Cookie- og Privatlivspolitik

Lucy

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og spændingspræget grundstemning. Der er mange scener med blodige drab, udpenslet vold, og i enkelte scener ses også uhyggelige forvandlinger. I én scene lukker hovedfiguren sig fx inde på et flytoilet, og vi ser hendes ansigt undergå en nærmest dæmonisk forvandling, bl.a. med øjne der hænger langt ned af kinderne. I en anden scene lænkes en mand til en lænestol ved at han får stukket knive i begge hænder, og man ser blodet strømme fra hænderne. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
07.08.2014
| |
1 time 29 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Lucy
|

I 'Lucy' er fremtiden et dystert sted styret af gangstere, korrupte betjente, narkomaner og hårde gadekriminelle. I Taiwans hovedstad Taipei er det særligt slemt, og her bliver den unge kvinde Lucy hyret som narkosmugler for mafiaen.

Stoffet bliver implanteret i hendes krop, men hun bliver opsnappet af fjenden, der banker hende til plukfisk. Hvad ingen havde regnet med, er, at stoffet går i forbindelse med hendes indre system og gør hende i stand til at bruge langt mere end de normale 10 procent af hjernen.

Lucys nye superkræfter øges konstant med uforudseelige konsekvenser, og mens hun bliver et yndet mål for personer på begge sider af loven, viser det sig, at hun måske har svaret på nogle af menneskehedens ældste gåder. 

Scarlett Johansson er ikke fremmed for action-genren, der for hendes vedkommende begyndte for alvor med The Island (2005) og blev fuldbragt som superhelten Black Widow i en række Marvel-film.

Lucy er også en slags superhelt, men hører hverken til Marvel eller DC Comics. I stedet bygger filmen på en original idé af Luc Besson (Léon), der både har skrevet manuskriptet, produceret, klippet og instrueret.

'Lucy' inkluderer også en rolle til veteranen Morgan Freeman og ikke mindst danske Pilou Asbæk. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (398 votes)
3.7
2.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "En ikke ligefrem subtil fortællestil til trods, er 'Lucy' dog langt hen ad vejen voldsomt underholdende." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] en historie så ulogisk og kluntet fortalt, at selv Michael Bay ville blive pinligt berørt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Luc Besson viser endnu en gang sit håbløse talent som voldsfetichistisk manuskriptforfatter og instruktør i denne vrøvlende actionfilm." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Den franske instruktør har altid været mere glad for det visuelt spektakulære end det opsigtsvækkende tankegods, men her kombinerer han finurligt og med originalitet de to ting." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Lucy' er alternativ action med lige præcis eftertanker nok til at have alibiet i orden." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Besson holder samtlige bolde i luften og har held til at forene det kinetiske og det cerebrale. For en gangs skyld ser han stort på, om alle i salen er med hele vejen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ting

Til trods af at jeg ikke er en stor fan af film som har en dybere mening, kunne jeg virkelig godt lide filmen.
Jeg elskede action scenerne, og (det kan godt være jeg har en dårlig/mærkelig humor,) men at der var blandet humor i filmen er en kæmpe plus. JEg må dog indrømme at slutningen blev lidt for langtrukket.
Men min anbefaling: Se filmen! For mig var det virkelig pengene værd.

Steen

Sådan Luc og Scarlett.

Fantastisk film. anderledes og spændende. Overraskende hele vejen igennem. Action der vil noget. Den giver dog også stof til eftertanke og har en dybere mening. Har lyst til at se den igen, for der er flere aspekter i filmen. Snyd ikke dig selv for denne film.

Begitte

Jeg kan ærlig talt ikke sige hvad der er den bedste scene.
Hvis du er til action fra starten af til slut så er det her en film for dig!
Det siges at Angelina Jolie var tænkt som hovedrollen men al credit til Scarlett! Jolie who? :P

Jeg sad med spænding i maven helt til slut og jeg blev gladeligt overrasket over at den ikke sluttede dårligt! Den sluttede som den skulle og er så glad!!

cederuser/354269

jeg virkelig glad for luc besson´s film, denne her var ikke hvad jeg havde regnet med, jeg troede det var en rigtig action basker men nej, det er en film der giver stof til eftertanke på en enkel måde, den kunne jeg godt se igen og det er ikke så tit det sker for mig, den har elementer af matrix og limitless men er dog helt sin egen og nyd hvor dårligt Pilou Asbæk taler engelsk, kan anbefales

Birgituser/227495

Den er god

Alexander

Ser super god ud! Glæder mig til at den kommer i biffen! :)

Jan

Ser vildt fed ud...så den må ses og gerne i imperial hvis muligt :-)

Birgituser/227495

Filmen jeg SKAL se!

den ser fed ud.

Marlon Campbell

I starten til slutningen af filmen lå den til 5/6 stjerner og i slutningen, blev den lidt for sci fi freaki end den burde, så slutningen lå på 4 stjerner. Men ville stadig anbefale at se den, da det er en anderledes film end normalt. På den GODE måde.

Min favorit "brian/intelligence" film er stadig Limitless, men Lusy er nr 2 og nej, de minder ikke om hinanden, så er det sagt. Og jer drenge, skal også ind og se den, på grund af: 1. Scarlett Johansson ;) 2. Aktion og god/original historie.

prisk

hvorfor kan man ikke se den i esbjerg eller andre steder her ved jylland, det giver ikke mening for mig !!

come on!!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.