Cookie- og Privatlivspolitik

Mad Max: Fury Road

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles dyster, mørk og urovækkende grundstemning. Den skildrer en dæmonisk og ondskabsfuld verden og indeholder utallige scener med drab, voldsomme kampe og mennesker og uhyggelige figurer, som ligger under for eller kæmper mod onde magter. I en indledende scene kravler den mandlige hovedperson ud af et bilvrag, og man ser i et flashback en lille pige blive ramt af en bil, og manden bære den døde pige i sine arme. I en anden scene hallucinerer samme mandlige hovedperson, og man ser i hurtige klip en række ansigter - bl.a et barneansigt - som forvandles og får et dæmonisk udseende. I en tredje scene ses en række unaturligt fede kvinder, som er lænket til stole med en form for malkemaskiner på brysterne. Nogle af kvinderne sidder med små krøblinge af babyer i armene. Hertil kommer en række meget blodige kampscener, hvor mennesker bliver mast mellem biler, spiddet i ansigt og krop eller på anden måde lemlæstet. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
14.05.2015
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mad Max: Fury Road
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, First Class - 3D, First Class - 2D, Level 7 med intro - 2D, Babybio - 2D, Særvisning
|
Billetter

I 'Mad Max: Fury Road' har en atomkrig lagt verden i ruiner. Væske er blevet en mangelvare, og desperate mennesker hylder den diktatoriske Immortan Joe i håbet om at modtage den mindste mængde vand i kampen for overlevelse.

Samtidig bliver enspænderen Max taget til fange af lederens håndlangere, der alle drømmer om en voldelig, ærefuld død for at nå frem til Valhalla.

Men midt i vanviddet har den respekterede Furiosa andre planer. Under en transport af benzin og vand gennem ødelandet stikker hun af med en lille gruppe kvinder. Jagten tværs gennem ørkenen sættes ind, og den tilfangetagne Max bliver uforvarende en vigtig brik i det endelige opgør med Immortan Joe og hans psykopatiske følgesvende.

'Mad Max: Fury Road' er den fjerde film om den hårdt pressede Max, der lever i en verden af hjemmelavede køretøjer og ultravold.

Denne gang er Mel Gibson byttet ud med Tom Hardy i titelrollen, men instruktøren, George Miller, er stadig den samme, og her ligger filmens store gevinst. For 36 år siden fik han sit internationale gennembrud med den første film i serien, men siden den tredje film, Mad Max Beyond Thunderdome, har den australske instruktør koncentreret sig om succesfulde familiefilm som Babe (1995) og Happy Feet.

Nu er George Miller tilbage ved kultfilmen, der skabte hans karriere, og endda med en film, der har tempo og dynamik til fælles med den højt respekterede og stærkt underholdende Mad Max 2. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (779 votes)
4.8
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "George Miller har beskrevet sin film som én lang actionscene, og det er tæt på at være sandheden, bortset fra, at det skjuler, at det er filmens mange skægge detaljer, der er den største fornøjelse ved filmen." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Skuespillet er indædt og effektivt. Moralen er ligeså skræmmende, som den er velskabt. Og så er der stort set ingen computereffekter. Hele svineriet er lavet på den gamle manér med vild kameraføring, dødsforagt og vildt, vildt stuntarbejde." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] 'Mad Max: Fury Road' er på mange måder en teknisk pragtpræstation, som end ikke gør noget forsøg på at skjule sin larmende tomhed." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er både alt for lidt og alt for meget, men 'Mad Max: Fury Road' er bestemt en sært fornøjelig centrifugetur, som også er besnærende på grund af de vanvittige visuelle visioner, som Miller og hans hold præsenterer." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] 'Mad Max: Fury Road' lever op til sit navn som rasende roadtrip. En biljagt (hvis man kan kalde de aparte køretøjer biler!) uden et eneste pusterum." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Uden den mindste baggrundsoplysning efterlades man med en fåmælt mand ved navn Max, der hvirvels ind i verden man aldrig helt kommer til at forstå. Der er intet at sætte på action- og lyddelen, og instruktørens leg med lys og farve er fantastisk. Problemet er at selve titelkarakteren står i skyggen af Furiosa, og at alle er så overgearet at det næsten bliver pinligt, og ikke mindst fjollet når en death metal gitarist, som en anden akrobat styrer løjerne ophængt i elastikker.

