Cookie- og Privatlivspolitik

Lost Highway (1997)

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Lost Highway
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

I 'Lost Highway' anklages saxofonisten Fred Madison (Bill Pullman) for - under mystiske omstændigheder - at have drabt sin kone, Renee (Patricia Arquette).

Fra dødscellen, hvor han venter på at blive henrettet, forvandler han sig til en ung mand ved navn Pete Dayton (Balthazar Getty), der lever en fuldstændig anden tilværelse.

Da Pete løslades, begynder trådene i hans og Freds tilværelser på besynderlig vis at spinde sig ind i hinanden, og alle trådene holdes af gansterbossen Dick Laurent og dennes elskerinde Alice (Arquette).

David Lynch står bag den mørke, noir-inspirerede thriller.

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (14 votes)
3.9
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christopheruser/716102

Magikeren Lynch viser noget med den ene hånd og skjuler noget med den anden hånd i denne intense og højdramatiske film om kærlighed, intriger og skjulte drømme.

Det ringer på Freds dør - i dørtelefonen lyder det "Dick Laurant is dead". Det næste øjeblik er Fred i fængsel - og så begynder magien for alvor.

Som med de fleste Lynch-film er drømme i fokus, en drøm om at være noget andet, end det man er. Hertil kommer især spørgsmål om identitet, seksualitet, kærlighed og virkelighedsopfattelser op.

På denne måde er en film af David Lynch aldrig kedelig eller stillestående. Enhver scene er nøje tilrettelagt og iscenesat, hvilket bliver svært at fordøje, hvis man er vant til den digitale tidsalder, hvor informationer let kan fortolkes og afkodes.

Lost Highway er på alle måder syret identitets-kunst, hvor hybrider fødes og karakterer er op for endeløs fortolkning.

For hvem var det egentlig, der dræbte Dick Laurant? Det kan du kun finde ud af, hvis du ser Lost Highway.

S. Rico

Lost Highway er sammen med Mulholland Drive, Inland Empire og Eraserhead selve essensen af David Lynch. Ikke at disse film nødvendigvis er de fire bedste af hans film. Men det er dem der repræsenterer det mest syrede, det mest mørke, mest fantasifulde, u-kronologiske, utilgængelige, og - ja, lad os bare kalde en spade for en spade - de mest underlige film.

I Lost Highway bliver Fred fængslet for mordet på sin kone og dømmes til døden. Han kan ikke selv huske at have gjort det, men på et videobånd ser det i høj grad ud til, at det ER ham, der er morderen. Mens han så sidder og venter på den elektriske stol, tænker han tilbage på sit liv. Og så sker der ellers ting og sager. Han forvandler sig til en anden person og bliver løsladt, hvorefter han lever et alternativt liv fyldt med dualitet i forhold til hans "rigtige" liv. Men hvad er rigtigt, og hvad er fantasi? Det er op til tilskueren at bedømme. Som han selv siger i starten, så husker han tingene, sådan som han gerne vil huske dem - ikke nødvendigvis sådan som de rent faktisk skete.

Filmen er et sansebombardement for øjne, ører og hjerne. Mest uforglemmelig er nok "The Mystery Man" og et hyper hårdtpumpet soundtrack.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.