Cookie- og Privatlivspolitik

Mad Max: Fury Road

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles dyster, mørk og urovækkende grundstemning. Den skildrer en dæmonisk og ondskabsfuld verden og indeholder utallige scener med drab, voldsomme kampe og mennesker og uhyggelige figurer, som ligger under for eller kæmper mod onde magter. I en indledende scene kravler den mandlige hovedperson ud af et bilvrag, og man ser i et flashback en lille pige blive ramt af en bil, og manden bære den døde pige i sine arme. I en anden scene hallucinerer samme mandlige hovedperson, og man ser i hurtige klip en række ansigter - bl.a et barneansigt - som forvandles og får et dæmonisk udseende. I en tredje scene ses en række unaturligt fede kvinder, som er lænket til stole med en form for malkemaskiner på brysterne. Nogle af kvinderne sidder med små krøblinge af babyer i armene. Hertil kommer en række meget blodige kampscener, hvor mennesker bliver mast mellem biler, spiddet i ansigt og krop eller på anden måde lemlæstet. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
14.05.2015
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mad Max: Fury Road
|
Versioner: se alle
Særvisning, 3D, 2D, IMAX 3D, First Class - 3D, First Class - 2D, Level 7 med intro - 2D, Babybio - 2D
|

I 'Mad Max: Fury Road' har en atomkrig lagt verden i ruiner. Væske er blevet en mangelvare, og desperate mennesker hylder den diktatoriske Immortan Joe i håbet om at modtage den mindste mængde vand i kampen for overlevelse.

Samtidig bliver enspænderen Max taget til fange af lederens håndlangere, der alle drømmer om en voldelig, ærefuld død for at nå frem til Valhalla.

Men midt i vanviddet har den respekterede Furiosa andre planer. Under en transport af benzin og vand gennem ødelandet stikker hun af med en lille gruppe kvinder. Jagten tværs gennem ørkenen sættes ind, og den tilfangetagne Max bliver uforvarende en vigtig brik i det endelige opgør med Immortan Joe og hans psykopatiske følgesvende.

'Mad Max: Fury Road' er den fjerde film om den hårdt pressede Max, der lever i en verden af hjemmelavede køretøjer og ultravold.

Denne gang er Mel Gibson byttet ud med Tom Hardy i titelrollen, men instruktøren, George Miller, er stadig den samme, og her ligger filmens store gevinst. For 36 år siden fik han sit internationale gennembrud med den første film i serien, men siden den tredje film, Mad Max Beyond Thunderdome, har den australske instruktør koncentreret sig om succesfulde familiefilm som Babe (1995) og Happy Feet.

Nu er George Miller tilbage ved kultfilmen, der skabte hans karriere, og endda med en film, der har tempo og dynamik til fælles med den højt respekterede og stærkt underholdende Mad Max 2. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (778 votes)
4.8
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "George Miller har beskrevet sin film som én lang actionscene, og det er tæt på at være sandheden, bortset fra, at det skjuler, at det er filmens mange skægge detaljer, der er den største fornøjelse ved filmen." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Skuespillet er indædt og effektivt. Moralen er ligeså skræmmende, som den er velskabt. Og så er der stort set ingen computereffekter. Hele svineriet er lavet på den gamle manér med vild kameraføring, dødsforagt og vildt, vildt stuntarbejde." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] 'Mad Max: Fury Road' er på mange måder en teknisk pragtpræstation, som end ikke gør noget forsøg på at skjule sin larmende tomhed." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er både alt for lidt og alt for meget, men 'Mad Max: Fury Road' er bestemt en sært fornøjelig centrifugetur, som også er besnærende på grund af de vanvittige visuelle visioner, som Miller og hans hold præsenterer." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] 'Mad Max: Fury Road' lever op til sit navn som rasende roadtrip. En biljagt (hvis man kan kalde de aparte køretøjer biler!) uden et eneste pusterum." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Søren

Tidligere MAD-MAX film blegner.

Wayne

Da jeg i sin tid hørte at Mad Max skulle genoplives - og at det var George Miller som skulle gøre det, så tænkte jeg at ideen var dødfødt.

Det er 30 år siden at vi sidst så Millers sindssyge univers med Mad Max i tordenkuplen, og den var den dårligste af de tre film. I mellemtiden har Miller lavet børnefilm - Babe den kække gris og Happy Feet. Ikke just den bedste indgangvinkel til at lave en ny grum Mad Max film.

Men mine forventninger er i den grad blevet gjort til skamme. Miller var den eneste rigtige til at genopfinde den gale verden, hvor Max kæmper for at overleve.

Opfindsomheden har ikke være større, billederne er bedre end i de første film - og action er sømmet i bund for fuld smadder.

