Cookie- og Privatlivspolitik

Mænd & høns

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en galgenhumoristisk stemning. Den indeholder en lang række scener med brutal vold. Mennesker tæves, køres ned, trues og spærres inde. I flere scener ses lig af mennesker og dyr, der er konserveret på forskellig vis. Da filmen foregår i et udpræget crazy-humoristisk univers, og også har en varme i personfremstillingen, vurderes det at den kun vil kunne virke skræmmende på børn op til 13 år. Filmen får derfor 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
05.02.2015
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mænd & høns
|

Den danske komedie 'Mænd & høns' handler om brødrene Elias og Gabriel, der mildest talt er ret særprægede og ikke rigtigt kommer ud af det med hinanden.

Da deres far dør, går det op for søskendeparret, at de i virkeligheden er adopterede, og at deres biologiske far bor på en lille ø.

Fast besluttede på at finde deres fædrene ophav drager Elias og Gabriel til øen, der er fyldt med skæve personligheder, og hvor de præsenteres for sandheden om deres herkomst og ikke mindst deres mildest talt usædvanlige slægt.

Anders Thomas Jensen er med 'Mænd & høns' tilbage i instruktørstolen for første gang siden Adams æbler. Og har man først set en af hans tidligere film, som fx Blinkende lygter og De grønne slagtere, ved man, at han har sans for sort humor og overraskende plotdrejninger.

'Mænd & høns' mønstrer en stjernespækket rolleliste med flere Jensen-gengangere, deriblandt Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Ole Thestrup, mens David Dencik og Søren Malling er nye ansigter i instruktørens særprægede univers. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (888 votes)
3.8
4.7

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] trods glæderne undervejs og mange beviser på, at [Anders Thomas Jensen] ikke er blevet rusten efter den lange instruktørpause, gætter jeg på, at vi stadig har hans bedste film til gode. Så lad os få nogle flere og gerne meget hurtigere." (Jacob Wendt Jensen)

  • Filmland P1

    "Men den befriende galskab er der, i Anders Thomas Jensens fortællestil, i detaljerne, i de små udenomshop." (Per Juul Carlsen)

  • BT

    "Humoren fungerer hele tiden på flere planer, spændt ud mellem karakterer, dialoger og de kontante øretæver." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Filmen er gennemsyret af den forfriskende galskab, som i den grad må siges at være en mangelvare i dansk film i disse år." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Mænd & høns' [er] en herligt syret afsindig historie, gennemstrømmet af anarkistisk humor. Så, Anders Tohmas Jensen: Velkommen tilbage på lærredet!" (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Bibelen og Frankenstein støder sammen i en skønt rundtosset og kulsort skrøne." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Jensens film deler publikum. Var man ikke til Adams æbler, vil man heller ikke være til Mænd & Høns. Men for fans er filmen gefundenes fressen. Man kan sige meget om Jensen, men han er ofte morsom og altid original. Endvidere gør han sig tanker, og det er mainstreamfilmen ikke forvænt med." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Larsuser/17257

Den mærkeligste film jeg har set, det er godt nok en syg tankegang!
Men fantastisk skuespillerpræstation.

Nicklas

Klasse komedie!!!!
grinte stort set fra første sekund til sidste sekund.

Tanja

....men alle tiders sjov.. :D

Jacob

En rundvisning gennem Arkham Asylum er en hyggetur i forhold til hvad det gustne sanatorium gemmer på af skumle hemmeligheder, og selvom Anders Thomas Jensen har udtænkt mange skæve eksistenser, fremstiller de fem brødre nærmest de nazistiske genforsøg som helt troskyldige. Kort sagt byder Mænd & høns på en blanding af platheder og gys, men det er helt sikkert ikke en fornøjelse man må snyde sig selv fra. Jeg var en smule skeptisk, og endte med at gå derfra med en meget positiv oplevelse.

Ann

Det er en sjov og humoristisk film.
Det er fantastisk spillet af de skuespillere der var med i filmen, man tænker hvordan kan man spille så dum

Signe_B

Jeg elskede den, hele vejen igennem! Plottet var fantastik, og humoren i top!
Hvis man elsker humoren i Blinkende lygter, Adams æbler, De grønne slagtere, ja så vil man ikke andet end at kunne elske denne film, selvom jeg dog indrømmer, at det er den mærkeligste jeg har set indtil videre. Det er helt klart en film jeg vil anbefale! Men mærkelig det var den dog.

IRMGART

Mænd og Høns.
En mega underlig film, men også meget symbolsk.
Min hjerne arbejdede på højtryk for at finde ud af, hvem, hvad og hvor. Den var meget dyb og jeg kunne ikke rigtig finde en sammenhæng. Jeg følte mig ikke decideret underholdt, men der var da nogle sjove episoder hist og her. Blandt andet, at Søren Malling absolut skal tæske de andre med et udstoppet dyr og Ole Thestrup er borgmesteren, der har skyggeklapper på. Han ved udmærket godt, tingene sker, men det taler vi ikke om. Tabuer på højt plan, forviklinger og sindssyge.

Jeg har valgt at give filmen 3 stjerner, da den er ok, men en film, der skal ses mere end én gang for at kunne finde ud af sammenhængen. Filmen ligger også op til en god debat og sammenligning af synspunkter :)

liseuser/940572

En sjov film men også med meget dybde.

Hemiaruser/295998

Jeg er en af dem der elsker dansk sort humor og den her film er helt fantastisk. Den er så langt ude at man ikke kan lade være med at tænke over hvilket univers Anders Thomas Jensen befinder sig i. Jeg glæder mig allerede til at se hvad han finder på næste gang

Lisauser/501649

Jeg eeeelskede Blinkende Lygter og så virkelig frem til at se Mænd og Høns, men den kunne jeg sgu godt have undværet.
Skuespillernes præstationer er upåklagelige, men historien virker grotesk bare for at VÆRE grotesk, og efter et stykke tid bliver man egentlig bare træt af at se de excentriske brødre slå hinanden med udstoppede dyr.
Til at begynde med var der lidt smålatter i biografen, men inden længe var tavsheden larmende.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.