I 'Lucy' er fremtiden et dystert sted styret af gangstere, korrupte betjente, narkomaner og hårde gadekriminelle. I Taiwans hovedstad Taipei er det særligt slemt, og her bliver den unge kvinde Lucy hyret som narkosmugler for mafiaen.
Stoffet bliver implanteret i hendes krop, men hun bliver opsnappet af fjenden, der banker hende til plukfisk. Hvad ingen havde regnet med, er, at stoffet går i forbindelse med hendes indre system og gør hende i stand til at bruge langt mere end de normale 10 procent af hjernen.
Lucys nye superkræfter øges konstant med uforudseelige konsekvenser, og mens hun bliver et yndet mål for personer på begge sider af loven, viser det sig, at hun måske har svaret på nogle af menneskehedens ældste gåder.
Scarlett Johansson er ikke fremmed for action-genren, der for hendes vedkommende begyndte for alvor med The Island (2005) og blev fuldbragt som superhelten Black Widow i en række Marvel-film.
Lucy er også en slags superhelt, men hører hverken til Marvel eller DC Comics. I stedet bygger filmen på en original idé af Luc Besson (Léon), der både har skrevet manuskriptet, produceret, klippet og instrueret.
'Lucy' inkluderer også en rolle til veteranen Morgan Freeman og ikke mindst danske Pilou Asbæk. (copyright: kino.dk)
Jeg synes at idéen med filmen er meget interessant. Hvad sker der (hvis vi går ud fra at vi kun bruger 10% af vores hjerne) hvis man pludselig kan bruge 100% af sin hjerne? Men selvom, at det er meget "hvad hvis", så synes jeg, at det er rimelig langt ude.
Jeg synes, at der blev lagt alt for meget op til en potentiel superhelt med alle de kræfter og evner og når de næsten (ved at lægge op til det) lover det, så bliver man lidt skuffet når den lige pludselig bare slutter.
Så ja.. enten var den for kort, ellers så synes jeg at de skulle have brugt mere tid på at vise Lucy udforske hendes evner og bruge dem til noget mere. Jeg ville hellere, at man sagde "okay... hun har fået de her evner. Lets kick some ass!" :-D for de scener var super fede! Måske er det bare mig og min kærlighed til superhelte... haha.
Men helt sikkert god idé og emne at tage op! Jeg fortryder ikke, at jeg så den.
En film hvortil Jeg havde absolut ingen forventninger.
Syntes dog Temaet virkede interessant og med 2 gode skuespillere et biografbesøg værd.
Men må sige at jeg er glad for jeg valgte 10/8 og dermed billetter til halv pris :-O
Middelmådigt skuespil og en knap så god handling.
Det bedste ord jeg kan sætte på "Lucy" er, at den er underlig.
Filmens budskab kan sætte gang i en lang eksistentialistisk diskussion, fandt min veninde og jeg ud af efterfølgende, hvilket måske også er hvad filmen prøver på. ;)
Den bliver lidt for overjordisk på et tidspunkt, hvor jeg kan forestille mig at mange vælger at stå af, hvilket nok også er derfor anmelderne har været så uenige i forhold til hvor mange stjerner den fortjener.
Jeg synes hverken den er super dårlig, eller super god, så den får en middelkarakter. Men den fik da sat tankerne igang, og så er det altid en fornøjelse at se Scarlett dele tæv ud til dem der fortjener det. ;)
Problemet er den er solgt som en action film, men er det ikke.
Det er en film om mennesket potentiale, og vores kapacitet for godhed og ondskab. Samt ikke mindst meningen med livet.
Det er måske for meget for de fleste …
Øv hvor ville jeg gerne give Lucy en chance, trods de dårlige anmeldelser tog vi ind på ´biografernes dag´ og så den, min søster og jeg. Vi var begge slemt skuffet, den var håbløs intet sigende, blodig, og brutal ja. INGEN HISTORIE overhovedet, den slutter uden nogen form for svar på noget angående filmen . Værst syntes jeg det var at hun åbenbart fik og mistede/glemte sine kræfter igennem filmen, ene øjeblik kan hun løfte folk op i luften pga. hende hjernekapacitet og 5 minutter i filmen senere flygter hun panisk uden nogen form for forsvars kræfter imod den frygtelige bande.
Kender I det at man er i tvivl om hvad man synes. Jeg syntes i og for sig den var fed, fede scener og hun er jo bare gennemført lækker (selvom hun er indsmurt i snask), men der var bare et eller andet udefinerbart som ikke hang sammen. Nå men jeg sad egentlig og blev enig med mig selv om, at den var sgu god og så puf, så sluttede den. Jamen den var jo lige startet og nu skulle der ske noget. Nå jeg er stadig på holdet fed film!
Allerede starten af filmen, var ved at få mig til at forlade biografen. Det virkede amatøragtigt, og på lavt niveau. Jeg gav dog filmen en chance og tænkte "måske er den sådan lidt Pulp-fiction agtig, og bliver bedre hen af vejen". Det gjorde den ikke!! Tilsidst var jeg nødt til at forlade biografen (aldrig sket før) - for jeg kunne ikke holde ud at se en film, med så dårligt skuespil og ringe indhold.
Det er den slags film som jeg helst ikke vil have nogen forventning om, for ingen ved hvad der egentlig sker hvis man pludselig kan bruge 100% af sin hjerne.
Jeg syntes filmen var interessant i dens handling og der var nogle gode illusioner med.
Jeg følte mig underholdt under hele filmen, og pludselig var den slut.
Den er latterlig og plat. Overvejede at gå halvvejs! En film som bør være henvendt til børn og ikke voksne.
Bruger anmeldelser (66)
Skriv din egen anmeldelse