Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Moonrise Kingdom

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
13.09.2012
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Moonrise Kingdom
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|
Billetter

I filmen 'Moonrise Kingdom' opstår der pludselig kaos på en ø udenfor New Englands kyst i 1960erne, da spejderleder Ward (Edward Norton) finder et tomt telt og et opsigelsesbrev.

Den ellers stille og ikke særligt populære spejder Sam (Jared Gilman) er stukket af fra lejren, og samtidig, på nordsiden af øen, opdager familien Bishop, at deres datter Suzy (Kara Hayward) er forsvundet.

De to børn har via en brevveksling planlagt deres flugt sammen ned til mindste detalje. Med forældre, spejderleder, politi, de sociale myndigheder og en hel flok spejderdrenge i hælene, navigerer de øen rundt for at udforske en tilværelse sammen, langt væk fra dagligdagen.

Wes Anderson er kendt for film med et særligt visuelt udtryk, hvor hver eneste detalje tæller.

'Moonrise Kingdom' deltog ved hovedkonkurrencen i Cannes i år, hvor den også havde verdenspremiere.

Filmen 'Moonrise Kingdom' er nomineret til en Oscar for Bedste originale manuskript.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (244 votes)
4.6
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... så langt væk fra noget meningsfyldt, at man bliver decideret irriteret... Hvis ikke den amerikanske instruktør finder en ny måde at dreje sit skøre univers på, vil han fortsætte i frit fald kun til ære og glæde for folk, der får et kick ud af at grine ad noget, der er så indforstået, at de fleste andre er koblet af." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... tør du give slip og svømme hen i Andersons hjemmestrikkede æstetiske univers, så er det et stort hulabalu af en vindende kuk-kuk-film - altså på den fede måde." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... en hyldest til barndommens magi, den ubesmittede kærlighed og to menneskers ophold i skumringstiden mellem barndom og voksenliv, hvor alt er muligt, særlig i dette lille, poetiske technicolor-mesterværk." (Søren Jacobsen Damm)

  • Jyllands-Posten

    "... en herlig, livsbekræftende film, der opfindsomt betjener sig af et formsprog, som er om ikke fornyende, så dog originalt og gennemtænkt ud i mindste detalje." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Hvor kunstigt og distanceret skal det gøres – for alligevel at dirre af liv? I ’Moonrise Kingdom’ lykkes det bedre end nogensinde." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "... kræs for fans og et godt sted at begynde på Andersons ouvre." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
HeleneColor

Anderson har sin sære og unikke filmindstilling, og det er yderst charmerne & underholdene at se.
Varm & underlig historie, som endlig ikke behøver den stor mening :)

Wes Andersons film kan man altid have en god film underholdes!

Sandra T.

En okay god film med gode elementer, dog ikke min smag

Nikolaj

Trods en sløv start formåede Moonrise kingdom at fange mig mere og mere jo længere vi kom hen i historien.

Man sidder og tror at der er tale om en historie om uskyldig kærlighed imellem to unge mennesker, der skal til at opleve pubertetens forunderlige verden, men pludselig vender det til, at man begynder at fundere over om der måske er tale om to psykotiske børn... Man hopper lidt frem og tilbage i troen, om hvorvidt der er tale om ægte kærlighed eller mentale problemer ved de to hovedpersoner. Det fungerer rigtig godt!

Hele universet filmen udspiller sig i, er meget skævt! Ved siden af hovedhistorien udspiller sig en masse små sjove detaljer, og tvinger seeren til at kigge godt efter.
Det er sjovt at se hvordan alle karaktererne i filmen udvikler sig løbende med de to unges voksende kærlighed.

Rigtig god film

Andersuser/183609

Dejligt med en anderledes film

Wayne

Som sædvanligt, når det drejer sig om Wes Anderson, så må man bare overgive sig til hans skæve humor og verden.

Denne gang får vi et klassisk eventyr om en dreng og en pige, som hver for sig ikke passer ind i den normale skabelon og derfor må en gruelig masse igennem. Men skægt, det er det.

Ania

Wes Anderson formår endnu en gang at skabe en finurlig og charmerende historie!
Denne gang handler det om ung, spirende kærlighed, og om de skæve og sjove episoder, der kan opstå i et lille samfund, som prøver på at holde på de regler og normer, det er bygget op om, og som pludseligt vendes på hovedet...
Fantastiske skuespilpræstationer - især fra vores to unge hovedkarakterer, hvis uskyldighed og charme går lige i hjertet.

Thor

Jeg er vild med filmen, syntes den er virkelig virkelig god! og sjovt at se Bruce Willis og Edward Norton i nogle andre roller end de plejer!

Anna H

Fin lille perle om en næsten magisk ø, hvor en række usandsynlige hændelser alligevel går op i en højere enhed i sidste ende. På stifinderære.

Jesuser/364789

Jeg er helt klart på udebane med denne film.

Er ikke en film jeg kan anbefale på trods af de store navne, som er med i denne film.

Kan ikke give den mere end 1 stjerne.

Lau

Jeg kan klart anbefale denne film, den er super original og sjov.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.