Mon det er det sidste vi har set til Max? Jeg håber det ikke, selvom det er svært at forestille sig at de kan toppe denne præstation, i højoktan dødskørsel.

Kurthan

Hej alle sammen jeg kan ikke finde ud af om jeg skal se mad max, jurassic World eller termanaitor vær sød at hjælpe hvis i vil:-)

Wayne

Hvad endte du med at se?

lars

nu har jeg se alle Mad Max film og vil sige den her var der nok action i ;) super film..

Jacob

Mad Max er om nogen en film der vil del vandene. Til alle dem der elsker action, i skal for guds skyld skynde jer i biografen og se den i 3D! Hvis man ser den i 3D, er det et actionbrag uden sidestykke. Vanvittige køretøjer, simple men opfindsomme våben, store (og rigtige, ikke cgi) eksplosioner, en stærk kvindlige hovedrolle og en hårdtslående tavs hævner i den mandlige hovedrolle. Fury Road er en magtdemonstration i kostumer, sminkning, kullisser og ikke mindst opfindsomhed fra gode gamle Millers side. Det er en meget hæsblæsende film, hvor man vil vade ud med biografen med en lille hovedpine og et forhøjet blodtryk bagefter. Din adrenalin vil nærme sig Armstrong-på-dope niveau forskellige steder i filmen.

Kan dog godt forstå hvis filmen deler vandene, og noget falder fra fordi de synes det kammer over og bliver for meget. Man skal kunne lide action, og man skal ikke lide af dårlig hjerte eller have forhøjet blodtryk i forvejen, hvis man skal nyde filmen.
Men hvis du kan lide action: så tag i biografen, se den i 3D, bliv blæst bagover og nyd 2 timer med på gale Max rasende vej.

Line FS

Sikke en visuel oplevelse! Nøj, sjældent har jeg set noget så flot!
Det er action på højt plan, underholdende HELE vejen igennem. Når man tænker over det, er der ikke det vildeste detaljeret plot. Det er ud og hjem igen. Men nøj, hvor holder det hele vejen igennem - hvor bliver slugt med det samme af filmen.
Tænk en gang, 80% af filmens special effects er IKKE lavet på computer. Stunts er ægte, bilerne er ægte, eksplosioner er ægte - det er optaget i en ÆGTE ørken!! Kan man andet end at elske denne film, i vores nuværende CGI og green-screen helvede? Det tror jeg vidst ikke.
Seriøst genialt univers der også er bygget op - no shit. Helt enkelt, mega troværdigt, utrolig spændende og interessant. I love it! Fantastisk film

Karoline

Mad Max fury road er den actionfilm vi alle fortjæner!

alt hvad der sker i den, sker af en grund, og kommer ikke kun ind i billedet fordi der er brug for det i den enkelte scene.

action parten er fantastisk og super godt skruet sammen og udført!

alt i alt en fantastisk film, med fantastiske karakterer og cinematografi, jeg planlægger allerede at se den igen

Thomas

Vil I gerne se den fedeste actionfilm i de seneste mange år? Så, tror jeg, jeg har den lige her! Mad Max: Fury Road er uden sammenligning den bedste actionfilm, der er kommet ud ihvertfald siden 2010, og den putter selv Mission Impossible: Ghost Protocol til skam. Denne film er hvad du får, når du blander videospillene "Rage" og "Twisted Metal" med "Fast and Furious" filmene. Det er sandt, at der ikke er en så dyb historie, men man kan stadig ikke lade være med at elske de fantastiske actionsekvenser, som filmen byder på. For en gang skyld har vi en film, som helt udelukker CGI, og som istedet bruger praktiske effekter. Filmens stemning og cinematografi er yderst loyal over for de film, som George Miller gav os for 30+ år siden. Dette her er en velkommen genopvækning af en ældre franchise, og jeg håber inderligt, at vi får lov at se Tom Hardy vende tilbage som Mad Max et par gange til.

Simon

Nu kommer det en der gør godt, Miller. Din film sutter. Havde regnet med jeg skulle ind at se en af filmverdens bedste action, også kommer det lårt. Hvide mennesker, som drikker modersmælk, fabler om at komme Valhalla, og har blod poser. Hvad fanden skal det har forestille? Vores hovedperson, Max, siger stort set, INTET! Kan vi ikke sprule tilbage i tiden, og slette filmen? Og mennesker det har mundkurv på? Stop! Stop! STOP! Virkelig bizar. Da jeg var i biffen, fik jeg også brækfornemmelser. Troede intet kunne blive værre end Frost, men jo. Shit, en plastik film. Nu glæder jeg mig bare til at Ted 2 kommer, sådan så det labber såret...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.