GiwizZeni

Jamen Jakob dog... Det er både chokkerende og trist at læse at du ikke har fattet en bønne af denne spektakulære arthouse blockbuster. Den er på et lille års tid og 5-6 gensyn blevet en af mine yndlingsfilm. Jeg har posted en ny og uddybende anmeldelse af filmen ovenover, måske kan den ændre din holdning. I hope so;-)

DJN

til dine holdninger osv, men jeg synes lige det virker lidt manisk, at du vil forsøge at omvende enhver, der ikke er enig med dig, til at kunne lide den. Jeg synes også den var r*vsyg, føltes som om den kørte på loop, og min mening vil nok ikke ændres fordi jeg læser din anmeldelse. Jeg synes heller ikke pludselig, at Star Wars vil være dårlig, fordi en eller anden anmelder skyder den helt i sænk.
Acceptér nu blot, at alle ikke kan lide de samme film. Ja, det kan virke uforståeligt for én selv, men det er altså kun en film.
Og det dér med "du har ikke forstået den" må meget gerne begraves. Det har intet med det at gøre og når du skriver det, kommer du kun til at fremstå elitær, og jeg tvivler på, at det er det, du vil.

GiwizZeni

Tag det nu roligt! Det var venligt og humoristisk ment. Men det gik tydeligvis også hen over hovedet på dig. LOL!
Jo, jeg elsker den nye Mad Max - lige så meget som jeg elsker at diskuterer film. Virkede det provokerende, så var det ikke meningen. Det var sidste år og der er faldet mange børn i åen siden da. Jeg har ikke ligget søvnløs over at nogle ikke kan se hvad der er guld. Det gør ikke min glæde mindre.

Jesper

Mad Max Fury Road er en ganske medrivende action film. Desværre synes jeg Tom Hardy ikke når mel Gibson til sokkeholderne.
Filmen er på mange måder flot lavet men for langt ud efor min smag. Sounden er rå og medrivende men hvorfor f... skal ham gutten hænge og dingle i de elastikker, for mig der virkede det slet ikke.
Der er gjort meget ud af bilerne, og jeg så en længere dokumentar om hvordan de har lavet dem. Synes dog at bilerne ofte var mere kitchede end decideret seje.
Havde desværre håbet på en mere helstøbt film.

joan

Mega flop... Masser af evige biljagter, vold og det eneste positive er filmens flotte billeder og visuelle side, skuespilleriet og historien er kedelig

Wayne

Noget som ligger på IMDb's top 250 - og som er blandt de mest indtjenenede film i år, er pr. definition ikke et flop.

Et flop er noget, som ikke blev den succes man forventede.

At du ikke bryder dig om den, er selvfølgelig op til dig :-)

Karsten

Rigtig god action men måske man skulle have kaldt den Mad Furiosa, da hun efter min er mere hovedrollen end Max

Lukasuser/1242662

Jeg har virkeligt ikke meget at sige andet end at dette er en fantastisk film! Jeg var ellevild med den, folk der kender ved hvor meget jeg elsker "anderledes" film, og det her er i den grad én af dem, fantastisk og fortjener at blive set!

Annutte

Misforstå mig ikk, den havde min opmærksomhed hele vejen igennem, meeen jeg blev ikke blæst omkuld eller overrasket på nogen måde.
Historien er god, men fortalt og udført på en kedelig måde.
Ok skuespil, men jeg har sq set bedre film.
Det er en ommer...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.