillende. Jeg sad med en lidt tom fornemmelse den sidste halve time i filmen, hvilket er ærgerligt, eftersom potentialet var der, men ikke blev udnyttet godt nok.

Filmen er bestemt seværdig, men du skal gøre det hvis du er til den stille mindgame thriller stil med enkelte action scener og så selvfølgelig for Neesons skyld, som skal fremhæves for at gøre filmen underholdende med hans karakter.

Det bliver til 4/6

Cæcilie

Normalt er action-thriller genren slet ikke min stil, men jeg synes faktisk at denne film var meget god. Medrivende uden at være for overdrevet.

Jakob

Virkelig spændene.
Men den løber lidt ud i sandet, til sidst. Og den er ret hurtigt glemt.
Men den er værd at se. Ikke så actionfyldt, men mere thrilleragtig.

Wayne

En højpotent thriller, som ender i ren sødsuppe - og uden en brugbart og troværdigt plot.

Se den alligevel, hvis du er til Liam Neeson action - langt hen ad vejen er den underholdende, men den kunne have være så meget bedre med potentialet.

S. Rico

Glimrende film den første times tid. Herefter går det ned ad bakke. Og da plottets sande sammenhæng bliver opklaret (delvist - for der er desværre nogle huller), så er det et stort antiklimaks. Liams præstation er selvfølgelig god som altid.

Viktoruser/899678

Det kan godt være at slutningen efter de lander er lidt i den tynde side, men jeg synes at fordi den formår at holde spændingen så godt gør det ikke noget. Det er er Hollywood film så det var derfor urealistisk hvis den skulle ende ulykkeligt selvom den ligeså godt kunne gøre det.

Om den er urealistisk? NEJ hvis nogen kunne finde på en film på den måde er der nok også nogen som kunne finde på noget lignende i virkeligheden. Intet er umuligt i den verden vi lever i. Liam Neeson spille fantastisk som han plejer. Jeg var lidt bange for at det ville blive for meget som Taken og andre actionfilm han har lavet i løbet af de senest år.

Det er en thriller på allerhøjeste niveau og ligemeget hvad man synes om filmen vil jeg tro alle har siddet yderst på stolen i takt med filmen skred frem.
Dog er det ærgerligt at en skuespillerinde som Lupita Nyong'o skal spilles på så lille og ubetydelig rolle. Det er det eneste jeg har og sætte på den film. Klart 6/6 stjerner

Bjerg

Jeg sidder stadig perplex og forvirret tilbage, når jeg gennemlæser diverse brugeranmeldelser her på kino.dk; som med en skuffende og lettere irriteret tone, kritiserer den noget 'overdrevende' slutning i 'Non-Stop'. "Utroværdig", mener de afspejler denne...
- Det får mig nemlig til at undres, om det virkelig kan passe, at det først er hen mod slutningen at visse publikummer sidder med lige præcis dén følelse?

Man må dog tage donegal-hatten af, for Liam Neesons altid overbevisende og dybt seriøse fremtoning, der virkelig formår at kaste sit publikum ind i filmen, uden at man stiller alt for mange spørgsmål ved det omkringliggende - det er simpelthen bare noget han kan! Jeg går også ud fra, at de fleste der vælger at se filmen, hovedsageligt gør det fordi Liam Neeson er på plakaten, og derfor føler sig beredt på noget underholdning i form af Neesons nyligt opnåede "actionbasker-persona".

Men ud over Liam Neesons performance (og delvist Julianne Moore), så har filmen altså ikke særlig meget autensitet at byde på. Plottet drives tungt og tvunget frem af (u)heldige tilfældigheder, der sættes i værks på lettere utroværdige måder, og udføres vha. endnu mere utroværdige metoder. Derfor kom det da hellere ikke til mig som et chok, at filmen tog det dyk den gjorde, og landende på en mindre elegant facon - jeg havde da heller ikke forventet andet, dømt ud fra filmen forrige noget flyvske minutter...

Filmen er til gengæld instrueret bedre end jeg turde håbe, og alt i alt overgiver man sig som sagt til dét, der nu udspiller sig oppe på skærmen og i det mindste forsøger, at lade sig blive underholdt af den noget turbulente historie.
Personligt havde jeg det i hvert fald svært ved at afskære mig fuldstændig fra filmen, da den på et eller andet punkt alligevel underholdte mig.

3/6

PS - Hvad sker der i øvrigt for en totalt spildt Lupita Nyoung'o???

Katja*

Jeg vil sige det gode ved filmen er, at den fastholder en vis intens spænding i ret lang tid!

Desværre skuffede slutningen mig!

Det forstyrrer min indlevelse i filmen, at passagerne til sidst i filmen smilede og var med glimt i øjet på trods at det KÆMPE traume de lige havde gennemlevet!

Lindauser/961667

En okay action, og godt spillet af Liam Neeson. Den har et godt komplot, som desværre bliver for vagt i de sidste 30 min. Men alt i alt en okay action. Vil nok ikke vælge at se den i biografen - den kan sagtens ventes med at blive set til den kommer på dvd.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.